Indhold

Dette afsnit handler om momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Eksempler på momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer

Der er en række eksempler på transaktioner vedrørende værdipapirer, som ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Følgende transaktionerne vedrørende værdipapirer er således momspligtige:

  • Forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer er ikke omfattet af momsfritagelsen. Ved deponering og forvaltning forstås opbevaring og den løbende administration af værdipapiret, herunder bl.a. opgørelse af værdipapirtransaktioner, afstemning af kasse og depot, performance kontrol og beregninger, håndtering af porteføljer og systemforvaltning. Se SKM2007.295.SR.
  • Individuel porteføljeforvaltning er momspligtig i sin helhed. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se C-44/11, Deutsche Bank AG, og SKM2012.751.SKAT.
  • Den del af Værdipapircentralens aktiviteter, der omfatter deponering og forvaltning af værdipapirer, er ikke omfattet af momsfritagelsen. Det drejer sig f.eks. om konto- og fondsgebyrer samt gebyrer vedrørende udtrækning og rentemeddelelse. Pengeinstitutternes og andre institutters gebyrer i forbindelse med opbevaring af værdipapirer i Værdipapircentralen er heller ikke omfattet af fritagelsen.
  • Økonomisk informationsvirksomhed, økonomiske nøgletal, tekniske analyser af renteudviklingen, omsætningstal for forskellige virksomheder, samt oplysninger om hvilke handler, der er indgået inden for bestemte brancher, er ikke omfattet af momsfritagelsen, medmindre der er tale om et integreret led i en fritagen ydelse, som eksempelvis et handelssystem.
  • Bistand, herunder due diligence, til udarbejdelse af børsprospekter er ikke omfattet af momsfritagelsen.

Bemærk

Bemærk, at praksisændringen vedrørende individuel porteføljeforvaltning ikke medførte ændringer for pengeinstitutternes puljeordninger, idet kunderne ikke er ejere af de underliggende aktiver, men alene modtager et afkast/en forrentning baseret på visse aktiver, som er udskilte, men ejede af pengeinstitutterne. Se evt. pkt. 5.4.1 i SKM2010.446.SKAT om ændring af meddelelse om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 (Passiv kapitalanbringelse) (nu pkt. 3.3.4.1 i SKM2015.119.SKAT om Retningslinjer for beregning af pengeinstitutters og realkreditinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 EU-domme

C-44/11, Deutsche Bank AG

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

  • At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
  • Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
  • Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

Individuel porteføljeforvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT.

Praksisændringen finder ikke anvendelse på ydelser, der præsteres før 1. juli 2013. Det vil i den forbindelse ikke blive tillagt betydning, om fakturering sker før eller efter den 1. juli 2013. Vederlag, der vedrører både ydelser præsteret før 1. juli 2013 og ydelser præsteret efter 1. juli 2013, skal fordeles med henblik på at tage højde for praksisændringen vedrørende den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer.

Skatterådet

SKM2017.352.SR

Skatterådet bekræftede, at en række ydelser leveret af en el-handelsvirksomhed ikke var fritaget for moms som transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer. Ydelserne måtte i stedet anses for momspligtige porteføljeforvaltningsydelser henholdsvis momspligtige ydelser bestående i tilrådighedsstillelsen af en handelsplatform, der indeholder faciliteter, som af kunderne kan anvendes i forbindelse med en række opgaver af administrativ og teknisk art. Handelsplatformen i sig selv kunne ikke anses for en momsfri ydelse, da spørger ikke optræder som modpart ved køb eller salg af værdipapirer over for sine kunder, og da spørger ikke varetager opgaver vedrørende forhandling på vegne af kunden i forbindelse med tilrådighedstillelsen af platformen. Aftaler om fysisk levering af elektricitet, der kan anses for værdipapirer, er momspligtige som varerepræsentativer.

►Sammenhold med SKM2020.401.SR

SKM2015.554.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et gebyr, som dækker yderligere opkøb af investeringsbeviser i to afdelinger, som foretages med ekstra indskudte midler fra pensionskunden er fritaget for moms, ligesom Skatterådet ikke kan bekræfte, at et gebyr, som dækker salg og køb af investeringsbeviser i maksimalt to afdelinger for at sikre, at pensionskundens samlede pensionsmidler er fordelt i henhold til den aftalte investeringsprofil, er fritaget for moms.

SKM2014.449.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers ydelser i henhold til en indgået kapitalforvaltningsaftale, hvorefter Spørger tillægges mandat til på vegne af kunden selvstændigt at træffe beslutninger om køb og salg af værdipapirer, og fuldbyrdelse af disse beslutninger i henhold til en fastlagt investeringsstrategi, er momspligtige, jf. EU-domstolens dom i sag C-44/11, Deutsche Bank.

SKM2013.547.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning er momsfri. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi med et særskilt vederlag, og at der indgås en anden kontrakt - med et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælger værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kan ikke anses for momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne leveres til de enkelte investorer.

SKM2007.295.SR

Skatterådet tog i sagen stilling til, hvorvidt en række konkrete ydelser kunne anses for omfattet af momsfritagelsen, herunder om disse kunne anses biydelser til finansielle hovedydelser.

 Det skal bemærkes, at Skatterådets udtalelser i sagen, om betydningen af at selskaberne indgik i en fællesregistrering i et EØS-land, ikke længere er udtryk for gældende ret. Dansk praksis er ændret med SKM2019.593.SKTST og SKM2019.594.SKTST