Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgang, afsætning eller udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Se xELAL § 7x, GASAL § 14, KULAL § 11, xMINAL § 14x, samt xCO2AL § 12x.

For momsregistrerede virksomheder, som også er autoriserede eller registrerede efter xMINAL §§ 3-4 bx, er der yderligere krav til regnskabsføring vedrørende bl.a. svind og konstatering af vandindhold. Se xMINAL § 14x, stk. 1-7.

Der skal oprettes en konto for hver af de afgifter, der er aktuelle for virksomheden.

I regnskabet skal indgå beregninger for opgørelse af godtgørelsen for de enkelte afgifter, herunder årsregulering.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet på særskilte konti, skal der for hver afgiftsperiode efter momsloven føres en specifikation over afgiften af den købte olie, LPG-gas, kul, elektricitet og naturgas. Specifikationen vedlægges momsregnskabet.

Der gælder særlige regnskabsregler i forhold til motorbrændstof. Se nærmere i afsnit E.A.4.6.11.5.

Se også

Se også de generelle regnskabsregler for virksomheder, fx bogføringsbekendtgørelsen mv. for mere om regnskabsførelse i øvrigt og opbevaring af regnskaber.