Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke elementer der indgår i vurderingen af, om salget er af forretningsmæssig karakter.

 

Afsnittet indeholder:

• Elementer der indgår i vurderingen af, om salget er af forretningsmæssig karakter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Elementer der indgår i vurderingen af, om salget er af forretningsmæssig karakter

 

Salg af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21. 

Salg fra et fast salgssted

Som salg af forretningsmæssig karakter regnes som udgangspunkt salg fra et fast salgssted, fx salg fra kiosk, cafeteria, en sportsshop eller lignende.

 

Salgsstedets

 

• indretning
• åbningstider
• kundekreds
• varesortiment mv.

skal også indgå ved vurderingen af, om der er tale om salg af forretningsmæssig karakter.

 

Salg fra et lokale (kiosk, cafeteria, sportshop og lignende), hvor indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider, der følger de almindelige åbningstider, indikerer, at der er tale om salg fra et fast salgssted. Det vil typisk være tilfældet, hvor salget fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen og dennes aktiviteter.

 

Derimod vil åbningstider fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, og hvor salget derfor fortrinsvis sker til klubbens medlemmer, familiemedlemmer, gæstende klubber og lignende, ikke indikere salg fra et fast salgssted.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at under hensyn til en golfklubs kantines geografiske placering medførte salg fra kantinen ikke konkurrencefordrejning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer. Landsskatteretten fandt herved, at salg til gæstespillere, herunder salg i forbindelse med firmaarrangementer, må sidestilles med salg til medlemmer m.fl., og at kun det salg, som sker uden forbindelse til udøvelsen af golfspillet, skal indgå ved vurderingen af, om salg fortrinsvis sker til andre end medlemmer. Se SKM2005.514.LSR.

Øvrigt salg

Som salg af forretningsmæssig karakter regnes også salg i øvrigt, der på anden måde, end ved salgsstedets karakter af "forretning", "butik" og lignende, er karakteriseret ved en vis fasthed/kontinuitet med hensyn til omfang og varighed. Som salg fra et fast salgssted, og dermed salg af forretningsmæssig karakter, regnes fx udlejning af bådpladser (havnevirksomhed) og opstaldning m.v. af heste (hestepension), når salget sker til ikke-medlemmer.

 

Sker udlejningen til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer er ubetydelig, regnes sidstnævnte salg for ikke at være af forretningsmæssig karakter.

Eksempler

Landsskatteretten fandt, at en forening, der drev en minigolfbane, ikke kunne opnå momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu 21), om almenvelgørende foreninger, fordi foreningens salg af ydelser i form af minigolfbilletter ansås for salg fra et fast salgssted. Se SKM2003.496.LSR.

 

Der var i SKM2003.19.TSS rejst spørgsmål om forståelsen af begrebet "fremmede heste" i relation til rideklubbers levering af tjenesteydelser vedrørende pasning og fodring af heste, der er omfattet af momspligten, se Mn. 93/67 og Mn. 753/81. Se også TfS 1994, 746, og TfS 1997, 671, om udlejning af staldplads, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 8. Se afsnit D.A.5.8.4.1.3.2.

 

I overensstemmelse med Skatteministeriets kommentar til DIF´s høringssvar (L 137 - bilag 9) om ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), anses en rideklubs indtægter i forbindelse med pasning og fodring af fremmede heste for at være forretningsmæssig hestepension, og er derfor ikke omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 3. punktum.

 

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at opstaldning af klubejede heste i modsætning til opstaldning af fremmede heste ikke i momsmæssig sammenhæng har betydning, fordi ydelserne præsteret til klubbens eget brug, ikke er omfattet af momspligten. Det følger af dette, at begrebet "fremmede heste", som anført i kommentaren til høringssvaret, vedrører sondringen mellem egne, forstået som medlemmers heste, og ikke medlemmers heste.

 

Skatterådet fandt, at en forenings salg af kurser, som principielt set var momspligtige, ikke kunne anses for at være af forretningsmæssig karakter. Kurserne blev fortrinsvist udbudt og markedsført overfor medlemmerne og deltagerne på kurserne var fortrinsvis foreningens medlemmer og pårørende. Disse kurser blev anset for at kunne opfylde betingelserne for momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 21. Se SKM2014.132.SR.

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2005.514.LSR	Under hensyn til kantinens geografiske placering kunne salg fra en golfklubs kantine ikke regnes for at medføre konkurrencefordrejning. Desuden var der ikke tale om salg af forretningsmæssig karakter, fordi åbningstiderne var fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter, ligesom det ud fra en konkret vurdering blev lagt til grund, at salget fortrinsvis skete til klubbens medlemmer.
SKM2003.496.LSR	En kristelig, humanitær forenings aktivitet med drift af en minigolfbane, kunne ikke være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), fordi foreningens salg af adgang til banen blev regnet for at ske fra et fast driftssted.	Det forhold, at salget sker fra et fast driftssted og fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen, fører til, at aktiviteten regnes for at være af forretningsmæssig karakter.
Skatterådet
SKM2016.215.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers salg af ophold i et ferie- og rekreationscenter var omfattet af momspligten jf. ML § 4, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at der var tale om levering af ydelser af forretningsmæssig karakter og ydelsen derfor allerede af den grund faldt udenfor momsfritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 21.
SKM2014.132.SR	En forenings salg af kurser, som principielt set var momspligtige ansås ikke for at være af forretningsmæssig karakter. Kurserne blev fortrinsvist udbudt og markedsført overfor medlemmerne og deltagerne på kurserne var fortrinsvis foreningens medlemmer og pårørende. Disse kurser blev anset for at kunne opfylde betingelserne for momsfritagelse i ML § 13, stk. 1, nr. 21.