Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan indkomsten under forskerskatteordningen beskattes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Beregningsgrundlag for A-skat
• Ingen fradrag i indkomsten
• Vederlag i penge
• Skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst
• Skattefri godtgørelser og ydelser
• Bonus
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den indkomst der beskattes under forskerskatteordningen er

• vederlag i penge, som er omfattet af KSL § 43, stk. 1
• den skattepligtige værdi af personalegoder efter LL § 16, som er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2.

Se KSL § 48 E, stk. 1 og KSL § 48 F, stk. 1, 3. pkt.

Bemærk

Når medarbejderen har valgt beskatning under forskerskatteordningen, er hele vederlaget i penge samt eventuel værdi af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, omfattet af ordningen. Medarbejderen kan ikke i et indkomstår modtage skattepligtig almindelig indkomst fra den samme arbejdsgiver i form af vederlag i penge eller skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, så længe betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt. Fravalg af ordningen kan kun ske med virkning for hele indkomståret, med mindre tidsgrænsen for ordningens anvendelse indtræder i løbet af indkomståret.

Beregningsgrundlag for A-skat

Der beregnes A-skat med 27 pct. af indkomsten under ordningen efter fradrag af

• AM-bidrag
• ATP-bidrag
• indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er omfattet af PBL § 19
• obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der er omfattet af LL § 8M, stk. 2-4.

Se KSL § 48 F, stk. 1 og stk. 3.

Se også

Se beregning af bidrag til ATP på www.atp.dk.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.2 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Bemærk

Pligten til at betale skat af indkomst under forskerskatteordningen er endeligt opfyldt, når der er betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Se KSL § 48 F, stk. 1, sidste pkt. Medarbejderen skal som hovedregel ikke give oplysning til Skattestyrelsen om indkomst under ordningen. Se SKL § 2, stk. 2.

Ingen fradrag i indkomsten

Der kan ikke foretages fradrag i den indkomst, der beregnes A-skat af under forskerskatteordningen. Se KSL § 48 F, stk. 1, 4. pkt. Det gælder dog ikke fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Se KSL § 48 F, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.2 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Bemærk

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel heller ikke fratrækkes i øvrig indkomst, der er omfattet af skattepligtig almindelig indkomst. Se KSL § 48 F, stk. 1, 5. pkt.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.3 om opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst.

Vederlag i penge

Ordningen omfatter vederlag i penge, som er nævnt i KSL § 43, stk. 1

• løn
• feriegodtgørelse
• honorar
• tantieme
• provision
• drikkepenge
• og lignende ydelser.

Bemærk

Værdi af fri kost og logi er ikke omfattet af ordningen.

Bemærk

Bestyrelseshonorar mv. og vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul er ikke omfattet af ordningen, da der ikke er tale om vederlag efter KSL § 43, stk. 1.

Bemærk

Den del af arbejdsgiverens indbetaling af præmier til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 5, der er en integreret del af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er ikke A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt. Arbejdsgiverens betaling af disse præmier er B-indkomst, og medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Arbejdsgiverens indbetalinger til fx en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A eller en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL § 15 C eller PBL § 15 D, samt præmier til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er A-indkomst og behandles på samme måde som almindelig løn.

Skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst

Ordningen omfatter skattepligtige personalegoder, der er omfattet af LL § 16, og som er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Det drejer sig om

• værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 29.
• den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse efter LL § 16, stk. 3, nr. 3 og stk. 12. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 48.
• arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, bortset fra arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL § 19. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 50.

Bemærk

Andre former for skattepligtige personalegoder, fx fri bolig, er B-indkomst og beskattes som skattepligtig almindelig indkomst. 

Aktielønsindkomst beskattes også som skattepligtig almindelig indkomst. Landsretten anså en kontant bonus for vederlag for afståelse af aktieoptioner omfattet af LL § 28. Beløbet var B-indkomst og kunne ikke beskattes under forskerskatteordningen. Se SKM2014.652.VLR. 

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.3 om opgørelse af almindelig skattepligtig indkomst, som ikke er omfattet af ordningen.

Bemærk

Hvis arbejdsgiveren afholder private udgifter for medarbejderen, fx boligudgifter, skolepenge mv., indgår det samme beløb til beskatning under ordningen.

Landsretten anså en arbejdsgiver for at stille fri bolig og fri cykel til rådighed. Værdien heraf kunne ikke indgå i ordningen. Se SKM2013.751.ØLR.

Skattefri godtgørelser og ydelser

Godtgørelser, der er fritaget for beskatning efter reglerne for almindelig indkomstbeskatning, beskattes heller ikke under forskerskatteordningen. Det gælder fx skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B.

Hvis arbejdsgiveren yder fri befordring efter LL § 9 C, stk. 7, er en medarbejder under ordningen fritaget for beskatning i samme omfang som en medarbejder, der er omfattet af almindelig indkomstbeskatning.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

Jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser indgår under ordningen med den del, der ikke er skattefri efter LL § 7 U.

Bonus

Bonus, der udbetales efter udløbet af perioden med beskatning under forskerskatteordningen, er skattepligtig almindelig indkomst. Se TfS 1996, 822 TSS.

Bonus ved ophør af skattepligt

Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med, at beskatning under ordningen er ophørt, og medarbejderen på dette tidspunkt har erhvervet ret til beløbet, kan en bonus beskattes under ordningen, selv om den udbetales senere. Se kildeskattebekendtgørelsen § 22.

Efterfølgende retserhvervelse af bonus

Hvis medarbejderen erhverver ret til bonus, efter at medarbejderen er udtrådt af forskerskatteordningen, er beløbet ikke omfattet af forskerbeskatningen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bonus kunne beskattes i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F, når bonussen blev retserhvervet efter udløbet af perioden, hvor spørgeren var omfattet af KSL §§ 48 E-F. Se SKM2018.439.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.1.2.1. om beskatningstidspunkt for bonusudbetalinger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:  

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2014.652.VLR	Landsretten fandt, at en direktør i skattemæssig henseende havde afstået aktieoptioner, da han valgte at få udbetalt en kontantbonus i stedet for at beholde de tildelte optioner. Den kontante bonus på 8.238.575 kr. var beregnet på grundlag af de tildelte optioner, som direktøren gav afkald på. Beløbet blev anset for vederlag for afståelsen af optionerne og var omfattet af LL § 28, jf. § 16, stk. 1, som skattepligtig B-indkomst, og kunne derfor ikke beskattes efter KSL § 48 E-F.
SKM2013.751.ØLR	Landsretten fandt, at arbejdsgivers betaling af boligudgifter og udgift til en cykel ikke skulle medregnes ved opgørelse af, om vederlagskravet var opfyldt. Retten fandt, at der i realiteten var tale om, at sagsøgeren havde fået stillet bolig og cykel til rådighed af arbejdsgiveren. Da vederlag i form af frit logi og naturalieydelser ifølge forarbejderne til loven ikke indgår i beregningen af, om vederlagskravet er opfyldt, fandt retten, at værdien af boligudgifterne samt udgiften til cykel ikke skulle medregnes ved opgørelsen af vederlaget. Retten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at lade skyldigt AM-bidrag indgå i beregningen af, om vederlagskravet var opfyldt. Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.	Sagen vedrører det tidligere gældende krav om, at vederlagskravet skulle opfyldes hver måned.
Skatterådet
SKM2018.439.SR	Spørger havde boet i Danmark siden 1. maj 2017 og havde i perioden været omfattet af KSL §§ 48 E-F. Spørger overvejede at opsige sin stilling og flytte til Tyskland den 1. juni 2018. Spørger var omfattet af et bonusprogram, hvor bonussen var afhængig af det finansielle resultat for hele 2018, og der forelå reel usikkerhed om, hvorvidt de økonomiske mål ville blive opfyldt. Skatterådet kunne bekræfte, at bonussen ikke var retserhvervet den 1. juni 2018, hvor spørger ville fraflytte Danmark. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bonussen kunne beskattes i henhold til KSL §§ 48 E-F. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at bonussen kunne beskattes i henhold til KSL §§ 48 E-F, hvis spørger valgte ikke at fraflytte Danmark, når bonussen blev retserhvervet efter udløbet af perioden, hvor spørger var omfattet af KSL §§ 48E-F.
Andet
TfS 1996, 822 TSS	Told- og Skattestyrelsen fandt, at hvis retserhvervelsen af en bonus først er endelig og bindende, efter at personen har fratrådt sin stilling, og skattepligten er ophørt, vil udgangspunktet være, at beløbet ikke kan beskattes under forskerordningen.