I indkomståret 2019 kunne der foretages indskud på aktiesparekontoen i det omfang, årets nettoindskud ikke oversteg et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleredes efter PSL § 20 og udgjorde i 2019 i alt 50.000 kr. (I 2020 ville grundbeløbet have udgjort 51.100 kr.) Se ASKL § 9. stk. 1.

For kalenderåret 2020 og senere år kan der foretages indskud på aktiesparekontoen i det omfang, den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør► for 2020 og 2021 henholdsvis 100.000 kr. og 102.300 kr.◄ Se ASKL § 9, stk. 1, som ændret ved § 1 i lov nr. 812 af 9. juni 2020. Forhøjelsen af indskudsloftet er trådt i kraft den 1. juli 2020, men har virkning fra den 1. januar 2020. Se § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 812 af 9. juni 2020.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om udbytte, gevinst og tab på aktier, der er placeret på en aktiesparekonto.

Afsnittet indeholder:

Regel
Hvem kan placere aktier på en aktiesparekonto?
Hvem kan tilbyde oprettelse af en aktiesparekonto?
Overførsel af en aktiesparekonto til et andet institut
Hvad kan indgå på en aktiesparekonto?
Hvor store værdier kan indlægges på en aktiesparekonto?
Hvordan beskattes udbytter, gevinst og tab på en aktiesparekonto?
Skattens betaling
Kontrol og klage
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Historikskema.

Regel

Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL § 1, kan oprette en aktiesparekonto og placere aktier og investeringsbeviser på kontoen.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er placeret på en aktiesparekonto, beskattes efter lagerprincippet.

Gevinst og udbytte beskattes med en fast sats på 17 pct. Se nedenfor vedrørende personer, hvis fulde skattepligt til Danmark er ophørt.

Hvem kan placere aktier på en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto kan oprettes af personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL § 1.

Fuldt skattepligtige personer, der efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, anses ikke som fuldt skattepligtige. Se ASKL § 1, stk. 1.

Hvis den fulde skattepligt ophører for en person, der har oprettet en aktiesparekonto, kan den pågældende bevare kontoen, selv om personen nu kun er begrænset skattepligtig til Danmark. Se ASKL § 16, stk. 1.

Opretter en skatteyder mere end én aktiesparekonto, er det kun den først oprettede konto, der skattemæssigt behandles som en aktiesparekonto. Se ASKL § 1, stk. 2.

En aktiesparekonto kan kun have én ejer. Se ASKL § 2.

En aktiesparekonto kan oprettes af både voksne og børn. Et barn beskattes selvstændigt af aktiesparekontoen, selv om det er forældrene, der har oprettet aktiesparekontoen på barnets vegne. Reglen i KSL § 5, stk. 2, hvorefter afkast af gaver, som et barn har modtaget som gave fra forældrene mv., skal beskattes hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab, gælder ikke for indskud på en aktiesparekonto.

Se også C.F.1.1, hvor det beskrives, hvilke personer der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1.

Hvem kan tilbyde at oprette en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto kan oprettes af følgende institutter:

Et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet efter lov om finansiel virksomhed.
Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller et land, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU eller EØS udøver kreditinstitutvirksomhed og til enhver tid opfylder betingelserne i ASKL § 3, stk. 3, nr. 1-3.

Se ASKL § 3, stk. 1.

Institutter, der tilbyder at oprette en aktiesparekonto, skal registreres hos Skattestyrelsen. Se ASKL § 3, stk. 2. Instituttet skal i øvrigt overholde visse regler.

Se ASKL § 3, stk. 3.

Opfylder et kreditinstitut ikke betingelserne, kan Skattestyrelsen, efter høring af Finanstilsynet, træffe afgørelse om, at kreditinstituttet ikke kan tilbyde at oprette en aktiesparekonto og ikke kan fortsætte eksisterende aktiesparekonti. Aktiesparekontoens ejer kan overføre sin aktiesparekonto til et andet institut, der opfylder betingelserne, inden for en frist på 30 dage efter at ejeren er blevet bekendt med, at instituttet ikke opfylder betingelserne.

Overføres aktiesparekontoen ikke til et andet institut, anses aktiesparekontoen for lukket ved fristens udløb.

Se ASKL § 3, stk. 4.

Ved overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut, anses aktiesparekontoen for videreført.

Overførsel af en aktiesparekonto til et andet institut

Begæres en aktiesparekonto overført til et andet institut i perioden fra og med den 15. december i et kalenderår til og med den 22. januar i det følgende kalenderår, kan overførslen tidligst ske med virkning fra og med den 23. januar i det sidstnævnte kalenderår. Se bekendtgørelse nr. 1320 af 9. december 2019, § 1, stk. 1.

Begæres en aktiesparekonto overført til et andet institut i perioden 15. december 2019 - 22. februar 2020, i perioden 15. december 2020 - 22. februar 2021, i perioden 15. december 2021 - 22. februar 2022 eller i perioden 15. december 2022 - 22. februar 2023, kan overførslen tidligst ske med virkning fra og med den 23. februar i det sidstnævnte kalenderår i hver periode. Se bekendtgørelse nr. 1320 af 9. december 2019, § 1, stk. 2.

Hvad kan indgå på en aktiesparekonto?

En aktiesparekonto kan bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter. Det institut, der har oprettet kontoen, skal betegne konto og depoter mv., så det fremgår, at de vedrører en aktiesparekonto. Se ASKL § 4, stk. 1 og 2.

Følgende aktiver kan indgå på aktiesparekontoen:

Kontantindeståender på indlånskonto.
Aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se dog nedenstående undtagelser.
Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, samt investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dvs. investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 20 eller 21.
Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, der er aktiebaseret og dermed omfattet af ABL § 19 B. Det gælder dog først fra og med indkomståret 2020. Se § 2 i lov nr. 84 af 30. januar 2019.

Følgende aktiver mv. kan ikke indgå på aktiesparekontoen:

Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 4
Næringsaktier omfattet af ABL § 17
Aktier, der indgår i en investering, der er omfattet af LL § 16 I (dvs. visse aktier, der ejes af kapitalfondspartnere mv. - før 1. januar 2020 aktier, omfattet af ABL § 17 A). Se § 2 i lov nr. 1576 af 27. december 2019.
Andelsbeviser i andelsselskaber, omfattet af ABL § 18
Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, der er obligationsbaseret og dermed omfattet af ABL § 19 C. (For indkomståret 2019 kunne ingen aktier eller investeringsbeviser, der var udstedt af et investeringsselskab og dermed omfattet af ABL § 19, indgå på aktiesparekontoen). Se § 2 i lov nr. 84 af 30. januar 2019.
Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, omfattet af ABL § 22.
Konvertible obligationer.

Aktier, aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af aktier mv., der indgår på aktiesparekontoen, kan erhverves på aktiesparekontoen.

Se ASKL § 5, stk. 1 og 2.

Værdipapirer, der ved en fejl er erhvervet på aktiesparekontoen, men som ikke må indgå på aktiesparekontoen, skal udtages hurtigst muligt og betragtes, som om de aldrig har været indgået på aktiesparekontoen.

Efter gennemførelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019 kan aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, der er aktiebaseret og omfattet af ABL § 19 B, placeres på en aktiesparekonto. Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, der er obligationsbaseret og omfattet af ABL § 19 C, kan derimod fortsat ikke placeres på en aktiesparekonto. De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2020. Se ændringslovens § 11, stk. 3.

Der kan ikke opnås positive renter eller forud fastsatte kurstillæg mv. på et indestående på indlånskontoen. Se ASKL § 8.

Der kan ikke optages lån på aktiesparekontoen. Se ASKL § 7. Instituttet kan dog foretage hævning til betaling af skat, afgift, renter og omkostninger, selv om der ikke er dækning på aktiesparekontoen.

Hvis der på en aktiesparekonto er placeret aktier mv., der ikke længere opfylder betingelserne for at være placeret på aktiesparekontoen, fx fordi aktierne ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anses aktierne for udloddet den første dag efter at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se ASKL § 6, stk. 1.

Følgende aktier mv. anses for udloddet den 20. februar året efter statusskiftet eller erhvervelsen, medmindre de forinden er afstået fra aktiesparekontoen:

Aktier m.v., der har skiftet status, så de ikke længere opfylder betingelserne for at indgå på aktiesparekontoen.
Aktier, aktieretter og tegningsretter, der erhverves på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen, medmindre de erhvervede aktier m.v. i sig selv opfylder betingelserne i ASKL § 5, stk. 1.
Konvertible obligationer, der erhverves på grundlag af aktier m.v., der indgår på aktiesparekontoen.

Se ASKL § 6, stk. 2.

Hvor store værdier kan indskydes på en aktiesparekonto?

I indkomståret 2019 kunne der foretages indskud på aktiesparekontoen i det omfang, årets nettoindskud ikke oversteg et grundbeløb på 44.700 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleredes efter PSL § 20, og udgjorde i 2019 i alt 50.000 kr. I 2020 ville grundbeløbet have udgjort 51.100 kr. Se ASKL § 9, stk. 1.

For kalenderåret 2020 og senere år kan der foretages indskud på aktiesparekontoen i det omfang, den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør ►for 2020 og 2021 i alt henholdsvis 100.000 kr. og 102.300 kr.◄ Se ASKL § 9, stk. 1, som ændret ved § 1 i lov nr. 812 af 9. juni 2020. Forhøjelsen af indskudsloftet er trådt i kraft den 1. juli 2020, men har virkning fra den 1. januar 2020. Se § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 812 af 9. juli 2020.

Værdien af aktiesparekontoen opgøres pr. 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår.

Beløbsgrænsen gælder kun for indskud. Aktier mv., der er placeret på en aktiesparekonto, kan derfor forblive på kontoen, uanset hvor meget aktierne mv. måtte stige i værdi. Når værdien overstiger beløbsgrænsen, kan der ikke foretages yderligere indskud.

Der kan dog uanset beløbsgrænsen foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat. Det gælder for både fuldt og begrænset skattepligtige. Indskuddet skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling. Se ASKL § 9, stk. 2, og § 20. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der derimod ikke foretages indskud udover beløbsgrænsen til betaling af afgift og gebyrer. Se ASKL § 9, stk. 2, modsætningsvist.

Foretages der indskud med et for stort beløb, skal det overskydende beløb udloddes. Se ASKL § 9, stk. 3. Endvidere skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb. Afgiften beregnes for det antal dage, der er forløbet fra indskuddet og frem til tilbagebetalingen.

Hvis der i perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2020 er foretaget indskud, således at værdien af aktiesparekontoen med tillæg af årets nettoindskud oversteg det før lov nr. 812 af 9. juni 2020 gældende loft på 51.100 kr., men var under det efter lov nr. 812 af 9. juni 2020 fastsatte loft på 100.000 kr., skulle det for meget indskudte beløb udloddes som anført ovenfor, idet loven om forhøjelse af loftet først trådte i kraft den 1. juli 2020. Er udlodningen ikke foretaget inden den 1. juli 2020, er forpligtelsen til at udlodde og forrente det for meget indskudte beløb bortfaldet ved ændringslovens ikrafttræden den 1. juli 2020. Se bemærkningerne til § 5 i lovforslag L 165 i folketingsåret 2019/2020.

Indskud på aktiesparekontoen skal ske ved indbetaling af kontanter eller ved overførsel fra en anden konto eller et andet depot. Se ASKL § 10, stk. 1. Ved overførsel af aktier mv. fra et andet depot, anses aktierne i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven for afstået. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Se ABL § 32, stk. 1.

Ved indskud af en fordring, fx et bankindestående, der kan være i fremmed valuta, anses fordringen i relation til reglerne i kursgevinstloven for afstået. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Se KGL § 35.

Udlodning fra en aktiesparekonto skal ske ved udbetaling af kontanter eller ved overførsel til en anden konto eller et andet depot. Se ASKL § 10, stk. 2. Ved udlodning af aktier, anses aktierne i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven for erhvervet. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Se ABL § 32, stk. 2.

Ved udlodning af en fordring fra en aktiesparekonto anses udlodningen i relation til reglerne i kursgevinstloven for erhvervet. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Se KGL § 35.

Eksempel 1

Skatteyderen har den 15. februar 2019 indskudt aktier til en værdi af 40.000 kr. på en aktiesparekonto.

Den 15. juli 2019 er aktiernes værdi faldet til 25.000 kr.

Skatteyderen ønsker den 15. juli 2019 at indskyde mest muligt på aktiesparekontoen.

Skatteyderen kan indskyde aktier til en værdi af 10.000 kr. Beløbet opgøres som maksimalbeløbet på 50.000 kr. minus det tidligere på året indskudte beløb på 40.000 kr. = 10.000 kr. Der tages ikke hensyn til værdiændringer i løbet af året.

Den 31. december 2019 er den samlede værdi af aktierne på aktiesparekontoen 45.000 kr.

Den 15. juli 2020 er den samlede værdi af aktierne steget til 60.000 kr.

Skatteyderen ønsker den 15. juli 2020 at indskyde mest muligt på aktiesparekontoen.

Skatteyderen kan indskyde aktier til en værdi af 55.000 kr. Beløbet opgøres som maksimalbeløbet på 100.000 kr. minus værdien den 31. december året før på 45.000 kr. = 55.000 kr. Der tages ikke hensyn til værdiændringer efter den 31. december 2019.

Eksempel 2

Skatteyderen har den 15. februar 2019 indskudt aktier til en værdi af 40.000 kr. på en aktiesparekonto.

Den 15. juli 2019 er aktiernes værdi faldet til 25.000 kr.

Skatteyderen ønsker den 15. juli 2019 at indskyde mest muligt på aktiesparekontoen.

Den 31. december 2019 er den samlede værdi af aktierne på aktiesparekontoen 45.000 kr.

Den 15. juli 2020 er den samlede værdi af aktierne faldet til 30.000 kr.

Skatteyderen ønsker den 15. juli 2020 at foretage yderligere indskud på aktiesparekontoen.

Skatteyderen indskyder imidlertid rent faktisk aktier til en værdi af 70.000 kr. den 15. juli 2020.

Det overskydende beløb på 15.000 kr. (indskuddet på 70.000 kr. - det maksimale indskud på 55.000 kr. = 15.000 kr.) skal herefter udloddes. Se ASKL § 9, stk. 3. Udlodningen foretages rent faktisk den 15. november 2020. Det for store beløb har således stået på aktiesparekontoen i 4 måneder. Der skal endvidere betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb. Se ASKL § 9, stk. 3. Denne afgift udgør 3 pct. p.a. af det overskydende beløb, dvs. 1 pct. af 15.000 kr. =150 kr.

Hvordan beskattes udbytte, gevinst og tab på en aktiesparekonto?

For personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, beskattes forskellen mellem værdien af aktiverne ved indkomstperiodens slutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud og med tillæg af indkomstårets udlodninger. Beskatning af gevinst og tab sker således efter lagerprincippet. Se ASKL § 13, stk. 1. Værdien reduceres med et eventuelt negativt indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb.

Denne opgørelsesmetode indebærer, at der opnås fradrag for samtlige omkostninger, der er trukket på aktiesparekontoen, herunder kurtage for køb og salg af værdipapirer samt bankgebyrer, depotudskrifter og eventuelle udgifter til formueadministration. Negative renter indgår ligeledes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Efter Skattestyrelsens opfattelse gælder det også omkostninger, der relaterer sig til udenlandske værdipapirer.

Positiv og negativ skat indgår ikke i værdien. Skat, der er betalt eller indeholdt i løbet af indkomstperioden, anses for en udlodning. Skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden, anses for et indskud. Se ASKL § 13, stk. 2.

Beskatningsgrundlaget beskattes med 17 pct. Se ASKL § 14.

Er beskatningsgrundlag negativt, beregnes en negativ skat. Se ASKL § 15, stk. 1.

Den negative skat kan fradrages i skat efter aktiesparekontoloven for andre indkomstperioder i samme kalenderår. En herefter resterende negativ skat fremføres til fradrag i skat efter aktiesparekontoloven for efterfølgende kalenderår. Fradraget skal ske i det tidligst mulige kalenderår. Se ASKL § 15, stk. 2. Fradraget kan ikke overføres til en eventuel ægtefælle.

Er ejeren af aktiesparekontoen begrænset skattepligtig efter KSL § 2, er det kun udbytter af aktier m.v. i danske selskaber mv., der indgår i beskatningsgrundlaget. Se ASKL § 16, stk. 2.

Skatten for begrænset skattepligtige er 15 pct. af beskatningsgrundlaget med fradrag for omkostninger på aktiesparekontoen, der er medgået til modtagelse af udbyttet. Se ASKL § 16, stk. 3.

Hvis ejeren skifter skattemæssig status fra fuldt skattepligtig til begrænset skattepligtig eller omvendt, skal ejeren informere instituttet om det senest 30 dage efter, at ændringen er sket. Ejeren skal indsende en bekræftelse fra Skattestyrelsen på skiftet af skattemæssig status, når bekræftelsen foreligger. Se ASKL § 16, stk. 4.

Indkomstperioden følger kalenderåret - uanset om ejeren i øvrigt har forskudt regnskabsår. Se ASKL § 17, stk. 1.

Har ejeren af aktiesparekontoen i en del af det pågældende kalenderår været fuldt skattepligtig til Danmark, og i en anden del begrænset skattepligtig, anses perioderne med henholdsvis fuld og begrænset skattepligt for separate indkomstperioder. Se ASKL § 17, stk. 2-4.

Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland og opkrævet af indkomst fra kilder der, fradrages i skatten efter ASKL § 14. Fradraget kan dog højst udgøre 17 pct. af indkomsten fra den pågældende stat, Færøerne eller Grønland. Se ASKL § 18, stk. 1.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, gives der ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Se ASKL § 18, stk. 2.

Er fradraget for udenlandsk skat større end skatten efter ASKL § 14, kan den overskydende del af den udenlandske skat fremføres som negativ skat. Se ASKL § 18, stk. 3. Der kan ikke ske overførsel til en eventuel ægtefælle.

Er der indgået en exemptionsoverenskomst med det pågældende land (og denne lempelsesmetode også gælder skat af aktieudbytte), skal der gives lempelse efter reglerne i den pågældende overenskomst, dvs. med den del af skatten efter aktiesparekontoloven, der kan henføres til udbyttet fra det pågældende land. Lempelsen kan i disse tilfælde overstige den faktisk betalte skat til udlandet. Er der indgået en matching-credit overenskomst med det pågældende land, skal lempelse ligeledes ske efter reglerne i overenskomsten, dvs. med den skat, som kildestaten kunne have opkrævet efter overenskomsten. Lempelsen kan også i disse tilfælde overstige den faktisk betalte skat i udlandet.

Lempelse for udenlandsk skat i henhold til ASKL § 18, stk. 1-3, sker på grundlag af den pågældende bruttoindkomst fra udlandet. Reglen i LL § 33 F vedrørende fradrag for udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst, gælder ikke for lempelse i henhold til aktiesparekontoloven.

Reglerne i ASKL § 18, stk. 1-3, om lempelse for udenlandsk skat gælder ikke for begrænset skattepligtige. Se ASKL § 14, stk. 2.

Det indebærer endvidere, at gevinst på aktiesparekontoen ikke kan modregnes i tab uden for aktiesparekontoen og omvendt, ligesom afkastet behandles uafhængigt af afkastet på en eventuel ægtefælles aktiesparekonto.

Der beregnes ikke fraflytterskat af indestående på en aktiesparekonto ved ophør af fuld skattepligt til Danmark i henhold til KSL § 1. Da gevinst og tab af indestående på en aktiesparekonto beskattes efter lagerprincippet, bliver gevinst og tab i tiden frem til ophøret af den fulde skattepligt til Danmark beskattet efter de almindelige regler i aktiesparekontoloven.

Indestående på en aktiesparekonto medregnes ikke ved opgørelsen af, om kursværdien af skatteyderens samlede beholdning af aktier mv. ved ophør af fuld skattepligt til Danmark overstiger 100.000 kr. Det har betydning for, om skatteyderen skal pålignes fraflytterskat af gevinst på aktier mv. udenfor aktiesparekontoen. Se ABL § 38, stk. 2.

Ved lukning af aktiesparekontoen anses aktiesparekontoens værdier for udloddet til ejeren pr. lukningsdagen. Se ASKL § 12, stk. 1.

Dør aktiesparekontoens ejer, anses aktiesparekontoen for lukket pr. dødsdagen. Se ASKL § 12, stk. 2.

Skattens betaling

Instituttet skal indbetale skat og eventuel afgift til Skattestyrelsen. Skat og afgift for et kalenderår forfalder til betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb. Se ASKL § 20. Betaling skal ske via Skattekontoen. Se opkrævningslovens § 16, nr. 2.

Instituttet skal hæve skat og afgift på aktiesparekontoen, selv om der ikke måtte være dækning på den indlånskonto, der er knyttet til aktiesparekontoen. Se ASKL § 21, stk. 1.

Instituttet skal hæve skatten og en eventuel afgift 1 uge før forfaldsdagen og skal senest 8 uger efter betalingen underrette den skattepligtige om beløbet og om grundlaget herfor. Er kontoen overtrukket, skal aktiesparekontoens ejer samtidig have underretning fra instituttet om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Se ASKL § 21, stk. 2.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i udbytte af aktier, der er indlagt på en aktiesparekonto. Se § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1451 af 6. december 2018 om ændring af § 31, stk. 1, nr. 3, i kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015). Er der fejlagtigt indeholdt udbytteskat, kan den indeholdte udbytteskat tilbagebetales af Skattestyrelsen. Anmodning om tilbagebetaling skal være Skattestyrelsen i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udlodningen. Se kildeskattebekendtgørelsens § 32.

Ved lukning af aktiesparekontoen skal instituttet tilbageholde kalenderårets og tidligere års ikke betalte skat og afgift efter denne lov. Se ASKL § 21, stk. 3.

Forhøjer eller nedsætter Skattestyrelsen skat eller eventuel afgift efter udløbet af fristen i ASKL § 20, forfalder beløbet 14 dage efter forvaltningens afgørelse. Se ASKL § 22.

Foretager instituttet indberetning om rettelse af en tidligere indberettet skat eller afgift efter udløbet af fristen i ASKL § 20, forfalder den nye skat og afgift på dagen for indberetningen af rettelsen, hvis der er tale om en forhøjelse. Er der tale om en nedsættelse, forfalder tilbagebetalingskravet 14 dage efter indberetningen. Se ASKL § 23.

Falder forfaldsdagen efter ovennævnte regler på en banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende bankdag. Se ASKL § 24.

Skat og afgift efter denne lov betales af midler på aktiesparekontoen. For meget betalt skat og afgift efter denne lov, der refunderes, indgår på aktiesparekontoen. Se ASKL § 25, stk. 1 og 2.

Kontrol og klage

Aktiesparekontoens ejer kan klage over instituttets opgjorte skat og eventuelle afgift og grundlaget herfor. Klagen skal være vedlagt den underretning, som ejeren har modtaget fra instituttet efter ASKL § 21, stk. 2, 2. pkt. Det skal fremgå af klagen, på hvilke punkter ejeren mener at skatten eller afgiften er opgjort forkert. Instituttets eventuelle kommentarer hertil skal vedlægges. Se ASKL § 27, stk. 2.

Klage over en afgørelse eller over instituttets opgjorte skat eller afgift skal indbringes for Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af SFL § 35 b, stk. 3. Indbringelsen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen eller underretningen. Se ASKL § 27, stk. 3.

Virkningstidspunkt og overgangsbestemmelser

Aktiesparekontoloven har virkning fra den 1. januar 2019. Se ASKL § 32, stk. 1.

Ændringsloven, hvorefter indskudsloftet blev forhøjet, har virkning fra den 1. januar 2020, men er først trådt i kraft den 1. juli 2020. Se § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 812 af 9. juni 2020.

For indkomstårene 2019 - 2022 er forfaldsdagen for indbetaling af skat og afgift efter ASKL § 20 den 22. februar efter kalenderårets udløb. Se ASKL § 32, stk. 2.

For indkomstårene 2019 - 2022 forfalder beløb, der skal betales som følge af rettelser af tidligere indberettet skat eller afgift efter ASKL § 23 30 dage efter indberetning af rettelsen. Se ASKL § 32, stk. 3.

Falder forfaldsdagen efter ovenstående regler på en banklukkedag, udskydes forfaldsdagen til førstkommende bankdag. Se ASKL § 32, stk. 4.

Historikskema

Skemaet viser de ændringer der er sket i aktiesparekontoloven

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
1429 a f 5. december 2018	Ny aktiesparekontolov vedtages	§§ 1-37
84 af 30. januar 2019	Ændring som følge af ændring af ABL §§ 19-19 D. Efter ændringen kan aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, der er aktiebaseret, jf. ABL § 19 B, indgå på aktiesparekontoen fra og med indkomståret 2020.	§ 5, stk. 1
1576 af 27. december 2019	Konsekvensændringer som følge af ophævelsen af ABL § 17 A og ændringer af LL § 16 I vedrørende aktier, ejet af kapitalfondspartnere	§ 5, stk. 1, nr. 2
812 af 9. juni 2020	Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen fra 51.100 kr. (2020-niveau) til 100.000 kr. (2020-niveau)	§ 9, stk. 1