Indhold

Afsnittet handler om reglerne om konkurskarantæne

Afsnittet indeholder:

Hvad er konkurskarantæne?
Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne
Konkurskarantæneregister.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er konkurskarantæne?

Reglerne om konkurskarantæne blev vedtaget af Folketinget i april 2013, og trådte i kraft 1. januar 2014. Se lov nr. 429 af 1. maj 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven (Konkurskarantæne).

Konkurskarantæne indebærer, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end de regler, der findes i straffeloven om rettighedsfrakendelse. Se straffelovens § 79.

Reglerne indebærer, at personer, der spekulerer i virksomheders konkurser for egen vindings skyld, kan forbydes at deltage i ledelsen i visse former for erhvervsvirksomhed i op til tre år. Formålet med reglerne er at bekæmpe såkaldt konkursrytteri, som betegner en bevidst udnyttelse af reglerne i selskabsloven om begrænset hæftelse.

Hvis reglerne om konkurskarantæne overtrædes kan personen tillige pålægges en udvidet konkurskarantæne som indebærer, at pågældende person ikke må deltage i ledelsen af nogen form for erhvervsvirksomhed. Se konkurslovens § 159. Dette indebærer således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.

En overtrædelse af konkurskarantænen medfører, at personen kan blive pålagt personlig hæftelse på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs. Se konkurslovens § 167.

Endvidere kan pågældende person, der overtræder en pålagt konkurskarantæne straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Se straffelovens § 131.

Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne

Det afgørende element i reglerne om konkurskarantæne er, om personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Se konkurslovens § 157, stk. 1 og UfR 2018.1435 HR.

Der er herved tale om en skønsmæssig vurdering, hvor skifteretten efter begæring fra en kurator eller rekonstruktør skal vurdere, om den pågældende person er uegnet til at deltage i ledelsen af et selskab.

Udgangspunktet ved denne vurdering er den pågældende virksomheds økonomiske forhold. I vurderingen indgår således de dispositioner, som den pågældende person har foretaget i henhold til f.eks. virksomhedens kapitalgrundlag, bogføring, drift mv. Se UfR 2015.2369 VLR og SH.2015.B-69-14. I denne sammenhæng bemærkes, at forretningsmæssig udygtighed som udgangspunkt ikke i sig selv vil udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse.

Eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse kan være køb på kredit samtidig med manglende økonomistyring og bogføring, fortsættelse af en virksomheds drift udover håbløshedstidspunktet (tidspunktet hvor direktøren burde se, at en fortsat drift af virksomheden vil være håbløs), salg af aktiver til underpris, tilsidesættelse af pligter som bogføring, regnskabsaflæggelse, indberetning af A-skat, moms, m.v. Derudover kan undladelser tillige være groft uforsvarlig forretningsførelse, f.eks. hvis ledelsen undlader at rette op på tidligere ledelses uforsvarlige forretningsførelse.

Se UfR 2019.2612 VLR hvor Landsretten fandt betingelsen groft uforsvarlig forretningsførelse opfyldt og pålagde en direktør tre års konkurskarantæne, fordi direktøren aldrig havde udøvet reelle ledelsesbeføjelser i selskabet og det måtte have stået direktøren klart, at den alene havde haft en rolle som stråmand. Desuden havde direktøren ikke foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør. Se også U.2018.3318 VLR.

UfR 2016.1473 HR hvor Højesteret fandt betingelsen groft uforsvarlig forretningsførelse og pålagde direktøren tre års konkurskarantæne, fordi selskabet havde anvendt sort arbejde, undladt at angive og afregne skatter og afgifter, samt systematisk tømt virksomheden for værdier.

Personer, der inden for det seneste år før fristdagen formelt eller reelt har været medlem af ledelsen i et selskab mv., der er gået konkurs, eller i en personligt drevet virksomhed, hvis ejer er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne af skifteretten. Se konkurslovens § 157.

Det er kuratorerne og rekonstruktørerne, der pålægges at foretage en vurdering af, hvorvidt der er omstændigheder i de konkrete konkurs-, og rekonstruktionssager, der kan danne grundlag for at iværksætte en sag om konkurskarantæne. Vurderingen skal foretages i alle konkurs- og rekonstruktionssager.

I følgende sager, er der ikke blevet pålagt konkurskarantæne, se UfR 2017.1028 VLR, UfR 2018.607 VLR og UfR 2018.2140 ØLR.

Hvem kan blive pålagt konkurskarantæne?

Konkurskarantæne kan pålægges både den registrerede ledelse i et konkursramt selskab, og de personer, der reelt har været en del af ledelsen uden at være registreret som leder. En rekonstruktør, likvidator eller kurator kan også blive pålagt konkurskarantæne, hvis denne har handlet til skade for kreditorerne.

Konkurskarantæneregister

Hvis en person bliver pålagt karantæne, bliver vedkommende optaget i et konkurskarantæneregister. Se bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2013 om førelse af et register over pålagte konkurskarantæner. Indberetning hertil foretages, når afgørelsen om konkurskarantænen er endelig.

Almindelig konkurskarantæne

For så vidt angår "almindelig konkurskarantæne", der bevirker, at den registrerede person ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser (selskab), er det Erhvervsstyrelsen der sikrer, at disse personer afregistreres som ledelsesdeltager i selskaber. Se konkurslovens § 159, 1. pkt.

Udvidet konkurskarantæne

Hvis den pågældende person tidligere er idømt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg om konkurskarantæne - også kaldet "udvidet (eller skærpet) konkurskarantæne"- er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, kan personen heller ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtigelser (enkeltmandsvirksomhed mv.). Se konkurslovens § 159, 2. pkt.

For så vidt angår "udvidet konkurskarantæne" er det Skatteforvaltningen, der forestår opgaven med at nægte registrering og inddrage allerede eksisterende registreringer.

Skatteforvaltningen skal med andre ord i disse sager foretage en vurdering af, om den pågældende virksomheds registreringer skal inddrages, med henvisning til at en leder i en personlig hæftende virksomhed er idømt udvidet konkurskarantæne, og Skatteforvaltningen skal desuden vurdere, om nye personligt hæftende virksomheder kan registres hvis lederen, eller et medlem af ledelsen er idømt udvidet konkurskarantæne.

I personligt hæftende virksomheder registreres udelukkende ejere og ikke ledelse, men i langt de fleste tilfælde er ejer og leder identiske. Skatteforvaltningen vil dog skulle foretage sædvanlig partshøring i sådanne sager, så pågældende person har mulighed for at komme med en redegørelse om ledelsen i virksomheden, så det sikres, at Skatteforvaltningen ikke nægter eller inddrager registreringen hos personer med idømt udvidet konkurskarantæne, som ikke deltager i ledelsen af virksomheden.

I overensstemmelse med Konkursrådets anbefaling vil der ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 2018.1435 HR	A var direktør i konsulentvirksomheden X ApS og Y Holding ApS, der blev taget under konkursbehandling i 2014. Spørgsmålet i sagen var, om betingelserne i konkursloven for at pålægge A konkurskarantæne var opfyldt. Højesteret fandt efter en helhedsvurdering, at A's forretningsførelse i perioden frem til konkursen havde været groft uforsvarlig, og at han som følge heraf måtte antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og tiltrådte derfor landsrettens afgørelse om at pålægge A konkurskarantæne i medfør af konkurslovens § 157. Ved vurderingen lagde Højesteret navnlig vægt på, at A ved sine dispositioner over salgssummen for Y Holding ApS' anparter i et andet selskab Z og ved den fortsatte drift af X ApS havde tømt de to selskaber for midler, samtidig med at han kanaliserede indtægter uden om selskaberne, ligesom A i en række år forud for konkursen havde modtaget ulovlige ledelseslån fra X ApS. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hovedparten af krav anmeldt i konkursboerne senere blev indfriet som følge af forlig indgået af A i sager anlagt af konkursboerne og selskabet Z mod ham. Der var ikke grundlag for at fastsætte konkurskarantæneperioden til mindre end to år, se konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., der skulle regnes fra Højesterets kendelse.	Der skal foretages en helhedsvurdering af de foretagne dispositioner for at fastslå, om der er tale om groft uansvarlig forretningsførelse. Herunder skal der foretages en helhedsvurdering af forretningsførelsen i den periode, hvor vedkommende har deltaget i ledelsen, således det indgår i vurderingen om der er undladt at rette op på tidligere udvist groft uforsvarlig adfærd. Derudover skal den groft uforsvarlige forretningsførelse være foretaget senest et år før fristdagen. Det er forhold indtil fristdagen, der er afgørende. Indfrielse af anmeldte krav, som følge af f.eks. forlig mellem boet og den tidligere direktør, skal ikke nødvendigvis tale mod konkurskarantæne.
UfR 2016.1473 HR	Højesteret lagde til grund, at selskabet ikke på noget tidspunkt havde overholdt bogføringslovens og årsregnskabslovens regler om bl.a. tilrettelæggelse af bogføring med registrering af alle transaktioner samt opbevaring af regnskabsmateriale og udarbejdelse af årsregnskab mv. Højesteret tiltrådte Sø- og Handelsrettens bevisvurdering, hvorefter selskabet havde anvendt »sort arbejde« og undladt at foretage angivelse og afregning af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. Højesteret fandt, at forretningsførelsen i selskabet havde været uforsvarlig i hele perioden med direktøren, herunder også i perioden mindre end 1 år før fristdagen, hvor den egentlige drift var ophørt og hvor ledelsen undlod at rette op på de mangelfulde forhold og fortsatte med at tilsidesætte de ledelsespligter, der følger af lovgivning. Højesteret fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om konkurskarantæne i tre år, se konkurslovens § 158, stk. 1, 2. pkt.
Landsretten
UfR 2019.2612 VLR	Landsretten fandt at det må have stået direktøren klart, at hans rolle havde stråmands karakter, idet han var vidende om baggrunden for indsættelsen og også efter sine egne oplysninger var uden noget kendskab til virksomheden i øvrigt og uden forudsætninger for at bestride de ledelsesmæssige opgaver, der knyttede sig til selskabets drift. Landsretten lagde også grund, at direktøren ikke havde udvist tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør i selskabet og således havde accepteret en fortsat registrering frem til Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning. Resultatet blev tre års konkurskarantæne, se konkurslovens § 158, stk. 1.
UfR 2015.2369 VLR	Skyldneren S, var blevet erklæret konkurs den 9. januar 2014, og kurator havde fremsat begæring til skifteretten om, at S blev pålagt konkurskarantæne i tre år. S påstod frifindelse. Kurator henviste til støtte for begæringen bl.a. til, at S ikke trods påkrav fra ham og SKAT havde fremlagt regnskabsmateriale og bilag, der kunne sandsynliggøre bogføring i virksomheden, hvilket havde vanskeliggjort kurators arbejde. S anførte bl.a., at virksomheden alene havde været hvilende siden 2009, og fordi der ikke havde været aktivitet i firmaet, var der ikke blevet indleveret materiale til SKAT. Skifteretten lagde til grund, at S siden 2009 havde drevet virksomhed uden at have foretaget bogføring, og denne forretningsførelse måtte betragtes som groft uforsvarlig og i strid med bogføringsloven. Det måtte endvidere anses som bevist, at den manglende bogføring og regnskabsaflæggelse havde påført kreditorerne et ikke ubetydeligt tab. Herefter fandt skifteretten, da den uforsvarlige forretningsførelse havde stået på i flere år, at S skulle pålægges konkurskarantæne, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at perioden kunne være kortere end lovens udgangspunkt på tre år. Landsretten stadfæstede kendelsen, idet landsretten bl.a. henviste til, at virksomheden i en periode forud for konkursen, hvor der ikke havde været udarbejdet bogførings- og regnskabsmateriale, havde været under afvikling, men det havde på grund af den manglende bogføring m.v. ikke været muligt for kurator eller offentlige myndigheder at foretage kontrol af de økonomiske dispositioner, der havde fundet sted i perioden. S' forretningsførelse havde derfor været groft uforsvarlig, og S fandtes fremover at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Da der ifølge retten ikke forelå særlige grunde, der talte for at pålægge konkurskarantænen for en kortere periode end udgangspunktet på tre år, stadfæstede landsretten skifterettens kendelse	Manglende overholdelse/efterlevelse af lovgivningen, der sammenkædes med et ikke ubetydeligt tab for kreditorerne anses som groft uforsvarlig forretningsførelse.