Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af privat andel af forbrug fra varmeanlæg og fyring med halm, korn og raps.

Afsnittet indeholder:

Varmegenvindingsanlæg
Biogasanlæg
Fyring med halm
Fyring med korn og raps
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Varmegenvindingsanlæg

Regel

Når opvarmning af et stuehus og/eller af vand til privat forbrug sker via et varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, som også opvarmes ved hjælp af anlægget, beskattes den private del af eludgifterne.

Fastsættelse af privat del

Hvis der er sikre, faktiske målinger af den private andel, fastsættes den private andel af el ud fra disse.

Hvis der ikke er sikre, faktiske målinger, fastsættes den private andel med udgangspunkt i SKM2018.593.SKTST for indkomståret 2019, SKM2019.607.SKTST for indkomståret 2020 og ►SKM2020.485.SKTST for indkomståret 2021◄ om privat andel af elektricitet, vand og varme. Resultatet deles med effektfaktoren for varmegenvindingsanlægget, og forbruget opgøres ud fra kostprisen på el. Se SKM2001.519.HR.

Eksempel

Stuehus på 200 kvadratmeter med en husstand på 4 personer. Opvarmning og varmt vand. Effektfaktor på anlæg er 3.

200 m2 x 80 kWh = 16.000 kWh til opvarmning og 3600 kWh til varmt vand.

I alt 19.600 kWh divideret med 3 = 6.533 kWh til beskatning.

Bemærk

Der gælder særlige regler for fyring med halm. Se nedenfor under "Fyring med halm".

Biogasanlæg

En landmand blev beskattet af fri varme fra et biogasanlæg. Anlægget producerede elektricitet, som blev solgt. Ved afkølingen af anlægget opstod et restprodukt i form af varme, som blev benyttet til opvarmning af stalden og stuehuset. Selvom anvendelsen af varmen fra biogasanlægget ikke havde været hovedformålet med investeringen i anlægget, havde den dog været et ikke uvæsentligt formål hermed. Varmen fra anlægget kunne derfor ikke anses for at være et skattefrit spildprodukt. Formålet med biogasanlægget var ifølge ansøgningen om byggetilladelse fremstilling af både el og varme, herunder at opnå en besparelse på gårdens energiforbrug. Varmen havde en handelsværdi, og skatteyderen havde et sparet privatforbrug. I mangel af sikre, faktiske oplysninger kunne den skønsmæssige opgørelse af den private andel tage udgangspunkt i de vejledende mindstesatser i TSS-cirkulærerne 2000-36 og 2001-52. Beregningen af værdien af el-opvarmning skulle tage udgangspunkt i landmandens produktionspris på el. Se SKM2006.374.LSR.

Værdien af privat forbrugt el produceret på et vedvarende energianlæg, hvor aftale er indgået efter 20. november 2012 fastsættes efter LL § 8 P, stk. 9. Se afsnit C.C.4.5.2.

Fyring med halm

Regel

Landbrugere har fuldt fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring mv. af halm, selvom halmen er brugt til opvarmning af den private bolig. Se LL § 8 E.

Landbrugeren skal ikke beskattes af fordelen ved at benytte halmen til opvarmning af den private bolig.

LL § 8 E omfatter både de tilfælde, hvor den halm, der anvendes, er af egen avl, og de tilfælde, hvor landbrugeren for egen regning bjærger halm fra en andens avl. Men reglen omfatter ikke tilfælde, hvor halmforbruget stammer fra indkøb af færdige halmballer. Se TfS 1986, 312 LSR.

Bemærk

Det er kun landbrugere, der kan benytte reglen. Skovejere, som benytter træ fra deres skove til at opvarme boligen, kan ikke benytte reglen. Andre personer, som kan bruge træafskær eller lignende fra deres virksomhed til at opvarme boligen, kan heller ikke benytte reglen.

Afskrivning på stald til opbevaring af halm

I LSRM 1983, 1 LSR var en gårdejer berettiget til at afskrive på en svinestald, der alene havde været benyttet til opbevaring af halm, som blev anvendt i det private fyr.

LL § 8 E skal forstås sådan, at heller ikke ordinære afskrivninger efter afskrivningsloven skal begrænses.

Ret til afskrivning forudsætter, at der i øvrigt drives erhvervsmæssigt landbrug.

Fyring med korn og raps

Landbrugere, der fyrer med korn og raps af egen avl, beskattes af værdien heraf.

Forbruget beregnes i forhold til produktionsprisen uden tillæg af normal fortjeneste.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2001.519.HR	En landmand havde anskaffet et varmegenvindingsanlæg, hvori indgik en varmepumpe tilsluttet en mælkenedkølingstank. Det varme vand, der opstod, blev ledt til stuehuset og anvendt til privat opvarmning. De stedlige skattemyndigheder havde taget udgangspunkt i Ligningsrådets vejledende satser for privat anvendelse af elforbrug til opvarmning og havde divideret dette tal med 3 svarende til varmegenindvindingsanlæggets effektfaktor. Højesterets flertal fandt, at produktionen af varme og varmt vand til privatforbrug var et af anlæggets væsentligste funktioner. Der var derfor ikke tale om et spildprodukt. Udgifterne skulle fordeles på den erhvervsmæssige og den private del efter udgiftsbelastningen, mængden af anvendt energi eller tilsvarende kriterier, og sådan at forbruget blev opgjort til kostpris. Højesteret fandt ikke grundlag for at kritisere de af stedlige myndigheder anvendte kriterier for skønsudøvelsen.
Landsskatteretskendelser
SKM2006.374.LSR	En landmand havde et biogasanlæg som producerede elektricitet, der blev solgt. Ved afkølingen af anlægget opstod et restprodukt i form af varme, som blev benyttet til opvarmning af stalden og stuehuset. Landsskatteretten fandt, at selvom anvendelsen af varmen fra biogasanlægget ikke havde været hovedformålet med investeringen i anlægget, havde den dog været et ikke uvæsentligt formål hermed. Varmen fra anlægget kunne derfor ikke anses for at være et skattefrit spildprodukt. Formålet med biogasanlægget var ifølge ansøgningen om byggetilladelse fremstilling af både el og varme, herunder at opnå en besparelse på gårdens energiforbrug. Varmen havde en handelsværdi, og skatteyderen havde et sparet privatforbrug. Landmanden skulle derfor beskattes af værdien. I mangel af sikre, faktiske oplysninger kunne den skønsmæssige opgørelse af den private andel tage udgangspunkt i de vejledende mindstesatser i TSS-cirkulærerne 2000-36 og 2001-52. Beregningen af værdien af el-opvarmning skulle tage udgangspunkt i landmandens produktionspris på el.	Værdien af privat forbrugt el produceret på et vedvarende energianlæg, hvor aftale er indgået efter 20. november 2012 fastsættes efter efter LL § 8 P, stk. 9.
TfS 1986, 312 LSR	Ifølge LL § 8 E skal landbrugeres fradrag efter SL § 6, stk. 1 litra a for udgifter til bjergning og opbevaring mv. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, der forsyner den private bolig med varme. Dette gælder også, hvor halmen skaffes fra anden side fx ved, at landbrugeren for egen regning bjerger halm fra en andens avl. Landsskatteretten fandt, at LL § 8E ikke gælder i tilfælde, hvor landmanden skaffer halmen ved indkøb af færdige baller. I et sådant tilfælde kan udgiften til brændsel, herunder halm, fratrækkes, men landmanden beskattes af den private andel af varmeudgiften, herunder udgiften til halm.
LSRM 1983, 1 LSR	Landsskatteretten fandt, at en landmand var berettiget til at afskrive på svinestalden, selvom den kun blev anvendt til opbevaring af halm, der blev anvendt i det private fyr, jf. LL § 8 E.