Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse overfor en skyldner.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke xgældsposterx kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?
• Hvilke indkomsttyper kan der ske særskilt lønindeholdelse i?
• Varsel om lønindeholdelse
• Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre en særskilt lønindeholdelse?
• Henstand ved velfærdstruende omstændigheder
• Modregning i overskydende beløb
• Dækningsrækkefølge mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke xgældsposterx kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

• biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, 
• kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
  • xfærdselslovenx (P-afgifter)
  • xlov om radio- og fjernsynsvirksomhedx (afgift ved manglende tilmelding til licens)
  • xjernbanelovenx (afgift ved manglende billet "togbøde")
  • xlov om trafikselskaberx (afgift ved manglende billet "busbøde")
• samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger (manglende betaling af den løbende licens).

Se lovændringen til gældsinddrivelseslovens § 10 a i § 1, nr. 16 i Lov nr. 285 af 29. marts 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love.

Hvilke indkomsttyper kan der foretages særskilt lønindeholdelse i?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper.

Reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17 samt xkapitel 7x gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. om måneden over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx. kontanthjælp, SU mv.

Varsel om lønindeholdelse

Skyldner skal varsles om, at restanceinddrivelsesmyndigheden agter at iværksætte en særskilt lønindeholdelse. Varslet skal indeholde:

• Den beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.
• Hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af den særskilte lønindeholdelsesprocent
• Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsesprocent, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 6.

Hvornår skal der ikke varsles?

I to forskellige situationer kan restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at varsle en særskilt lønindeholdelse:

• Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistret og skyldner ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtaget Digital Post fra det offentlige kan særskilt lønindeholdelse dog iværksættes uden varsel og underretning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
• Når skyldner i forvejen har xgældx, der er omfattet af en afgørelse om særskilt lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse uden varsel for yderligere xgældx med samme procentsats - eller en anden procentsats der udgør 400 kr. eller derunder, dog minimum 1 procent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 10.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse?

For at sikre at den særskilte lønindeholdelse i videst muligt omfang rammer 400 kr., kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden varsel regulere størrelsen på lønindeholdelsesprocenten både i opad- og nedadgående retning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Henstand ved velfærdstruende omstændigheder

Reglerne om betalingsevnevurdering gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, skal restanceinddrivelsesmyndigheden i vurderingen af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes, vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket.

Hvis restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering viser, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9.

Se også

• Afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod) om vurderingen efter retsplejelovens § 509
• SKM2013.149.ØLR, xhvorx Østre Landsret fandt, at skyldner havde tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil. 

Modregning i overskydende beløb

Er der indeholdt mere til en særskilt lønindeholdelse, end der er nødvendigt til at dække de omfattede xgældsposterx, kan det overskydende beløb anvendes til at dække anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

Dækningsrækkefølge mv.

xGældx, der kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse, hører som udgangspunkt til kategorien "andre fordringer" i dækningsrækkefølgen.

Dette betyder, at hvis en afgørelse om særskilt lønindeholdelse anvendes til dækning af flere xgældsposterx, vil de inddrevne beløb dække xgældsposternex i den rækkefølge, de er modtaget hos RIM, således at den xgældspostx, der er modtaget først, dækkes først

Se afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge i gældsinddrivelseslovens § 4, som senest blev ændret ved xlov nr. 1574 af 27. december 2019 og lov nr. 814 af 9. juni 2020.x

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: