Efter dækbekendtgørelsens § 2 forstås ved:
Belastningsindeks:
Angiver med en værdi, hvor meget vægt dækket er konstrueret til at bære. Også benævnt Loadindex (LI).
Gebyrpligtige dæk:
Dæk omfattet af gebyrpligten i dækbekendtgørelsens § 1, jf. § 3.
►Genanvendelse:◄
►Som defineret i bekendtgørelse om affald.◄
►Granulering:◄
►Behandlingsmetode, hvor udtjente dæk neddeles til granulat eller pulver, hvorved dækkene separeres i gummi, stål og tekstil.◄
►Indsamlingsvirksomhed:◄
►Virksomhed, der enten henter eller modtager kasserede dæk, og som er registreringspligtig efter dækbekendtgørelsen.◄
Karkasse:
Et dæks bærende konstruktion hvorpå der pålægges slidbane. En karkasse er halvfabrikata til produktion af regummierede dæk.
Motordrevet køretøj:
Som defineret i færdselsloven.
►Nyttigørelse:◄
►Som defineret i bekendtgørelse om affald.◄
Oparbejdning:
En proces hvor dækkene materialenyttiggøres ved hel eller delvis genanvendelse.
Oparbejdningsvirksomhed:
Virksomhed, der helt eller delvist genanvender udtjente dæk og massive gummiringe eller indsamlingsvirksomhed, der forbehandler udtjente dæk og massive gummiringe med henblik på genanvendelse.
►Pyrolyse:◄
►En termisk-kemisk behandlingsmetode under iltfrie forhold, hvorved dækkene omdannes til olie, carbon black og stål.◄
Påhængskøretøj:
Som defineret i færdselsloven.
Regummiering:
Hvor karkassen i et nedslidt dæk genbruges ved pålægning af en ny slidbane.