Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Landsskatteretskendelser

SKM2019.147.LSR

Et gymnasium, som gennemførte undervisning, som var udlagt til dette fra en anden undervisningsinstitution, ansås for momsfri af denne aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

SKM2018.455.LSR

Skatterådet havde den 24. maj 2016 ved besvarelse af en anmodning om bindende svar truffet afgørelse om, at taxametertilskud til en uddannelsesinstitution skulle anses for at være vederlag for leverancer og skulle indgå i afgiftsgrundlaget for institutionen, jf. momslovens § 27, stk. 1. I anmodningen om bindende svar havde institutionen ønsket at få bekræftet, at dette ikke var tilfældet, hvilket Skatterådet svarede nej til. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen af det bindende svar. En kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 måtte anses for tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

SKM2018.453.LSR

Skatterådet havde den 24. marts 2015 afgivet et bindende svar om, at taxameterstilskud til en uddannelsesinstitution ikke skulle medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradrags-procent efter momslovens § 38, stk. 1. Den 26. april 2016 blev det bindende svar tilbagekaldt, idet det blev anses for at være i strid med EU-retten, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte, at det bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor afgørelsen om tilbagekaldelse. Tilsvarende måtte en kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 anses for at være tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

SKM2018.452.LSR

Skatterådet havde den 24. marts 2015 afgivet et bindende svar om, at taxameterstilskud til en uddannelsesinstitution ikke skulle medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradrags-procent efter momslovens § 38, stk. 1. Den 26. april 2016 blev det bindende svar tilbagekaldt, idet det blev anses for at være i strid med EU-retten, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte, at det bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor afgørelsen om tilbagekaldelse. Tilsvarende måtte en kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 anses for at være tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

SKM2010.788.LSR

Opgørelse af et gymnasiums ret til fradrag for moms og ret til godtgørelse af el- og vandafgift. Et gymnasium, der var en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele taget blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det var derfor med rette, at skattecentret på baggrund af undervisningsaktiviteten havde foretaget en korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelse af skolens fradragsret for moms af fællesomkostninger. Landsskatteretten godkendte endvidere det af skattecentret udøvede skøn efter ML § 38, stk. 2, og stadfæstede derfor efteropkrævningen af moms. I konsekvens heraf blev skattecentrets efteropkrævning af el- og vandafgift også stadfæstet.

SKM2009.74.LSR

Nogle indtægter, som en erhvervsskole havde konteret som tilskud, skulle medtages i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da disse beløb, som var modtaget fra tredjemand, måtte anses at udgøre en del af skolens omsætning. Der var tale om beløb, som skolen havde modtaget for levering af ydelser til andre institutioner, fx Danida, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen og kommunen. Disse institutioner havde modtaget beløb over finansloven til finansiering af ydelserne. Der var ikke grundlag for at se bort fra delregistreringer af kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen, som var sket efter skolens anmodning. Skolen, kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen skulle derfor i momsmæssig henseende behandles som tre selvstændige momspligtige personer, herunder også i relation til opgørelse af fradragsretten efter ML §§ 37-44. Skolen kunne derfor ikke opgøre fradragsretten samlet for alle tre enheder.

SKM2006.783.LSR

En designskole havde fradragsret for fællesomkostninger efter ML § 38, stk. 1, fordi skolen fandtes at have haft momspligtige leverancer. Skolen havde fradragsret, selv om den ikke havde været momsregistreret på tidspunktet for afholdelsen af disse omkostninger.

Se afsnit D.A.5.3.5 om kendelsen i øvrigt.

SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelses-
meddelelse på baggrund af kendelsen.

Se afsnit D.A.14.1.3 om de tidsmæssige krav til momsregistrering.

SKM2003.43.LSR

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke økonomisk virksomhed.

Kendelsens konklusion om, at tilskuddet ikke ervederlag for en leverance er underkendt af EU-domstolen i C-151/13, Le Rayon d'Or SARL, hvilket Landsskatteretten stadfæstet i bl.a. SKM2018.455.LSR.

Skatterådet

SKM2015.253.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det vederlag, som Spørger modtager ved gennemførelse af udlagt undervisning, hvor skolen har lånt undervisningsgodkendelsen af en anden erhvervsskole, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

SKM2015.248.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger skal opkræve moms af det taksametertilskud, som Spørger fakturerer den erhvervsskole, der har skolegodkendelsen, når Spørger låner skolegodkendelsen af den pågældende erhvervsskole.

SKM2012.189.SR

En institution, der drives efter servicelovens § 110 og som herudover også driver en momsregistreret landbrugsvirksomhed, har fuldt momsfradrag for udgifter til landbrugsvirksomheden, når udgifterne er knyttet til det momspligtige salg af varer fra landbruget. Beløb som institutionen modtager fra kommuner, hvor institutionens beboere er hjemmehørende, er tilskud, som ikke momsmæssigt udgør vederlag og derfor ikke skal indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter ML § 38, stk. 1.