Indhold

Dette afsnit handler om den generelle skattepligt for vandforsynings- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der blev indført den 1. januar 2010. Skattepligten skal ses i lyset af lov om vandsektorens organisering fra juni 2009, der bl.a. stiller krav om, at kommunernes vand- og spildevandsforsyninger skal omdannes til selskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Kort om lov om vandsektorens organisering
  • Hvem er omfattet af lov om vandsektorens organisering?
  • Skattepligt for vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber   
  • "Små" vandforsyninger
  • Allerede udskilte vandforsyninger
  • Fonde
  • Hvornår gælder reglerne fra?
  • Skattemæssige overdragelsesværdier
  • Vandværkernes værdiansættelse
  • Omstruktureringer
  • Skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger
  • Særlige overgangsregler, der trådte i kraft den 1. juli 2009
  • Kan et kommunalt vand- eller spildevandsselskab lave stiftelse med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2010, hvis selskabet først stiftes senere - eksempelvis 1. maj 2010?

Kort om lov om vandsektorens organisering

Lov nr. 469 af 12. juni 2009 indeholder bl.a. regler om vandsektorens organisering, herunder at kommuners vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed udskilles fra kommunen. Udskillelsen kan ske

  • til helt eller delvist kommunalt ejede anparts- eller aktieselskaber
  • ved overdragelse af forsyningen til forbrugerne
  • ved salg af forsyningen til tredjepart.

Hvem er omfattet af lov om vandsektorens organisering? 

Loven omfatter "store" vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, dvs.

  • vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre forsyningsvirksomheder eller vandselskaber ejet af en kommune, forsyner mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand fra mindst ti ejendomme
  • vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber, som helt eller delvist, direkte eller indirekte har samme ejerkreds og leverer mindst 200.000 m3 vand årligt og forsyner mindst ti ejendomme eller behandler eller transporterer mindst 200.000 m3 spildevand årligt fra mindst ti ejendomme.

Skattepligt for vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber

Ved lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) blev der med virkning fra 1. januar 2010 indført skattepligt for kommunalt ejede vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber og for private vandværker af en vis størrelse. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 2h.

Skattepligten gælder vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering - uanset selskabets organisationsform.

Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber er dog omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bemærk

Spildevandsforsyninger, som før 1. januar 2010 ikke var en del af den kommunale forvaltning, er allerede skattepligtige.

Hvem er omfattet af skattepligten?

Skattepligten omfatter selvstændige skattesubjekter.

Fx er forsyninger, der drives som

  • et andelsselskab
  • en andelsforening,
  • en anden forening
  • en korporation

omfattet af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr.  2h.

Hvis vandforsyningsaktiviteten udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, som ikke er selvstændige skattesubjekter, beskattes i stedet henholdsvis interessenterne, komplementaren, kommanditisterne efter de regler, der gælder for forsyningsselskaber, der er omfattet af bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. Det er dog kun interessenter, komplementarer og kommanditister, der er juridiske personer, som er omfattet af bestemmelsen.

"Små" vandforsyninger

Indtil vandsektorloven trådte i kraft, var vandværker omfattet af den generelle skattefritagelse i SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

Der er stadig skattefrihed for små vandforsyninger, som ikke er omfattet af lov nr. 469 om vandsektorens organisering. Se den ny bestemmelse SEL § 3, stk. 1, nr. 4a.

Betingelse

Det er en betingelse for skattefrihed, at

  • leverancer fra vandforsyningsselskabet står åbne for alle inden for det område, hvor selskabet arbejder, og
  • vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål. 

Allerede udskilte vandforsyninger

I lov om vandsektorens organisering er der ikke stillet yderligere krav til organiseringen af de forsyninger, som allerede inden 1. januar 2010 var udskilt fra den kommunale forvaltning. Private, forbrugerejede vandforsyninger og de kommunale forsyninger, som inden den 1. januar 2010 var  udskilt, reguleres således ikke yderligere med hensyn til selskabsform.

Fonde

Vand- og spildevandsforsyningsselskaber, som er organiseret som fonde, og som var omfattet af FBL efter de regler, der var gældende før 1. januar 2010, er fra denne dato omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h.

For vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der overgår fra skattepligt efter FBL til SEL § 1, stk. 1, nr. 2h, gælder overgangsbestemmelserne i SEL § 5 C, stk. 2 for aktiver, der i forvejen er skattepligtige, og SEL § 5 D gælder for andre aktiver.

Se afsnit

Hvornår gælder reglerne fra?

Både SEL § 1, stk. 1, nr. 2h og SEL § 3, stk.1, nr. 4a har virkning fra 1. januar 2010, dvs. samtidig med at pligten for kommunerne til at udskille vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder indtræder.

Skattemæssige overdragelsesværdier

Reglen i SEL § 5 D gælder for de vandforsyninger, der hidtil har været skattefri efter reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 4, men som er omfattet af skattepligt fra 1. januar 2010. De aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien. 

Vand- og spildevandsforsyninger, der før 1. januar 2010 blev drevet i kommunalt regi og har været skattefri efter reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 2 skal udskilles, og bliver fra datoen for udskilningen skattepligtige. Ved fastsættelsen af de skattemæssige overgangsværdier, anvendes reglen i LL § 2. De aktiver som udskilles fra kommunen til det enkelte vand- og spildevandsselskab ved indtræden i skattepligt, skal fastsættes til handelsværdien.

For andre, allerede skattepligtige spildevandsvirksomheder kan der eventuelt blive tale om, at de overgår fra andre skattepligtsbestemmelser i SEL til bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 2h.

Bemærk

Hvis der er tale om et kommunalt fællesskab organiseret som interessentskab efter reglerne i den kommunale styrelseslov § 60, vil interessenterne, det vil sige kommunerne, være omfattet af skattepligten i SEL § 1, stk. 1, nr. 2h. En sådan i kommunalt regi drevet aktivitet skal ikke udskilles til et nyt aktie- eller anpartsselskab i forbindelse med skattepligtens indtræden.

For sådanne vandforsyninger, der hidtil har været skattefri efter reglen i SEL § 3, stk. 1, nr. 2, men bliver omfattet af skattepligt fra 1. januar 2010, anvendes reglen i SEL § 5 D. De aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien.

Vandværkernes værdiansættelse

SKAT har tidligere udarbejdet en vejledning i at værdiansætte vandværkerne, hvorefter der skulle anvendes en tillempet Discounted Cash Flow (DCF)- model ved værdiansættelsen af de afskrivningsberettigede aktiver i vandselskaberne.

Ved Højesterets domme i sagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR blev Skattestyrelsens praksis imidlertid underkendt. Begge sager vedrører indkomståret 2007.

Sagerne angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som var blevet indskudt i vandselskaberne. Overdragelsen var omfattet af LL § 2, og de skattemæssige værdier af de overdragne aktiver skulle fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Den værdiansættelsesmetode, som Skattestyrelsen havde anvendt, fandtes ikke at udgøre et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret fandt i stedet, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter LL § 2 skulle fastsættes.

Skattestyrelsen har på denne baggrund ændret praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i vand- og spildevandsselskaber. Se styresignal SKM2019.452.SKTST om genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i vand- og spildevandsselskaber.

Omstruktureringer

Vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, er direkte omfattet af adgangen til fusion efter FUL, kapitel 1. Se afsnit C.D.5.2.2.  

Omdannelse af vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk.1, nr. 2h, til aktieselskaber eller anpartsselskaber, kan ske skattefrit. Se FUL § 14 l.

Der er indsat regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel for vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber  som FUL § 14, stk. 1, nr. 11 (fusion), som FUL § 15 a, stk. 6 (spaltning) og som FUL § 15 c, stk. 5 (tilførsel) i fusionsskatteloven. Reglerne gælder, når det modtagende selskab beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, eller SEL § 1, stk. 1, nr. 2 h.

De omtalte ændringer i fusionsskatteloven trådte i kraft 1. januar 2010.

Skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger, SEL § 13 I

Lovændring

Der gives nu adgang til skattefrit at lægge et lille skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v., uden at der ydes vederlag for den modtagne formue.

Der er med lov nr. 1347 af 3. december 2013 indført adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger. Endvidere er der en række præciseringer af bestemmelsen om skattepligt for vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der ikke er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber.

Adgang til skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefri vandforsyninger skal gøre det økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vandsektoren. Dette vil kunne bidrage til en mere effektiv distribution af vand og dermed billigere vand til forbrugerne.

Samtidig med indførelsen af vandsektorloven blev der indført skattepligt for de vandforsyninger, der blev omfattet af reglerne i vandsektorloven. For at understøtte mulighederne for en hensigtsmæssig strukturudvikling inden for vandsektoren blev der tillige indført regler om adgang til skattefri fusion af skattepligtige vandforsyninger.

Det har efterfølgende vist sig, at adgangen til skattefri sammenlægninger bør være bredere, bl.a. har der været behov for regler, der understøtter sammenlægninger af små, skattefri vandforsyninger og store, skattepligtige vandforsyninger.

Hidtil kunne skattepligtige vandforsyninger, der var organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, fusionere skattefrit direkte efter fusionsskatteloven.

Endvidere kunne andre former for skattepligtige vandforsyningsselskaber fusionere skattefrit efter fusionsskattelovens regler.

SKM2011.628.SR

Ved en afgørelse fra Skatterådet, SKM2011.628.SR, fandt rådet, at en fusion mellem et vandværk, der var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, og et vandværk, der ikke var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, ville udløse tilskudsbeskatning hos det modtagende vandværk af de overdragne nettoaktiver efter statsskattelovens § 4. Overtagelsen af en forpligtelse til at levere vand til medlemmerne af det indskydende vandværk blev ikke anset for at have en skattemæssig værdi og kunne derfor ikke udgøre en betaling for den modtagne formue. Det var således ikke muligt blot at foretage en sammenlægning af et lille skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, uden at det havde skattemæssige konsekvenser for det modtagende vandforsyningsselskab m.v.

Værdi

Den formue, der overdrages skattefrit, bør ikke kunne danne grundlag for senere skattefradrag hos det modtagende vandforsyningsselskab. Det modtagende vandforsyningsselskab skal derfor i den skattemæssige åbningsbalance medtage modtagne afskrivningsberettigede aktiver til 0 kr. Øvrige aktiver og passiver skal medtages til handelsværdien.

Fast ejendom omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven medtages til den værdi, der er valgt efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9.

Værnsregel

Bestemmelsen om skattefri sammenlægning (fusion) er således udformet efter en anden model, end den der er indeholdt i selskabsskattelovens § 13 H om fusion mellem en pensionskasse - der også er skattefri - og et livsforsikringsselskab.  Se afsnit C.D.1.4.5 om SEL § 13 H.

Formålet er dog det samme, nemlig at opstille et værn mod, at den modtagne formue kan danne grundlag for fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst.

Mange af de vandforsyningsselskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, havde på tidspunktet for overgangen til skattepligt en såkaldt overdækning.

Tidligere var de pågældende vandforsyningsselskaber undergivet et fuldt hvile-i-sig-selv-princip. Det vil sige, at der skulle være balance mellem indtægter og udgifter. På tidspunktet for overgangen til skattepligt var der mange vandforsyningsselskaber, der havde oparbejdet et overskud. Under den nye regulering skal den opsparede formue (overdækningen) tilbageføres til forbrugerne over en årrække.

Det ligger således klart, at mange vandforsyninger i en række år ud i fremtiden vil kunne stå med en årlig nedgang i deres formue. En værnsregel efter den model, som er indeholdt i selskabsskattelovens § 13 H, hvor der sker genbeskatning af nedgang i egenkapitalen, vil derfor kunne gøre det mindre interessant for disse vandforsyninger at indgå i en sammenlægning.

Værnsreglen er derfor i stedet udformet således, at det skattepligtige vandforsyningsselskab ikke kan afskrive på de - ellers afskrivningsberettigede - aktiver, der modtages fra det skattefritagne vandforsyningsselskab.

Spildevand

I forhold til definitionen af spildevandsforsyningsselskaber præciseres det således, at det ikke er et krav, at selskabet både behandler og transporterer spildevand. Bestemmelsen omfatter også selskaber, der enten alene behandler eller transporterer spildevand.

Særlige overgangsregler, der træder i kraft den 1. juli 2009

Overdragelse til forbrugerejet forsyningsvirksomhed

I lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er der indført en særlig bestemmelse om skattefrihed ved overdragelse af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som hidtil har været drevet af en kommune, som nu ønsker at overføre forsyningen vederlagsfrit til en forbrugerejet forsyningsvirksomhed. Se lovens § 19.

Det beløb, der svarer til egenkapitalen - som teknisk opgøres i forbindelse med overførslen af de aktiver og passiver, der indgår i forsyningsvirksomheden - kan overføres skattefrit. Det vil sige, at den vederlagsfri overførsel af egenkapital ikke udløser beskatning i den fortsættende forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyning. Det er en betingelse for skattefriheden, at overtagelsen sker senest 31. december 2009. Reglerne i SEL § 5 D om overgang til skattepligt gælder ved overførslen.

Overdragelse af vandforsyning med skattemæssig virkning 1. januar 2010

Vandforsyninger, der hidtil har været skattefri og som fra den 1. januar 2010 er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan i 2010 overdrages til et selskab med begrænset ansvar, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 h, uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, hvis overdragelsen sker til handelsværdi. Se § 20 i lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold).

Det er en betingelse, at

  • overdrager beslutter at give overdragelsen virkning fra den 1. januar 2010, og
  • selskabets regnskabsår løber fra denne dato.

SEL § 5 D gælder for de modtagne aktiver og passiver. Indtægter og udgifter, som må anses for at vedrøre selskabet, hvis overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2010, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse.

Hvis overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at

  • selskabet er stiftet senest den 1. januar 2010
  • selskabet ikke forud for det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed
  • hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

Det er desuden en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest en måned efter overdragelsen af vandforsyningen indsender kopi til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der efter selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil vandforsyningen overdrages. Selskabet skal samtidig indsende dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted.

Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2010.

Kan et kommunalt vand- eller spildevandsselskab lave stiftelse med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2010, hvis selskabet først stiftes senere - eksempelvis 1. maj 2010?

Nej! Der er skattepligt fra stiftelsen.

At et eksisterende selskab overgår fra skattefrihed til skattepligt er ikke stiftelse af et nyt selskab. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer
 

SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR

Sagerne angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vand- og spildevandsforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.

Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.

Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

 Styresignal forventes udsendt i efteråret 2019.

Skatterådet
SKM2020.261.SR

Spørgerne var fire vandværker. Tre af vandværkerne var andelsselskaber med begrænset ansvar, mens de sidste var registreret som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det var besluttet at gennemføre en sammenlægning af de fire Spørgere. Spørgsmålet var, om de kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de fire Spørgere og for deres medlemmer.

Skattestyrelsen anså to af Spørgerne for at være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og dermed fritaget for skattepligt. Køb og salg af aktiver ville dermed være uden skattemæssige konsekvenser for disse Spørgere.

Medlemmerne i de øvrige to Spørgere hæftede solidarisk og ubegrænset for lån optaget af vandværket samt for alle øvrige forpligtelser. Skattestyrelsen anså derfor disse to enheder for at være skattemæssigt transparente. Ejernes salg af vandværkerne ville dermed ikke have skattemæssige konsekvenser for vandværkerne selv.

Skatterådet bekræftede på denne baggrund, at Spørgerne kunne sammenlægges uden skattemæssige konsekvenser for de involverede enheder.

SKM2014.193.SR SKAT bekræftede, ud fra en konkret vurdering, at kommunal kloakselskab skattemæssigt efter statsskattelovens § 6, litra a kan akivere og afskrive investeringsomkostninger samt fradrage årlige omkostninger til  drift og vedligeholdelse.

 Se også afsnit C.C.2.4.5.9 og C.C.2.2.1.2.

Hvorvidt de afholdte udgifter skal kunne fradrages afgøres inden for rammerne af lovgivningen ud fra en konkret vurdering af, om de afholdte udgifter omfattes af statsskattelovens driftsomkostningsbegreb.
SKM2014.174.SR

SKAT mente at et selskab ikke var sambeskattet med et selskab, selvom det havde over 50 pct. i ejerskab. Skatterådet var ikke enig og bekræftede spørger i dette. Herudover bekræftede SKAT og Skatterådet, at hæftelsen for eventuelle skattekrav mv. overgår til de nystiftede driftsselskaber i den nye rensekoncern. 

 Se også afsnit C.D.3.1.2.2
SKM2012.547.SR

A Vandværk, der siden etableringen har været drevet i interessentskabsform, blev pr. 1. december 2009 omdannet til et A.M.B.A. Omdannelsen skete ved apportindskud af aktiverne og passiverne i det hidtidige interessentskab, hvorefter interessentskabet ophørte. A.M.B.A'et overgik til skattepligt pr. den 1. januar 2010.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A Vandværk A.M.B.A. indtræder i A Vand I/S' stilling i relation til anskaffelsestidspunktet for de af selskabets aktiver, der er overtaget fra interessentskabet, og med den virkning, at adgangen til fradrag for vedligeholdelse af de pågældende aktiver, skal bedømmes i forhold til interessentskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Skatterådet kunne dermed heller ikke bekræfte, at de løbende udgifter, som  A Vand A.M.B.A. afholder til udbedring og udskiftning af forsyningsområdets ledningsnet, kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter efter SL § 6a, henset til, at ledningsnettet blev etableret i perioden 1908-1950. Alene udgifter medgået til at sætte ledningsnettet i samme stand som ved anskaffelsen, kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter, og ledningsnettet anses som nævnt for anskaffet af A Vand A.M.B.A. ved overdragelsen fra A Vand I/S. 
SKM2012.240.SR

X Vandværk og Y Vandværk har etableret et fælles interessentskab, hvor de to vandværker har indskudt deres respektive nettoaktiver uden formueoverførelse vandværkerne imellem.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at X Vandværk og Y Vandværk kan gennemføre en skattefri fusion i medfør af FUSL § 14, stk. 1, nr. 11, fordi Y Vandværk ikke bliver omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2h alene ved deltagelse i et I/S.

Skatterådet bekræfter, at X Vandværk og Y Vandværk kan gennemføre en skattefri fusion efter FUSL § 14, stk. 1, nr. 11 under forudsætning af, at Y Vandværk inden fusionen til handelspris overtager så stor en ideel andel af det fælles interessentskab fra X Vandværk, at Y Vandværks ideelle andel af interessentskabets samlede leverance af vand udgør mindt 200.000 m3 årligt.

 X Vandværk og Y vandværk har tidligere fået bindende svar, se nedenfor SKM2011.628.SR
SKM2011.651.SR

Spørgsmålene angår periodisering af en erstatning som Vand A/S tilkendes i august 2010. Erstatningskravet udspringer af mangler ved et anlæg leveret til en kommunes spildevandsforsyningsvirksomhed, mens denne var skattefri. Spildevandsforsyningsvirksomheden blev ved lov gjort skattepligtig pr. 1. januar 2010 og er med virkning fra samme dato overdraget til Vand A/S i henhold til reglerne om skattefri tilførsel af aktiver. Skatteministeriet finder, at Vand A/S først ved voldgiftsrettens afgørelse i [august] 2010 erhverver endelig ret til den modtagne erstatning. Skatterådet tiltræder at spørgsmål 1, 2 og 3 må besvares benægtende. Da Vand A/S erhverver endelig ret til det udbetalte beløb i 2010 kan det ikke bekræftes, at dette ikke skal indtægtsføres i 2010.

Vand A/S ønsker endvidere bekræftet, at procesrenten i skattemæssig henseende skal periodiseres over perioden 2004-2010. Da Vand A/S har overtaget erstatningskravet fra en kommune med virkning fra 1. januar 2010 kan renterne ikke skattemæssig periodiseres til en periode der ligger forud for Vand A/S' erhvervelse af kravet. Vejledende bemærkes, at Vand A/S' krav på erstatning må anses for en fordring som er omfattet af kursgevinstloven og denne fordrings kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt som udgangspunkt træder i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af evt. kursgevinst eller tab jf. selskabsskattelovens § 5D stk. 10.

 Afgørelsen forholder sig ikke til spørgsmålet omkring tilførsel af aktiver for vandselskaber.
SKM2011.628.SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at X Vandværks påtænkte overtagelse af Y Vandværk ikke vil udløse beskatning af X Vandværk af de aktiver, der overtages fra Y Vandværk uden vederlag. Overtagelsen udløser dog ingen beskatning af medlemmerne i de to vandværker.

Skatterådet kan ligeledes ikke bekræfte, at en skattepligtig fusion mellem de to vandværker ikke vil udløse beskatning af X Vandværk.

  

SKM2011.220.SR

Skatterådet kan ikke godkende den skatte-mæssige åbningsbalance pr. 1. januar 2010 for et vandværk. Det er spørgers opfattelse, at de skattemæssige værdier kan ansættes i overensstemmelse med den af Konkurrencestyrelsen godkendte regulatoriske åbningsbalance. Skatterådet fandt ikke at handelsværdien for vandværkets aktiver kan findes på baggrund af kostpriser, hvor der ikke henses til det fremtidige indkomst-potentiale for aktiverne. Rådet bemærkede bl.a., at virksomheden var omfattet af et særligt snævert "hvile-i-sig-selv"-princip, hvor ejeren ikke umiddelbart må føre overskud ud af virksomheden, hvorefter handelsprisen naturligt må være lav.

  

SKM2010.222.SR

Skatterådet bekræfter, at X Vandværk betragtes som et selvstændigt skattesub-jekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådets bekræfter endvidere, at vandværket kan omdannes til et nystiftet A.m.b.a. uden skattemæssige konsekvenser i henhold til lov nr. 460 af 12. juni 2009. Det vil derefter være det nystiftede A.m.b.a. som pr. 1. januar 2010 er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.