Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1997, 414 HRD

Køb af andele i ejendomme, næring. Køb af andele i to ejendomme blev anset for næring. Næringsbeskatning.

Skd. 1983.66.268

Næring. To interessenter, henholdsvis en vekselerer og en ejendomsmægler, der i kompagniskab købte og solgte fast ejendom, blev anset for næringsdrivende med hensyn til en række udlejningsejendomme. Næringsbeskatning.

UfR 1982, 443 HRD

Interessentskab, indskud af grundstykke. En gårdejer, der indskød et grundstykke i et interessentskab, xder varx stiftet for at gennemføre udstykning og salg af en række parceller, var ikke almindelig indkomstskattepligtig af de indvundne fortjenester, selv om de øvrige interessenter var blevet anset for almindelig indkomstskattepligtige. Det var ubestridt i sagen, at gårdejeren ikke var blevet beskattet, hvis han havde solgt grundstykket til interessentskabet. Afgørelsen er konkret. Ikke næringsbeskatning.

Afgørelsen er kommenteret af Munch i UfR 1982B, 325. Afgørelsen er konkret begrundet og har ikke den betydning, at Højesteret tager afstand fra, at spekulations- eller næringshensigt hos nogle deltagere i en fælles virksomhed kan få betydning til belysning af andre deltageres forhold. Var jord blevet købt hos tredjemand af interessentskabet, kunne man ikke ved bedømmelsen af gårdejerens mulige skattepligt have set bort fra de andre interessenters forhold.

Landsretsdomme

TfS 2000, 98 VLD

Kommanditselskab. En gas- og vandmester havde sammen med syv andre personer stiftet et kommanditselskab med bl.a. det formål at erhverve en ejendom og udstykke denne i ejerlejligheder. Deltagerne i kommanditselskabet bestod bl.a. af en tømrermester, en revisor, en advokat og en ejendomsmægler. Efterfølgende solgte kommanditselskabet fem ejerlejligheder i ejendommen til den hidtidige lejer, hvilket var skattepligtigt for gas- og vandmesteren som næringsindkomst. Landsretten lagde vægt på stifterkredsens sammensætning, formålsbestemmelsen om udstykning i ejerlejligheder og det forhold, at der i de første 8 år blev solgt i alt 8 lejligheder ud af 15, og at salget af 2 af lejlighederne skete i forlængelse af en ombygning, hvor en kommanditist deltog som tømrermester, og gas- og vandmesteren xdeltogx som vvs-installatør. Landsretten lagde vægt på, at gas- og vandmesteren og hans revisor i forbindelse med de første 3 salg af lejligheder i tidligere indkomstår havde selvangivet over- og underskud som almindelig indkomst (næringsskattepligtigt), herunder et ikke ubetydeligt underskud i 1980. Over for denne formodning krævedes et sikkert modbevis for at antage, at salgene ikke var sket i næring. Gas- og vandmesteren havde ikke bevist, at salgene var sket uden for hans næringsvirksomhed. Næringsbeskatning

TfS 1995, 112 ØLD

Kommanditselskab, ikke afsmitning. En skatteyder havde gennem en lang årrække udøvet omfattende næring ved udstykning, byggemodning og salg af - fortrinsvis ubebyggede - sommerhusgrunde. I 1981 og 1982 solgte han kommanditistanparter i to ejendomme, der skulle anvendes til erhvervsejendomme, samt en ferieby. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske afsmitning. Retten bemærkede, at selskabet ikke havde drevet eller haft til formål at drive næring med fast ejendom, ligesom selskabet, da det kun ejede 1 pct. af andelene i ejendommen, kun havde en meget begrænset indflydelse på afhændelsen af ejendommen og andel i fortjenesten. Ikke næringsbeskatning.

TfS 1994, 294 ØLD

Interessentskab, revisor. En revisor købte i 1983 som deltager i et interessentskab en ideel anpart på 10 pct. af en udlejningsejendom. Der var tre andre interessenter, herunder to ejendomsselskaber, der hver erhvervede andele på 40 pct. Ejendomsselskaberne, der gennem en årrække havde købt og solgt fast ejendom, indgik i en koncern, som ejeren var revisor for. Han benyttede investeringsfondshenlæggelser til at erhverve sin andel af ejendommen. Ejendommen blev afhændet igen i februar 1986. Landsretten lagde til grund, at revisoren måtte være bekendt med, at de to selskaber, der erhvervede de 80 pct. af ejendommen, havde drevet næring med køb og salg af fast ejendom og derfor med rette var blevet beskattet af fortjenesten ved salget. Der var derfor en formodning for, at også han havde erhvervet sin andel af ejendommen som led i næring. Landsretten fandt ikke, at denne formodning var blevet afkræftet af revisoren. Næringsbeskatning.

TfS 1993, 421 VLD

Kommanditselskab, afsmitning. En kommanditist i og medstifter i 1977 af et kommanditselskab, der efter kommanditselskabskontrakten havde til formål at erhverve en ejendom med 31 lejligheder med salg eller udleje for øje, havde ikke selv haft aktiviteter med køb og salg af fast ejendom, hvorimod komplementaren og to andre kommanditister var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Ejendommen blev udstykket i ejerlejligheder, der dels blev solgt til daværende lejere, dels afhændet løbende. To af ejerlejlighederne blev afhændet i 1984 og 1985 med fortjeneste. Landsretten lagde vægt på, at kommanditselskabets formål og faktiske virke havde været næring med køb og salg af fast ejendom. Endvidere blev det lagt til grund, at selv om kommanditisten ikke i øvrigt havde drevet virksomhed med køb og salg af fast ejendom, havde komplementaren og to andre kommanditister drevet sådan virksomhed og haft den bestemmende indflydelse. Kommanditistens fortjeneste var derfor skattepligtig almindelig indkomst. Næringsbeskatning.

TfS 1990, 451 ØLD

Interessentskab, afsmitning. En rådgivende ingeniør inden for byggebranchen købte i 1977 en byggegrund, hvorpå han opførte et industrihus. Ejendommen havde siden været udlejet. I 1983 blev den afhændet. Under hensyn til, at ingeniøren igennem en årrække havde været beskæftiget inden for byggebranchen og havde drevet byggehandelsvirksomhed, fandt landsretten, at der var en formodning for, at ejendommen var erhvervet og solgt som led i næringsvirksomhed. Denne formodning var ikke afkræftet, og fortjenesten var derfor skattepligtig indkomst. Næringsbeskatning.

TfS 1987, 237 ØLD

Arveudlæg uden succession, ikke tidligere næringsdrivende. En arving indtrådte ved arveudlæg uden succession fra sin faders dødsbo som deltager i to ejendomsinteressentskaber for henholdsvis 3,79 pct. og 5,6 pct. Han havde ikke tidligere været spekulations- eller næringsbeskattet og havde ikke deltaget aktivt i driften af de to ejendomme, der nogle år tidligere var blevet udstykket i ejerlejligheder, der blev solgt, når de blev fri. Ved arveudlægget var han indtrådt i en bestående næringsvirksomhed, hvis formål blandt andet var at opnå fortjeneste ved salg af ejerlejligheder. Hans fortjeneste ved interessentskabernes salg af ejerlejligheder fandtes herefter at være opnået som led i næring og være almindelig skattepligtig indkomst. Næringsbeskatning.

TfS 1996, 534 ØLD

Interessentskab, overgang til anlægsformue. En søn arvede i 1982 efter sine forældre en andel af en udlejningsejendom, der var udstykket i ejerlejligheder, og hvor lejligheder blev solgt fra. Ejendommen tilhørte et interessentskab, hvori faderen havde været deltager. Landsretten lagde til grund, at ejendommen var blevet til anlægsformue for faderen, og at den skattemæssige kvalifikation af ejendommen ikke nu kunne tilsidesættes. Landsretten lagde også til grund, at sønnen ikke på tidspunktet for arveudlægget havde købt eller solgt fast ejendom for egen regning. Han var derfor ikke skattepligtig af fortjenester ved salg ud fra et næringssynspunkt. Ikke næringsbeskatning.

TfS 1984, 583 VLD

Kommanditselskab, afsmitning. En civilingeniør blev efter en ejertid på ca. 10 år næringsbeskattet ved salg af en anpart af en større industriejendom, som et kommanditselskab havde erhvervet til udlejning. Kommanditselskabet var stiftet af ham selv, en direktør, en arkitekt og to andre civilingeniører - alle beskæftiget inden for byggebranchen. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var erhvervet i samarbejde med en kreds af personer med solid professionel indsigt i køb og salg af fast ejendom. Næringsbeskatning.

Andet

Skd. 1981.59.398

Kommanditselskab. En vvs-installatør deltog i et kommanditselskab, som opførte et par udlejningsbyggerier. Da udlejningen viste sig underskudsgivende, blev ejendommen opdelt i ejerlejligheder og solgt. Installatøren, som var frimurer, kom efter det oplyste alene til at deltage i opførelsen af ejendommene i samarbejde med andre håndværkere som led i planerne om at opføre en bygning, som kunne rumme en loge til frimurerordenen. Bl.a. under hensyn til, at byggerierne blev udført af byggekonsortier, der bestod af håndværkere og advokater, fandt landsretten, at fortjenesterne ved salg af ejerlejlighederne var opnået som led i næring. Det blev ikke tillagt betydning, at installatøren personligt havde forestillet sig, at hans deltagelse i byggerierne i det væsentligste tog sigte på tilvejebringelse af en anlægsformue i selvpensioneringsøjemed. Det blev heller ikke tillagt betydning, at installatøren kun udførte en mindre del af de samlede entrepriser vedrørende de to byggerier. Næringsbeskatning.