Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2020) --- |
SKM2021.212.SR | Fradragsret for børnedagplejere - konsekvens af brugen af standardfradrag (LL § 9 H) (16. april 2021) |
|
Regel
Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter, i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst efter SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.1.1 om indkomstbegrebet. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Dette gælder også lønmodtagerens udgifter i form af afskrivninger. Bemærk, at eventuelt genvundne afskrivninger skal medregnes til den personlige indkomst. Se nærmere om lønmodtagers fradrag for afskrivninger i C.A.4.3.1.10.
Se om ligningsmæssige fradrag under afsnit C.A.2.2.3.
Skattepligtige, der er lønmodtager i et selskab, hvori de ejer aktier eller anparter, behandles som andre lønmodtagere med hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet.
Bundgrænse
Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb i 2010-niveau på 5.500 kr. årligt. Se LL § 9, stk. 1, 1. pkt. Beløbets størrelse reguleres efter PSL § 20, og er i ►2021 på 6.500 kr.◄
Denne bundgrænse gælder dog ikke lønmodtageres fradrag for:
- Udgifter til kost og logi på en rejse efter LL § 9 A. Se LL § 9, stk. 2.
- Udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted efter LL § 9 C og LL §9 D. Se LL § 9, stk. 2.
- Befordringsudgifter efter LL § 9 B, stk. 4. Se LL § 9, stk. 2.
- Kontingenter til fagforeninger efter LL § 13. Se LL § 9, stk. 2.
- Udgifter til kost og logi ved dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a. Se LL § 9, stk. 2.
- Udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter PBL § 49, stk. 1. Se LL § 9, stk. 2.
- Bidrag til efterlønsordningen efter PBL § 49 A, stk. 1. Se LL § 9, stk. 2.
- Bidrag til fleksydelsesordningen efter PBL § 49 B, stk. 1. Se LL § 9, stk. 2.
- Fradrag for underholdsydelser. Se afsnit C.A.4.3.4.
- Fradrag for gaver til almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. Se afsnit C.A.4.3.5.
- Udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold. Se afsnit C.A.4.3.2.8 om fradrag for lægdommere, vidner m.fl. om nævninge og domsmænd.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2007.578.SR | Skatterådet bekræftede, at en skuespiller måtte anses for at være lønmodtager. Hun modtog primært A-indkomst og kunne dermed ikke fratrække udgifter i den personlige indkomst. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter afholdt til agent, anses for at være fradragsberettigede driftsudgifter. Spørger kunne derfor fratrække udgiften som ligningsmæssigt fradrag, efter reduktion af det til enhver tid gældende bundfradrag (LL § 9, stk. 1), der for indkomståret 2007 var 5.200 kr. | |