I dette afsnit er der indarbejdet følgende faglige nyheder: Ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 er det bl.a. vedtaget at nedsætte ejendomsværdiskatten fra 2021 for at kompensere boligejere for skattevirkningerne ved udskydelsen af boligskatteomlægningen fra 2021 til 2024. Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten gælder fra 2021 og er indarbejdet i afsnit C.H.3.5. Ved lov 1580 af 27. december 2019 er der vedtaget en ændring af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2. Ændringen er trådt i kraft 1. januar 2021 og er indarbejdet i afsnit C.H.3.5.5.1. Ændringen betyder, at ejendomme, hvor der er sket om- eller tilbygning, eller der er opført nybygning, bliver beskattet af vurderingen i indkomståret i stedet for vurderingen i året før indkomståret. Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 er vurderingsterminen i 2021 ændret fra 1. januar til 1. marts. Loven indeholder som følge af den ændrede vurderingstermin også konsekvensændringer til ejendomsværdiskattelovens bestemmelser om forskudt indkomstår og foreløbige beregningsgrundlag. Se afsnit C.H.3.5. Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 er bl.a. også tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingslovens kapitel 13. justeret, således at den alene gælder for ejerboliger. Ændringen er indarbejdet i afsnit C.H.4. For erhvervsejendomme m.v. etableres der i stedet en fremrykket klageadgang. Se afsnit H.A.12.3 om den fremrykkede klageadgang. Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 er virksomheds- og kapitalafkastordningen bl.a. ændret, således at skattefordele ved forældrekøb afskaffes. Ændringen er indarbejdet i afsnit C.H.3.4.1.2. Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien er der bl.a. indført faste bundfradrag for udlejning af hele eller dele af helårsboliger med indsættelsen af LL § 15 Q. Fra og med indkomståret 2021 kan LL § 15 P alene benyttes ved langtidsudleje af dele eller hele helårsboligen en del af året. Ændringen er indarbejdet i afsnit C.H.3.4. For at kunne foretage det høje fradrag efter LL § 15 Q, er det fra om med 2021 desuden en betingelse, at der er sket indberetning af lejeindtægten fra tredjepart. Dette er beskrevet i afsnit C.H.3.4.1.1.2. Herudover er vejledningen ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis. Bemærk om forholdet til vurderingslovgivningen: Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny ejendomsvurderingslov, der indeholder nye regler om ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vurderingsloven (lov om vurdering af landets faste ejendomme) er samtidig blevet ophævet. Vurderinger foretaget i medfør af vurderingsloven gælder dog, indtil vurdering efter ejendomsvurderingsloven er foretaget, og der vil i et vist omfang blive foretaget vurderinger efter reglerne i vurderingsloven, uanset ophævelsen. Der henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i ejendomsvurderingslovens kapitel 15. Der er efterfølgende ved lov nr. 278 af 17. april 2018 vedtaget enkelte justeringer af ejendomsvurderingsloven, der også har virkning fra den 1. januar 2018. Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 er der vedtaget flere justeringer i forhold til ejendomsvurderingsloven, der har virkning fra 1. januar 2018. Loven viderefører samtidig de hidtidige vurderinger i 1 år mere end hidtil forudsat, dvs. med i alt 2 år, så de første nye ejerboligvurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2020, mens vurderinger af erhvervsejendomme mv. foretages pr. 1. januar 2021. Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 er der vedtaget en række andre tilpasninger på ejendomsområdet. Der er udarbejdet ny juridisk vejledning om reglerne i ejendomsvurderingsloven for ejerboliger. Se afsnit H.A. Der er dog endnu ikke indarbejdet en beskrivelse af reglerne for andre ejendomme end ejerboliger i ejendomsvurderingsloven i nærværende udgave af Den juridiske vejledning. For andre ejendomme end ejerboliger henvises indtil videre til bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven. Se lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017. Der kan rettes henvendelse til Vurderingsstyrelsen om emnet. For beskrivelse af reglerne efter den tidligere gældende vurderingslov henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A. Som følge af den nye ejendomsvurderingslov er der foretaget ændringer i en række andre love. Se lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) og lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017. Se også Lov nr. 278 af 17. april 2018, hvorefter ændringerne i lov nr. 688 af 8. juni 2017 først får virkning, når nye ejendomsvurderinger efter den nye ejendomsvurderingslov foreligger. Se lov nr. 1729 af 27. december 2018, som ændret i ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Disse lovændringer har i tidligere udgaver medført ændringer på en række punkter i dette afsnit, C.H Fast ejendom. Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 med senere ændringer er der indført regler om tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingslovens kapitel 13. Tilbagebetalingsordningen har til formål at sikre nuværende og tidligere ejendomsejere en kompensation i de tilfælde, hvor 2011-vurderingen af ejerboliger eller 2012-vurderingen af andre ejendomme eventuelt har været for høj. Dette sikres ved, at ejendomsejerne uden at skulle klage, automatisk får tilbudt en kompensation med udgangspunkt i en tilbageregning af vurderingen foretaget med det nye vurderingssystem, og dernæst en genberegning af ejendomsskatterne. Resultatet af disse beregninger sendes herefter som afgørelser efter tilbagebetalingsordningen til de relevante ejendomsejere. Ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 er der sket tilpasninger af tilbagebetalingsordningen. Reglerne er beskrevet i afsnit C.H.4. Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 blev der bl.a. indført et forsigtighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for bl.a. ejendomsværdiskat. Formålet ved forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejere til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen. Forsigtighedsprincippet er indarbejdet i afsnit C.H.3.5 om ejendomsværdiskat. Princippet gælder for ejendomme, der er vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Med lov nr. 1580 af 27. december 2019 er der bl.a. indført samtidighed for beskatningsgrundlagene til brug for grundskyld og ejendomsværdiskat. For en introduktion til reglerne omkring ejendomsværdiskat for 2020 henvises til indledningen i afsnit C.H.3.5. |