Mulighed for klageadgang

Såfremt en skyldner er uenig i en afgørelse, der er truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden, har denne mulighed for at indgive en klage og få denne behandlet. Der findes information omkring mulighederne på Sådan klager du.

Regelgrundlag

Klager over afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer, behandles som udgangspunkt af Landsskatteretten. Se gældsinddrivelsesloven § 17

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 er dog ved § 1, nr. 15 i lov nr. 1125 af 19.11.2019 ændret, således der ved bestemmelsen er givet mulighed for, at afgørelser som skattemyndighederne - herunder restanceinddrivelsesmyndigheden - træffer, kan indbringes direkte for domstolene, medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning.

Dette betyder, at klageren kan vælge at indbringe afgørelsen for Landsskatteretten eller direkte for domstolene. Der er således ikke krav om, at den administrative klageadgang er udnyttet, forinden afgørelsen indbringes for domstolene. Bemærk at Landsskatterettens afgørelse som hidtil kan indbringes for domstolene. Se også A.A.10.

Klager over afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven, skatte- og afgiftslovgivningen mv. Se afsnit A.A.10 om klage og domstolsprøvelse. 

Bemærk

Der er afgørelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden træffer, der ikke har Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten som klageinstans, eksempelvis:

  • Indsigelser mod udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles af fogedretten. Se skatteinddrivelsesloven § 6 og G.A.2.2.3.1.
  • Indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse behandles af fordringshaveren. Se gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 2, 2. pkt.
  • Indsigelser over kravets eksistens og størrelse vedrørende kontrolafgifter omfattet af gældsinddrivelsesloven § 18 behandles af fogedretten, uanset om indsigelserne vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af kravet. Se G.A.2.2.3.1.

Herudover er der andre afgørelser der ikke kan påklages i det administrative system, herunder Landsskatteretten, eksempelvis:

Se også

SKM2017.47.LSR og FOB 2020-3.

Bemærk også

For forældelsesafbrydende inddrivelsesskridt der foretages 1. juli 2020 eller senere, er der indført en frist for at gøre indsigelse over forældelse.

Se gældsinddrivelsesloven § 18 a, stk. 10 indsat ved § 1, nr. 23 i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Mener skyldner, at gæld, der er omfattet af visse inddrivelsesskridt, var forældet, inden inddrivelsesskridtet blev gennemført, skal skyldner indgive sine forældelsesindsigelser, inden klagefristen for inddrivelsesskridtet.

Det gælder for følgende inddrivelsesskridt:

  • Foretagelse af udlæg
  • Afgørelse om lønindeholdelse
  • Afgørelse om særskilt lønindeholdelse
  • Afgørelse om modregning
  • Afgørelse om berostillese af inddrivelsen med henblik på at afbryde forældelsen

Se afsnit G.A.2.4.6.

Se også

  • Afsnit G.A.1.2 om snitflader mellem opkrævning og inddrivelse.
  • G.A.3.7.1 Bøder: politibøder, administrative bøder og tvangsbøder, der behandler de særlige klageregler vedrørende bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
  • SKM2007.137.SKAT om hvilke afgørelser, der træffes af (daværende) SKAT som opkrævningsmyndighed og af SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed.

Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse er beskrevet i følgende love, lovforslag, bekendtgørelser mv.

Listen er ikke udtømmende eller opdateret:

Lovforslags nr.

Dato

Lov nr.

Dato

Bemærkninger

L 112

24.02.2005

429

06.06.2005

Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (OIL)

L113

24.02.2005

430

06.06.2005

Lov om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse

L149

06.04.2005

431

06.06.2005

Lov om ændring af forskellige love. Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige mv. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler

25.05.2005

Betænkning afgivet af Skatteudvalget vedr. forslag til lov om forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige mv. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler

L110

24.02.2005

907

28.08.2006

Skatteforvaltningsloven

974

17.10.2005

Bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten

1023

17.10.2005

Bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

OPHÆVET ved. Bkg. 1544 af 16.12.2013

409

01.05.2007

Bekendtgørelse om begrænsning af adgangen til at klage over told- og skatteforvaltningen

L20

08.10.2008

1333

19.12.2008

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG), som ændret ved lov nr. 252 af 30. marts 2011, lov nr. 551 af 18. juni 2012, lov nr. 593 af 18. juni 2012, lov nr. 603 af 12. juni 2013, lov nr. 649 af 12. juni 2013 og lov nr. 1499 af 18. december 2013, lov nr. 1374 af 16. december 2014, lov nr. 1500 af 23. december 2014 og lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015.

L21

08.10.2008

1336

19.12.2008

Lov om ændring af forskellige love m.v. (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

 

1513

13.12.2013

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

 212

24.04.2013

649

12.06.2013

Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.)

414

09.04.2015

Bekendtgørelse om klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger. Påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

 

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2017.47.LSR

Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over SKATs afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter gældsinddrivelsesloven § 17, når der klages over SKATs administration.

Folketingets Ombudsmand

FOB 2020-3

Ombudsmandens undersøgelse angik bl.a. spørgsmålet om klageadgang for afgørelser om modregning af og lønindeholdelse for bøder mv. fra politiet samt meddelelse af klagevejledning i forbindelse med disse afgørelser.

Ved SKM2017.47.LSR fastslog Landsskatteretten, at straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2 ikke afskærer borgeres adgang til efter gældsinddrivelsesloven § 17 at klage over SKATs afgørelser om modregning. SKAT ændrede derfor sin klagevejledning i modregningsbrevene.

Før SKM2017.47.LSR var det SKATs opfattelse, at straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2 var til hinder for, at der kunne klages over modregning til dækning af gæld bestående af bøder mv., som var sendt til inddrivelse af politiet. Dette blev oplyst til skyldnerne i modregningsbrevenes klagevejledning.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse vurderede Gældsstyrelsen, at straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2 må forstås således, at den ikke afskærer borgernes adgang til at klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 17, når der klages over restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

 x