Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme |
C-540/09, Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp | Fritagelsen omfatter de tjenesteydelser, som et kreditinstitut mod vederlag yder i form af en emissionsgaranti til et selskab, som ønsker at udstede aktier, når garantien indebærer, at kreditinstituttet påtager sig at købe de aktier, som eventuelt ikke tegnes inden for tegningsperioden for aktieemissionen. | |
C-235/00, CSC Financial Services Ltd. | Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer omfatter ikke tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. | |
Højesteret |
U.1996.1688/2H | I sagen, der omhandlede den skatteretlige behandling af aktier med tilhørende brugsret, fastslog Højesteret, at dét at en indehaver af en aktie mod betaling af 2/50 af lejlighedens andel af ejendommens driftsudgifter fik brugsret til en timesharelejlighed, i momsretlig henseende skulle betragtes som en ydelse, der leveres mod vederlag. Det beløb, der udgjorde forskellen mellem den nominelle værdi af timeshare-aktien, der svarede til aktiens indre værdi, og det beløb, som køberen af aktien havde betalt, måtte anses for vederlag for retten til at råde over lejligheden. | |
Landsretsdomme |
SKM2014.270.VLR | Sagen vedrører spørgsmålet, om udstedelsen af B-aktier i H1 Golf A/S er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, eller om udstedelsen af aktierne skal anses for hel eller delvis levering af en spilleret og dermed for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Selskabet udbød aktier i H1 Golf A/S fra oktober 2007, og selskabet udbød tegning af B-aktier med henblik på styrkelse af selskabets kapitalgrundlag, for at selskabet kunne opfylde sin målsætning om at etablere og drive et førsteklasses golfanlæg å ...1. B-aktierne kunne frit overdrages. Efter en samlet vurdering fandt landsretten ikke grundlag for at anse udstedelsen af B-aktierne for salg af en spilleret og dermed for en momspligtig transaktion. Det forhold, at tegningen af en B-aktie i H1 Golf A/S for nogle af aktionærerne måtte have været begrundet også i et ønske om at få adgang til golfbanen, kunne ikke føre til et andet resultat. | Landsrettens dom er ikke indbragt for Højesteret, idet Skatteministeriet har vurderet, at landsretten har truffet afgørelse efter en konkret og samlet vurdering af sagen. Landsrettens dom går derfor ikke imod højesteretsdom i U.1996.1688/2H, men den anlægger en konkret vurdering af aktieudstedelsen i sagen, som fører til et andet resultat end højesteret gjorde i sagen om aktieudstedelse og retten til at anvende en timesharelejlighed. |
Skatterådet mv. |
SKM2020.401.SR | ►Et pengeinstitut tilbyder sine kunder, at de kan investere i andelsklasser i investeringsforeninger, der er karakteriseret ved, at andelsklasserne er provisionsfri. Med andre ord betaler foreningerne ikke formidlingsprovision til formidlere af andelene i de pågældende andelsklasser. Investorerne deltager ikke i udgifterne til foreningernes formidlingsprovision til formidlere af de andre andelsklasser i foreningerne. Kunderne kan købe og sælge disse provisionsfrie andele i investeringsforeninger gennem et digitalt handelssystem. Vederlaget for at kunne handle andelene gennem systemet er uafhængig af omfanget af gennemførte handler. Skatterådet bekræftede, at vederlaget er fritaget for moms som forhandling henholdsvis transaktioner vedrørende værdipapirer.◄ | |
SKM2020.281.SR | ►Spørger blev opsagt som kapitalforvalter af flere investeringsinstitutter og var derfor berettiget til at modtage kompensation fra investeringsinstitutterne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kompensationen ikke kan anses for vederlag i momslovens forstand. Kompensationen er derfor momspligtig i den forstand, at kompensationen er en del af momsgrundlaget for spørgers ydelser. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at kompensationen er momsfritaget i det omfang, at ydelserne er momsfritagne som forvaltning af investeringsforeninger eller som formidling af værdipapirer.◄ | |
SKM2017.190.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers honorar er fritaget for moms, idet Skatterådet vurderede, at Spørgeres leverancer ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses som momsfritagne transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende værdipapirer. Ved afgørelsen har Skatterådet henset til, at vurderingen af ejendomme, forhandlinger med realkreditinstitutter m.v. om finansiering af køb af fast ejendom og drøftelser vedrørende overdragelse af fast ejendom ikke kan anses for transaktioner vedrørende værdipapirer. Mens Spørgers udarbejdelse af prospekt i forbindelse med aktiesalg og afdækning af potentielle investorer ikke leveres til tredjemand mod vederlag, men vedrører salget af Spørgers egne aktier. Da Spørger ikke leverer ydelser til tredjemand, som kan anses som transaktioner, herunder forhandlinger vedrørende værdipapirer, kan Spørgers ydelser heller ikke anses for at være biydelser hertil. | |
SKM2002.448.TSS | Salg af andelsbevis med tilhørende tegningsret og leveringsret i en andels-kartoffelmelsfabrik er momsfritaget jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. | |