Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.4.5.3 Den skematiske ordning i LL § 8 P for private VE-anlæg" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P (den skematiske ordning), der kun gælder for fysiske personer, der ejer

vedvarende energianlæg eller
andele i vedvarende energianlæg, der er udbudt til og med 1. juni 2020, eller andele i projekter omfattet af undtagelserne i lovens § 10, stk. 7 og 8. Se lov nr. 738 af 30. maj 2020 § 3 og § 5 stk. 10.

Afsnittet indeholder

Hvilke VE-anlæg omfattes af reglerne i LL § 8 P?
Den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3
Privat eller erhvervsmæssigt benyttet?
Opgørelse af indkomsten efter den skematiske ordning
Valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3, én gang for alle
Begrænsning af muligheden for at vælge beskatning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3
Særregel om valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3 for supplerende vedvarende energianlæg
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke VE-anlæg omfattes af reglerne i LL § 8 P?

Definition af vedvarende energi

LL § 8 P gælder for vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

VE-anlæg, er anlæg, der udelukkende drives ved at anvende en eller flere vedvarende energikilder, der er omfattet af definitionen af vedvarende energi i § 2, stk. 2 og 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Se LL § 8 P, stk. 1.

Efter § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås ved vedvarende energikilder bl.a.:

Vindkraft
Vandkraft
Biogas
Biomasse
Solenergi
Bølge- og tidevandsenergi
Geotermisk varme.

Da definitionen af de VE-anlæg, der er omfattet af LL § 8 P, på den måde følger definitionen af vedvarende energi i lov om fremme af vedvarende energi, betyder det, at hvis klima- og energiministeren udvider definitionen af vedvarende energi med en yderligere energiform, vil den energiform automatisk blive omfattet af den skematiske ordning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Se SKM2014.481.SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at turbiner, hvor Energistyrelsen havde udtalt, at de omhandlede turbiner var omfattet af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2, var omfattet af begrebet vedvarende energianlæg i LL § 8 P.

Ordningen i LL § 8 P omfatter

alene anlæg, der udelukkende er baseret på at anvende vedvarende energi
alle former for VE-anlæg, både elproducerende og varmeproducerende.

Ordningen omfatter ikke blandede anlæg, der både anvender vedvarende energi og andre energiformer.

Hovedregel om husstandsanlæg

Det er fra 1. juni 2020 kun muligt at anvende den skematiske ordning for husstandsanlæg. Det vil sige et VE-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål. Energianlægget skal primært have til formål at forsyne en husstand med energi. Anlægget må altså ikke have til formål at producere energi til salg til andre forbrugere. Se lov nr. 738 af 30. maj 2020 § 3.

Se LL § 8 P, stk. 5. Se også Bemærk - om overgangsordning længere nede.

Bestemmelsen omfatter anlæg, der er tilsluttet el- eller varmenettet. Se SKM2012.159.SR, hvor et jordvarmeanlæg, der ikke var tilsluttet varmenettet, ikke blev anset for omfattet af den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, (fordi det ikke var omfattet af det dagældende stk. 6).

Ordningen omfatter også solcelleanlæg, der er knyttet til sommerhuse og helårshuse, der benyttes til fritidsbolig. Dette gælder også, hvis fritidsboligen lejes ud en del af året. Hvis en fritidsbolig udelukkende benyttes til udlejning, kan ingen af reglerne i LL § 8 P anvendes

Undtagelsenår anlægget er erhvervet før den 17. november 2010

Vindmøller, som er erhvervet før den 17. november 2010, omfattes af LL § 8 P, stk. 2 og 3, uden at opfylde betingelserne i den dagældende LL § 8 P, stk. 5. Disse møller er omfattet af overgangsreglerne i § 3, stk. 3 og 4, i ændringsloven (lov nr. 1559 af 21. december 2010). Se afsnit C.C.4.5.4 om overgangsregler for vindmøller erhvervet før den 17. november 2010.

Bemærk - overgangsordning for andele i vindmølleanlæg, der er udbudt inden den 1. juni 2020

Køberetsordningen vedrørende vindmølleandele er ophævet. Se Lov nr. 738 af 30. maj 2020. Ejere af andele i vindmølleanlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere, kan ikke længere vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL § 8 P. Den skattepligtige indkomst for disse ejere vil herefter skulle opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Vindmølleandele, der er omfattet af de regler, der gælder for vindmølleandele udbudt før den 1. juni 2020, og hvor ejeren har valgt at anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørelse for indkomståret 2020, skal fortsat anvende denne ordning i resten af vindmøllens levetid. Se § 3, nr. 5.

I det omfang disse andele sælges videre til nye ejere, kan disse ejere også vælge at anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørelsen.

Der gælder ifølge lovens § 5, stk. 10 dog undtagelser for visse projekter, hvor der er givet tilsagn om pristillæg eller hvor der er eller bliver vundet ret til pristillæg. Se nærmere i § 5, stk. 7 og stk. 8, og afsnit C.C.4.5.1.

Hvis værdiansættelsen i et vindmølleprojekt, der er udbudt før den 1. juni 2020, var godkendt efter køberetsordningen, kræver det ikke godkendelse, hvis mere end 20 pct. af andelene sælges til samme pris, som de andele, der var omfattet af køberetsordningen.

Eksempel - vindmølleandele omfattet

Landsskatteretten har i SKM2017.557.LSR truffet afgørelse om, at uanset at køber af vindmølleandele var ægtefælle til en opstiller, kunne mølleandele købes til kostpris og LL § 8 P, stk. 2, og stk. 3, finde anvendelse.

Eksempler - vindmølleandele ikke omfattet

Landsskatteretten har i SKM2020.2.LSR og SKM2020.3.LSR truffet afgørelse om, at købere af andele af vindmøller ikke kunne vælge beskatning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3, da betingelserne i dagældende stk. 5 ikke var opfyldt.

I SKM2020.2.LSR var der tale om, at spørger var succederet i ægtefællens vindmøllevirksomhed. Andelene havde ikke været beskattet efter den skematiske ordning og skulle derfor opfylde betingelserne i LL § 8 P, stk. 5, nr. 2. Da ægtefællen havde anskaffet andelene til udbudspris + 2 %, var betingelsen om, at de skulle være anskaffet til kostpris, ikke opfyldt.

I SKM2020.3.LSR var der tale om, at spørger ønskede at købe vindmølleandele af sin ægtefælle. Andelene havde ikke tidligere været beskattet efter den skematiske ordning og skulle derfor opfylde betingelserne i dagældende LL § 8 P, stk. 5, nr. 2. Ægtefællen havde anskaffet andelene til udbudspris + 2 %, og derfor var betingelsen om, at de skulle være anskaffet til kostpris ikke opfyldt.

Det var i begge sager vurderingen, at betingelsen om anskaffelse til kostpris i LL § 8 P, stk. 5, nr. 2, skulle være opfyldt ved den første salg af andelene, da hensigten med bestemmelsen var, at der ikke måtte tilfalde opstilleren en fortjeneste ved salget.

Skatterådet har i SKM2017.624.SR fastslået, at hvis overdragelsen sker mellem interesseforbundne parter, som defineret i LL § 2, kan køb af andele ikke, uanset at købet konkret sker til samme pris som kostprisen, anses for at være overdraget til kostprisen, og andelene kan derfor ikke vælges beskattet efter LL § 8 P, stk. 2 og 3.

Den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3

Alle producenter, der investerer i VE-anlæg eller i andele i VE-anlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter de almindelige skatteregler. Dette gælder også fysiske personer. Se SKM2010.692.SR.

Fysiske personer kan dog vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Se dog ovenfor under Bemærk vedrørende ophør af muligheden for at anvende bestemmelsen på andele, der er udbudt den 1. juni 2020 eller senere.

For at anvende den skematiske opgørelsesmetode efter stk. 2 og 3, er det en betingelse, at der er tale om et anlæg omfattet af LL § 8 P, stk. 5, og alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, der er udbudt før 1. juni 2020, anvender den skematiske metode.

Skatterådet traf i SKM2015.104.SR afgørelse om, at beboere i en almennyttig boligorganisation ikke kan anvende LL § 8 P, uanset de kan anvende nettomålerordningen, når det er boligforeningen, der ejer anlægget. Se tilsvarende i SKM2015.177.SR.

Privat eller erhvervsmæssigt benyttet?

Hvis den fysiske person vælger at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg for at være udelukkende benyttet til private formål. Se LL § 8 P, stk. 4. Se ovenfor om andele i vedvarende energianlæg.

Hvis den fysiske person vælger ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, afgøres det efter de almindelige skatteretlige regler, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller evt. ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby). Reglen i den tidligere bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, om, at fravalget betød, at det vedvarende energianlæg eller andelen i det vedvarende energianlæg altid blev anset for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, er ophævet. Se afsnit C.C.4.5.2 om beskatning efter de almindelige regler (den regnskabsmæssige metode).

Skatterådet bekræftede i SKM2012.404.SR, at vindmølleandele, hvor der var valgt beskatning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3, var et privat aktiv, og at en eventuel fortjeneste eller tab ved salg er den skattemæssige indkomst uvedkommende jf. SL § 5, stk. 1, litra a. Vindmølleandelene var anskaffet under køberetsordningen, og derfor omfattet af dagældende LL § 8 P, stk. 5.

Opgørelse af indkomsten efter den skematiske ordning

Den skematiske ordning går ud på, at fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, kan vælge at medregne 60 pct. af bruttoindkomst over 7.000 kr. (beregnet for hver ejer), der stammer fra driften af det vedvarende energianlæg (eller andele heri) til sin skattepligtige indkomst i stedet for at opgøre indkomsten efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. Se LL § 8 P, stk. 2.

Det betyder, at

hvis den samlede bruttoindkomst fra disse anlæg for den enkelte ejer ikke overstiger 7.000 kr. årligt, medregnes den ikke ved personens indkomstopgørelse. (Bruttoindkomsten er den samlede indkomst uden fradrag).
hvis bruttoindkomsten overstiger 7.000 kr. årligt, skal personen kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der for denne ejer overstiger de 7.000 kr.
værdien af eget forbrug af energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom, beskattes ikke (LL § 8 P, stk. 9, 1. pkt.)

Bemærk

De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for et standardiseret fradrag, der dækker samtlige udgifter til driften af det vedvarende energianlæg.

Hvis den fysiske person vælger disse regler, kan han eller hun derfor ikke ved siden af fratrække udgifter til driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger. Se LL § 8 P, stk. 3.

Reglen administreres således, at renteindtægter fra et vindmøllelaugs mindre driftskapital og elproduktion anses for at være indkomst fra vindmølledrift, således at vindmøllelauget undgår at skulle udarbejde en særlig indkomstopgørelse for disse renteindtægter ud over indkomstopgørelsen vedrørende strømsalget. Baggrunden er, at der typisk er tale om meget små renteindtægter for den enkelte andelshaver.

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Se afsnit C.C.4.5.6.

Se også

Se også afsnit C.C.4.5.6 om andre regler, der har betydning for beskatning af VE-anlæg og andele i VE-anlæg.

Valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3, én gang for alle

Hvis en fysisk person har valgt at anvende den skematiske ordning, kan han eller hun ikke efterfølgende ændre det.

Alle andele, som han eller hun har i VE-anlæg, skal indgå i ordningen. Valget omfatter altså alle vedvarende energianlæg, som personen ejer og efterfølgende erhverver. Se dog ovenfor om andele udbudt 1. juni 2020 eller senere.

Valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås.

Den fysiske person kan derfor ikke i samme indkomstår både have andele i VE-anlæg, der er omfattet af den skematiske ordning, og andele i VE-anlæg, der drives erhvervsmæssigt, hvis andelene kan beskattes efter den skematiske ordning. Se LL § 8 P, stk. 1, 2. pkt. Se dog nedenfor under "Særregel om valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3, for supplerende vedvarende energianlæg", hvor der er indgået bindende aftale den 20. november 2012 eller senere.

Se også SKM2011.295.SR, hvor en person efter salg til sin ægtefælle af samtlige sine vindmølleanparter, som skattemæssigt var behandlet efter den skematiske ordning, kunne opføre en husstandsmølle i det efterfølgende indkomstår og overgå til anden opgørelsesmetode.

Ægtefæller

Den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle. Se SKM2018.262.SR og TfS 1997, 819 TSS. Se i samme forbindelse SKM2011.295.SR, hvor en person og hans ægtefælle kunne benytte hver deres ordning, selvom den ejendom, hvor han overvejede at opføre husstandsvindmøllen, var ejet af begge, og selvom ejendommen, som havde helårsstatus, blev benyttet som fritidsbolig.

Hvis to ægtefæller ejer et VE-anlæg i fællesskab, kan begge anvende de skematiske regler, dvs. begge har et bundfradrag på 7.000 kr. og 60 pct. af indkomsten over bundgrænsen medregnes til den skattepligtige indkomst.

Bemærk

Hvis et VE-anlæg, der hidtil har været valgt beskattet som erhvervsmæssigt anvendt efter den nu ophævede regel i LL § 8 P, stk. 5, overgår til at være omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses anlægget som afstået i relation til AL § 4, stk. 1. For den nye ejer af anlægget behandles det efter de regler, der gælder for nye anlæg.

Ved overdragelse efter KSL §§ 26 A eller 26 B af et erhvervsmæssigt vedvarende energianlæg, som fx et solcelleanlæg, omfattet af den nu ophævede regel i LL § 8 P, stk. 5, til ægtefællen, vil denne indtræde i overdragerens skattemæssige anskaffelsessum og afskrivninger. AL § 4 kan, efter Skattestyrelsens opfattelse, alene af den grund ikke bringes i anvendelse. Se afsnit C.C.6.7.3.

Begrænsning af mulighed for at vælge beskatning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3

Ejere af VE-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter disse regler. Se LL § 8 P, stk. 1. Hvis ejeren for 2012 har valgt den erhvervsmæssige opgørelsesmetode, vil ejeren kunne anvende denne metode i hele den resterende ejertid og har ikke senere mulighed for at skifte til den skematiske metode.

For ejere af vedvarende energianlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 dog afgørende. Hvis anlægget først er nettilsluttet i indkomståret 2014, er valget for indkomståret 2014 afgørende. Selvom selve aftalen indeholder et forbehold for nye regler, betragtes den som bindende.

Begrænsningen er indført ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 og har virkning for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår bindende aftale om køb af vedvarende energianlæg. Baggrunden for reglen er et ønske om at fjerne muligheden for mod slutningen af ejertiden at kunne skifte fra erhvervsmæssig til skematisk ordning, og dermed slippe for beskatning af den energi, der anvendes i ejerens boligejendom.

Særregel om valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3, for supplerende vedvarende energi-anlæg

Ejere af vedvarende energianlæg, der anvender den erhvervsmæssige opgørelsesmetode (jf. den tidligere stk. 5), og som den 20. november 2012 eller senere køber et supplerende anlæg (eller indgår aftale om levering), ville som udgangspunkt ikke have mulighed for at anvende den skematiske opgørelsesmetode og heller ikke uden videre kunne lade indkomsten beskatte som erhvervsmæssig.

Der er derfor indført en særregel om, at kravet i LL § 8 P, stk. 1, 2. pkt., om, at valget af opgørelsesmåden efter stk. 2 og 3 skal omfatte alle vedvarende energianlæg og andele i vedvarende energianlæg, ikke omfatter vedvarende energianlæg, hvor

ejeren af det oprindelige anlæg købte det ved bindende aftale senest den 19. november 2012 og for dette anlæg har valgt ikke at anvende den skematiske ordning, og
ejeren desuden den 20. november 2012 eller senere indgår bindende aftale om køb af et andet vedvarende energianlæg (det supplerende).

Særreglen i LL § 8 P, stk. 1, gør det muligt for ejeren i denne situation at vælge den skematiske opgørelsesmetode for det supplerende energianlæg. Se også SKM2013.330.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2020.3.LSR	Landsskatteretten fandt, at klager ikke kunne anvende den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3, på vindmølleandele købt af klagers ægtefælle. Den skematiske ordning kunne ikke anvendes, da vindmølleandelene ikke opfyldte betingelserne i LL § 8 P, stk. 5. Klager kunne anvende den skematiske ordning på brugte anparter, der opfyldte betingelserne for at kunne beskattes efter LL § 8 P, jf. stk. 5. Klager kunne succedere i anskaffelsessum og -tidspunkt for de andele, der var købt af ægtefællen, jf. KSL § 26 A.	Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2019.92.SR
SKM2020.2.LSR	Landsskatteretten fandt, at der kunne ske skattemæssig succession ved salg af vindmølleandele til klagers hustru. Der var ikke mulighed for at vælge beskatning efter den skematiske ordning i LL § 8 P, da betingelserne for dette, jf. stk. 5, ikke var opfyldt for de pågældende andele. AL § 4 fandt ikke anvendelse ved hustruens køb af andelene, da disse også hos hustruen ville være erhvervsmæssig virksomhed. Køb af vindmølleandelene, der var omfattet af AL § 5 C kunne ikke indgå i opgørelserne efter AL §§ 8 eller 9.	Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2019.115.SR.
SKM2017.557.LSR	Spørger påtænkte at købe 2.000 andele i en af tre vindmøller, hvor hendes ægtefælle var medopstiller af møllerne. Andelene skulle købes uden for det lovpligtige udbud - og til kostprisen. Landsskatteretten kunne bekræfte, at spørger kunne anvende den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3, på vindmølleandelene. Det var desuden Landsskatterettens opfattelse, at LL § 8 P ikke var til hinder for overdragelse efter KSL § 26 A.	Landsskatterettens afgørelse ændrer Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2016.125.SR.
Skatterådet
SKM2018.262.SR	Spørger havde andele i et VE-anlæg, og indkomsten fra anlægget var beskattet efter den skematiske ordning i LL § 8 P. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger kunne anvende den skematiske ordning, jf. LL § 8 P, på vindmølleanparter, der blev erhvervet fra ægtefællen, selvom ægtefællen havde ladet sig beskatte af resultatet efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9. Skatterådet kunne også bekræfte, at dette også ville være tilfældet ved køb af andre brugte andele i VE-anlæg, uanset hvordan disse havde været beskattet hos sælger, dog forudsat at betingelserne i LL § 8 P i øvrigt var opfyldt. Endelig kunne rådet bekræfte, at der ikke var et tidsmæssigt ejerkrav i LL § 8 P, men at der skulle selvangives i overensstemmelse med den valgte beskatningsmetode, uanset om andelene var solgt, før selvangivelsen for salgsåret skulle indsendes.
SKM2017.624.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende den skematiske ordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3, på sine vindmølleandele i K/S Vindmøllelaug. Vindmølleandelene var købt til samme pris som de vindmølleandele, der var udbudt under køberetsordningen, men da spørger var interesseforbundet med det selskab, der udbød anparterne, blev købet omfattet af LL § 2, og anparterne skulle derfor handles til markedsprisen. Betingelserne for at anvende LL § 8 P, stk. 2 og 3, var derfor ikke opfyldt, da kostprisen i køberetsordningen ikke kunne anses for at være udtryk for markedsprisen.
SKM2015.177.SR	En almennyttig boligorganisation påtænkte at installere solcelleanlæg. Beboerne ville kunne anvende nettomålerordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at beboerne kunne anvende LL § 8 P, idet det var boligorganisationen, der ejede anlægget, og dermed var rette indkomstmodtager vedrørende indtægter ved salg af el til nettet. Hvis beboeren lejede anlægget af boligorganisationen, ville beboeren blive anset for ejer af anlægget og ville kunne anvende LL § 8 P på indtægterne ved salg til elnettet.
SKM2015.104.SR	En almennyttig boligorganisation påtænkte at installere solcelleanlæg. Beboerne ville kunne anvende nettomålerordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at beboerne kunne anvende LL § 8 P, idet det var boligorganisationen, der ejede anlægget, og dermed var rette indkomstmodtager vedrørende indtægter ved salg af el til nettet.
SKM2013.330.SR	Skatteyder (fysisk person) påtænkte at købe yderligere solcellepaneler, for derved at supplere det solcelleanlæg, som han allerede havde købt og fået sat op i efteråret 2012, og som var erhvervsmæssigt efter de gamle regler. Skatterådet fandt, at der var tale om køb af et nyt selvstændigt anlæg, som udelukkende var anvendt privat og dermed omfattet af de nye regler.	Aftale om køb af (supplerende) anlæg indgået efter 20. november 2012.
SKM2012.404.SR	Skatterådet bekræftede, at når vindmølleandele er omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, er der tale om et privat aktiv. Derfor beskattes evt. fortjeneste ikke, og tab kan ikke trækkes fra, jf. SL § 5, stk. 1, litra a. Skatterådet bekræftede også, at fysiske personer, der udnytter køberetten efter lov om fremme af vedvarende energi § 13, ikke er skattepligtige jf. KGL § 29 af en eventuel gevinst ved salg af vindmølleandelene. Evt. tab kan ikke trækkes fra.
SKM2012.159.SR	Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg var udelukkende erhvervsmæssigt benyttet at eget forbrug af el skal medregnes til den afregningspris, der kunne opnås ved salg til elsselskabet som anlægget var beskrevet, kunne der foretages årlige saldoafskrivninger med 25 % årligt (forudsat at anlægget var på under 1 MW og placeret på landjorden) spørgerens opgørelse af det skattemæssige resultat var korrekt. Et jordvarmeanlæg, der ikke var tilsluttet varmenettet, var ikke omfattet af dagældende LL § 8 P, stk. 5. Der skulle derfor ikke medregnes værdi af eget forbrug. Udgifter til opstilling og drift kunne ikke trækkes fra eller afskrives.	Dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5.
SKM2011.560.SR	Det har ikke indflydelse på muligheden for at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, om VE-anlægget kun er dimensioneret til at producere, hvad der svarer til det private forbrug i en blandet benyttet ejendom. om VE-anlægget kun er forsynet med én måler eller, om det er forsynet med en bimåler til registrering af privat forbrug i en blandet benyttet ejendom. Hvis der er en bimåler, skal det private forbrug gøres op på baggrund af bimålerens registrering.	Dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5. Se afsnit C.C.4.5.2 om beskatning af værdien af eget forbrug.
SKM2011.344.SR	Skatterådet svarede, at en ejer af et vedvarende energianlæg, skulle medregne alle indtægter fra det eksterne salg ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ved anvendelse af reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3. Derimod skulle værdien af forbrug af egen elproduktion ikke indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.	Det forudsattes, at anlægget var omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3.
SKM2011.295.SR	Skatterådet bekræftede, at skatteyderen efter salg til sin ægtefælle af samtlige sine vindmølleanparter, som skattemæssigt var behandlet efter den skematiske ordning, kunne opføre en husstandsmølle i det efterfølgende indkomstår og overgå til anden opgørelsesmetode at skatteyderen og hans hustru kunne benytte hver deres ordning, selvom den ejendom, hvor skatteyderen påtænkte at opføre husstandsvindmøllen, var ejet både af skatteyderen og af hustruen, og selvom ejendommen, som havde helårsstatus, blev benyttet som fritidsbolig.
SKM2010.692.SR	Producenter af energi fra VE-anlæg, der er tilsluttet forsyningsnettet, er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning. Fysiske personer, der investerer i VE-anlæg eller i andele i disse, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget efter de almindelige skatteregler.	(Spørgsmål 2).