Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.10.HR

En person var fraflyttet Danmark pr. 1/2-2006. Den 5/7-2006 erhvervede vedkommende et sommerhus i Danmark. Sommerhuset var ikke godkendt som helårsbeboelse, men Højesteret fandt, at sommerhuset var egnet som helårsbolig, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, der muliggjorde helårsbeboelse. Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering, at borgeren også havde opholdt sig i Danmark i et større omfang end han havde oplyst, og at sommerhuset allerede fra tidspunktet for overtagelsen i et ikke ubetydeligt omfang havde været benyttet i forbindelse med varetagelsen af arbejdet, der havde haft karakter af en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtrådte derfor ved erhvervelsen af sommerhuset.  

SKM2010.78.HR

En skatteyder havde meldt fraflytning til England i 1990. Hans selskab havde i 1993 erhvervet en kombineret erhvervs- og beboelsesejendom der indeholdt en 3 værelses lejlighed. Sagsøgeren havde i 1995-1997 opholdt sig i Danmark i henholdsvis 176, 165 og 171 dage årligt, mens han havde opholdt sig i Rusland i 38, 28 og 51 dage. Han havde samtidig haft adgang til at benytte sit sommerhus. Skatteyderen kunne ikke dokumentere, at han havde betalt skat til noget andet land. Højesteret lagde til grund, at skatteyderen havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

SKM2005.79.HR

En skatteyder var i 1992 flyttet til Tyskland, men meddelte folkeregisteret i 1993, at han agtede at flytte tilbage til Danmark. Han blev gift i Danmark i august 1994. Ægtefællen havde i 1993 erhvervet en ejendom i Danmark, hvor skatteyderens kommanditselskab også havde virksomhedsadresse. Han havde i 1994 bolig til rådighed både i Tyskland og i England, og fra 1/8 blev han anset for fuldskattepligtig i England. Skatteyderen blev anset for at have bopæl fra begyndelsen af 1994, og at han havde taget ophold her fra samme tidspunkt. Han blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark. Efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark, og henholdsvis England og Tyskland, blev Danmark anset at være centrum for hans livsinteresser, hvorfor det efter DBO'en tilkom Danmark at beskatte skatteyderen.

TfS 1998, 606 HR

Skatteyderen arbejdede på boreplatforme i Mellemøsten, således at han på skift arbejdede i 28 dage og holdt fri 28 dage. I august 1984 fik han en datter med en herboende kvinde. Han betalte bidrag til barnet. Han havde desuden postadresse hos barnets mor, ejede fast ejendom og havde pengeindeståender her i landet. Under ophold i Danmark boede han hos barnets mor. Højesteret lagde efter parternes forklaringer til grund, at skatteyderen og barnets mor ikke levede i samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, og at han i øvrigt ikke kunne anses at have erhvervet bolig i Danmark i de omhandlende år. Han var derfor ikke skattepligtig efter bopælskriteriet.

TfS 1990, 465 HR

En dansk-amerikaner med fast bopæl i USA påtænkte at tage midlertidigt ophold (maksimalt 1 år) i Danmark, hvor han havde 2 helårsboliger til rådighed. Det forhold, at skatteyderen havde bopæl i USA var ikke til hinder for, at han også skattemæssigt kunne have bopæl her i landet. Opholdet her kunne ikke anses for kortvarigt og måtte derfor medføre, at han skattemæssigt fik bopæl her, jf. KSL. Af denne grund kunne turistreglen i KSL § 8, stk. 2, ikke anvendes.

Landsretsdomme

Sagen drejede sig primært om, hvorvidt skatteyders fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt. Skatteyderen og hans ægtefælle var blevet separeret i 2001, og skatteyderen var flyttet til udlandet.

Af de af byretten anførte grunde fandt landsretten, at skatteyderen havde haft sin ægtefælles bopæl i Danmark til sin rådighed, og at han havde taget ophold i denne i hvert fald fra primo 2005. Af de af byretten anførte grunde fandt Landsretten endvidere, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i hvert fald i mere end 180 dage. Skattemyndighedernes opgørelse over skatteyderens ophold indeholdte dage, hvor skatteyderen efter sin egen tidligere opgørelse havde opholdt sig i Danmark - en opgørelse, som skatteyderen under retssagen bestred rigtigheden af - dage, hvor skatteyderens kreditkort havde været anvendt i Danmark, og endelig såkaldte mellemliggende dage. Byretten havde tiltrådt Skattemyndighedernes opgørelse. Landsretten tilføjede hertil, at skatteyderen heller ikke for landsretten havde fremlagt oplysninger om, at han på nogen af de mellemliggende dage havde haft ophold i udlandet. Skatteyderens fulde skattepligt var derfor genindtrådt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, og skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2005-2011.

Da skatteyderen og dennes ægtefælle måtte anses for at have været samlevende fra primo 2005, havde byretten endvidere fundet, at ægtefællen i indkomstårene 2005-2011 var omfattet af reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, hvilket blev tiltrådt af landsretten i henhold til grundene.

Endelig fandt landsretten ligesom byretten, at både skatteyderens og skatteyderens ægtefælles skatteansættelser for 2005-2008 kunne genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og for ægtefællens vedkommende tillige efter § 27, stk. 1, nr. 2.

En professionel fodboldspiller var skattepligtig til Danmark af et sign on fee på 4 mio. kr., som han modtog i forbindelse med et klubskifte fra en tysk klub til en dansk klub. Fodboldspilleren modtog beløbet umiddelbart efter kontraktunderskrivelsen i Danmark Den pågældende ejede en ejendom i Danmark, og han ville derfor efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, blive fuldt skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han tog ophold i landet. Retten fandt efter en samlet vurdering, at den pågældende tog ophold i Danmark, den dag han uderskrev kontrakten med den danske klub, og at han derfor var skattepligtig til Danmark af det udbetalte sign on fee.

Det var spørgsmålet, om en person var fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for erhvervelsen af en landbrugsejendom i udlandet som følge af bopæl i Danmark. Hvis personen blev anset for fuld skattepligtig til Danmark på dette tidspunkt, kunne hun genanbringe en avance opnået ved afhændelsen af en dansk landbrugsejendom i anskaffelsessummen for den udenlandske landbrugsejendom, jf. EBL § 6A. Personen og hendes ægtefælle flyttede til Danmark i april 2006 og tog ophold i hovedbygningen på den danske landbrugsejendom, som hun solgte kort tid efter, men lejede hovedbygningen frem til september 2007. Personen rejste fra Danmark i marts 2007 og erhvervede i april 2007 en landbrugsejendom i udlandet. Personen var i Danmark fra den 2/6-2007 til den 13/9-2007. Hovedbygningen var uegnet til helårsbeboelse, og personen havde inden indrejsen til Danmark fået tilbud på køb af ejendommen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at appellanten ikke havde godtgjort en hensigt om at have hjemsted her i landet.  Personen var derfor ikke fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1. nr. 1, under opholdet fra april 2006 til marts 2007. Skattepligten var i stedet indtrådt efter opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1. nr. 2.  

Det var spørgsmålet om en person var fuldt skattepligtig i 2009. Personen havde i en årrække boet i udlandet og ikke været skattepligtig til Danmark. Den pågældende blev anset for fuldt skattepligtig, da han både havde erhvervet bopæl og taget ophold her i landet, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at personen i 2003 havde erhvervet en fast ejendom, hvor den pågældendes ægtefælle og børn siden havde boet, og hvor personen i følge egen forklaring havde opholdt sig ca. 1/3 af tiden, og at denne varetog sine erhvervsmæssige interesser, når han opholdt sig i Danmark. Den pågældende ansås heller ikke for at have dobbeltdomicil, da personens adresse i udlandet efter bevisførelsen ansås for en proformaadresse.

I en straffesag indgik det bl.a. som spørgsmål om en person skulle anses som tilflyttet og dermed fuldt skattepligtig til Danmark, fordi dette spørgsmål var afgørende for spørgsmålet den pågældende havde begået skattesvig. Personens ægtefælle boede i en lejlighed i Danmark, hvor også personen opholdt sig under sine besøg her i landet. Et flertal af dommerne fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at personen i årene 2001-2003 havde opholdt sig her i landet i mere end 180 dage om året. Disse dommere tillagde ikke personens opgaver som model her i landet, herunder 7 dagslange fotosessions i perioden fra den 21/9-2000 til den 20/3-2001, betydning for spørgsmålet om indtræden af skattepligt og lagde ikke Landsskatterettens opgørelse af opholdsdage til grund, bl.a. under hensyn til, at beregningsmetoden med brudte dage ikke fremgik af lovgivningen. Personen blev herefter frifundet for dette forhold. For 2004 erkendte personen at have taget ophold i Danmark, men denne blev frifundet under hensyn til, at der ikke var det i en straffesag fornødne bevis for, at personen ved sin adfærd havde forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Se Skatteministeriets domskommentar SKM2013.316.DEP og styresignal om genoptagelse af skatteansættelser som følge af dommen SKM2013.715.SKAT.

SKM2002.230.VLR

Skatteyderen havde i en årrække været begrænset skattepligtig til Danmark. I 1989 købte hun sine forældres ejendom i Broby og tilmeldte sig folkeregisteret på adressen. I årene derefter opholdt hun sig dels sammen med forældrene på ejendommen i Broby, dels sammen med ægtefællen i Tyskland. I 1999 anmodede hun om, at hendes skatteansættelser for 1989-1995 blev genoptaget med henblik på anerkendelse som fuld skattepligtig med ret til personfradrag. Ud fra en helhedsvurdering - herunder at hun i sine selvangivelser havde fratrukket udgifter til kørsel mellem Danmark og Tyskland, hvor familien boede - ansås hun ikke for at opfylde betingelserne for fuld skattepligt.

SKM2020.124.BR

Sagen angik, om skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009-2010, og om han som hovedaktionær skulle beskattes af fri bolig, fri sommerbolig og fri bil. Sagen angik også, om hovedaktionærens selskaber skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt for en bolig og en sommerbolig, der var stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Skatteyderen havde registreret sig som udrejst fra Danmark fra og med indkomståret 2003.

Retten fandt, at skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt i hvert fald fra indkomståret 2007. Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i indkomstårene 2009-2010 skulle have opgivet sin bopæl i Danmark, og han var derfor fuldt skattepligtig til Danmark i disse indkomstår. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde en stærkere personlig og økonomisk forbindelse til Danmark end til Letland, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at beskatningen af fri bolig skulle nedsættes med kr. 12.880 for hvert af indkomstårene 2009 og 2010, hvilket retten tiltrådte.

Retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af fri sommerbolig, og at værdien heraf skulle fastsættes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5.

Retten fandt ligeledes, at skatteyderen skulle beskattes af fri bil. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen - på grund af sygdom - ikke selv kunne benytte bilen i en periode, da det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at bilen var stillet til rådighed af skatteyderens lettiske selskab, da den fulde skattepligt til Danmark også gælder en bil, der er stillet til rådighed af et udenlandsk selskab.

Retten fandt også, at tre af hovedaktionærens selskaber, der hver især ejede en del af ejendommen, skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt. Selskaberne havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, og den fiktive lejeindtægt blev derfor fastsat i overensstemmelse med Landsskatterettens skøn.

Et af hovedaktionærens selskaber ejede det sommerhus, som skatteyderen var blevet rådighedsbeskattet af. Landsskatteretten havde skønnet lejeværdien af sommerhuset til kr. 300.000 årligt. På baggrund af en under sagen indhentet skønserklæring anerkendte Skatteministeriet, at dette selskabs skattepligtige indkomst skulle nedsættes med kr. 171.853, hvilket retten tiltrådte.

Skatteministeriet fik derfor medhold i sine principale påstande.

SKM2020.116.BR

Sagen angik primært, om skatteyderens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt efter kildeskattelovens § 7. Sagsøgeren var flyttet til Frankrig sammen med sin familie i 2003. I 2004 flyttede sagsøgerens familie tilbage til Danmark, og spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren som hævdet først selv var flyttet retur til Danmark i 2009, eller om dette var sket på et tidligere tidspunkt.

Retten tiltrådte, at sagsøgeren havde opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i perioden 25. april 2005 til 24. april 2006, og at sagsøgerens fulde skattepligt derfor genindtrådte den 25. april 2005. Retten tiltrådte endvidere, at sagsøgeren var skattepligtig af en række udenlandske kontoindsætninger fra et engelsk selskab, som sagsøgeren ejede, og at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2017.121.BR

 En person påstod, at han havde boet i Spanien i indkomstårene 2008-2011, og at han ikke havde drevet erhvervsvirksomhed i Danmark i de omhandlende indkomstår. Han havde efter eget udsagn opholdt sig i Danmark i ca. 1/2 år om året, hvor han havde hjulpet sin mor med at renovere en fritidsejendom i Y1-by. Han påstod at han havde levet af skattefri indkomst fra salg af motorkøretøjer, salg af diverse effekter på DBA.dk, udbetaling af kapitalpension og gaver fra sin mor. Efter en samlet vurdering ansås den pågældende at have bopæl i Danmark i de omhandlende år, og dennes ophold havde ikke karakter af ferie eller lignende. Retten bemærkede i den forbindelse, at personen ikke havde dokumenteret at have bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Retten fandt herefter, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.  

SKM2014.624.BR

En person havde fra midten af marts 2002 haft bopæl i Danmark. På baggrund af bl.a. personens anvendelse af kreditkort i Danmark og køb af flyrejser til og fra Danmark, fandt retten det godtgjort, at personens samlede ophold i Danmark i en 12-måneders-periode, der fulgte efter 1. maj 2002, oversteg 180 dage. Herefter, og da skattepligten indtræder fra opholdets første dag, blev personen anset for fuld skattepligtig fra den 1. maj 2002. Personen blev tillige anset for skattemæssigt hjemmehørende til Danmark efter artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og Luxembourg.  

Landsskatteretten 

►Sagen angik, om klageren i en tilflytningssituation var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2006. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, 1. pkt., indtrådte den 20. juli 2001, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006. Hvad angik perioden forud for den 20. juli 2001, havde SKAT ikke kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold her i landet i henhold til KSL § 7, stk. 1, 1. pkt. Heroverfor stod imidlertid, at klageren heller ikke for denne periode havde fremlagt dokumentation for, at han havde været fuldt skattepligtig til eller havde haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Klageren havde senest den 1. januar 1999 etableret bofællesskab med B og havde dermed helårsbolig til rådighed i Danmark fra dette tidspunkt. Klageren fik sit første barn med B [dato] 1999. Henset hertil og til de af SKAT oplyste omstændigheder om klagerens forhold i øvrigt, herunder hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en så stærk formodning for, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1, 1. pkt., at det påhvilede ham at afkræfte dette. Da klageren ikke var fremkommet med objektive kendsgerninger til støtte for sine oplysninger, og da han havde modsat sig udlevering af noget materiale, der var blevet beslaglagt i London af det engelske politi, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet, at han allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1, 1. pkt. For indkomstårene 1999 - 2004 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og at varslingsfristen i stk. 2 var overholdt. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Landsskatteretten endelig, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af ulovlig behandling af personoplysninger.◄

Landsskatteretten fandt, at der ikke var indtrådt fuld skattepligt for klageren i de omhandlende indkomstår. Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12-måneders periode. Landsskatteretten bemærkede, at ophold under 3 måneder eller 180 dage i henhold til praksis ikke udløser skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, og at det ikke kunne tillægges betydning, om en person har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han er bosiddende i eller skattepligtig til et andet land.

 En forsker var ansat og boede i et andet europæisk land. Forskerens ægtefælle og børn var flyttet til Danmark i 2012. Forskeren opholdt sig i weekender og ferier hos sin familie i Danmark, men disse ophold oversteg ikke de tilladte ophold efter 180-dages-reglen. Under disse ophold udførte han ikke egentligt arbejde, men besvarede alene lejlighedsvise mails mv. vedrørende sit udenlandske arbejde. Forskeren spurgte til, om forskellige møder og aktiviteter i Danmark ville medføre skattepligt. Landsskatteretten fandt ikke, at forskeren under den konkrete omstændigheder havde nogen påviselig økonomisk i den pågældende aktiviteter, hvorfor dette ikke kunne anses for at udgøre en erhvervsmæssig beskæftigelse.   

SKAT havde ikke godtgjort, at en musikers kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Musikerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde. Herefter ansås skattepligten til Danmark ikke indtrådt i de omhandlende år. 

 Skattepligten for en person, der var flyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager  for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Skattepligten ville indtræde for en erhvervsdrivende, selvom den pågældende i videst muligt omfang ville begrænse sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark ville være ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn, men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold ville blive nødt til at besvare telefoniske opkald, mails mv. Der ville dog i sin helhed være tale om lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang. Det arbejde som den erhvervsdrivende ville udføre under sit ophold i Danmark, kunne efter det oplyste sammenlignes med det arbejde enhver travl arbejdsmand/kvinde, kunne blive udsat for at skulle forholde sig til under en charter- eller skiferie. Skattepligten ville indtræde under hensyn til, der blev spurgt til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt), og kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

SKM2009.813.LSR

En skatteyder opgav sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt ville genindtræde, hvis skatteyderen lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et at ham helejet holdingselskab er medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

TfS 1998, 795 LSR

En ansat i en entreprenørvirksomhed havde siden 1976 været udstationeret og arbejdet i udlandet, og hans fulde skattepligt var ophørt til Danmark. I 1989 erhvervede hans kone, som han ikke samlevede med, en bolig i Danmark, men klageren tog ikke ophold her. I 1994 var han på ophold i Danmark for at afrapportere og var herefter i en periode indlagt på et privathospital. I 1996 erhvervede han bolig i Danmark og tog fast ophold her. Fuld skattepligt ansås for genindtrådt fra marts 1996, hvor han påbegyndte ophold her i landet, jf. KSL §§ 7 og 8.

TfS 1997,590 LSR

En operasanger, bosat i udlandet blev ikke fuldt skattepligtig som følge af et enkeltstående arrangement, uanset at den pågældende var ejer af en helårsbolig her i landet.

TfS 1992, 388 LSR

En direktør, der var bosat og arbejdede i udlandet, påtænkte at erhverve en helårsbolig i Danmark, hvor hans ægtefælle skulle opholde sig permanent. Selv agtede han først i august 1993 at bosætte sig i Danmark. I den mellemliggende periode ville han kun tage ophold her i maks. 3 måneder eller 180 dage inden for 12 måneder. Det blev lagt til grund, at den pågældende havde fast tilknytning til arbejdslandet, og at opholdene her var af feriemæssigt karakter. Han var derfor først fuldt skattepligtig til Danmark, da arbejdet i udlandet var afsluttet, og han bosatte sig permanent i Danmark.

TfS 1990, 163

En skatteyder og hans hustru flyttede i 1980 til England, hvor de erhvervede en bolig og blev fuldt skattepligtige til England. Skatteyderen købte også et sommerhus i Spanien. Før udrejsen havde skatteyderen købt et sommerhus i nærheden af sin minkfarm, som han uopsigeligt bortforpagtede til sin søn. Under senere ophold i Danmark har ægtefællerne boet i sommerhuset, og skatteyderen har under ophold her deltaget aktivt i virksomhedens drift i travle perioder. Efter en samlet bedømmelse af omstændighederne, herunder at sommerhuset i Danmark ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, var der ikke grundlag for at anse bopælen her i landet for bevaret.

Omhandler primært ophør ved fraflytning, men har også relevans for spm. om indtræden af skattepligt, da den pågældende råder over sommerhus og deltager (ulønnet) i sønnens erhvervsvirksomhed.

TfS 1988, 154 LSR

En dansker, der var emigreret til USA i 1930 og havde fået amerikansk statsborgerret og havde etableret erhvervsvirksomhed og taget bolig der, havde købt et étfamiliehus i Danmark til ferieformål. Hans hustru boede til stadighed her, og da han under et ferieophold blev syg og måtte blive i Danmark i ca. 1 ½ år, blev han anset for fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

TfS 1987, 195 LSR

En skatteyder, der i en årrække havde været udstationeret i forskellige lande for en dansk koncern, købte i 1979 hus i Danmark, hvor han flyttede ind med sin hustru. Hans ophold her varede mindre end en måned, da han blev udstationeret i en afrikansk stat. Hans hustru boede i huset indtil januar 1980, hvor det blev udlejet. Det blev solgt i 1980, efter at hustruen medio 1980 havde lejet hus, hvor ægtefællerne opholdt sig under deres ophold her i landet. Skatteyderens udstationering ophørte i november 1983, hvorefter han, efter ferie i Danmark, begyndte at arbejde her pr. 1/1 1984. Skatteyderen var fuldt skattepligtig i 1983, da han måtte antages for at have taget ophold her da han købte hus i 1979 og opholdet kunne ikke anses for afbrudt ved den efterfølgende udstationering.

TfS 1984, 448 LSR

En udenlandsk statsborger havde hele sit liv boet og arbejdet uden for Danmark. I 1967 blev han gift med en dansk kvinde, der købte et hus i Danmark, da børnene skulle gå i skole. Bortset fra ferie o.l. havde manden ikke boet i huset. For muligvis lettere at kunne få arbejde her i landet havde manden flyttet sin folkeregisteradresse til Danmark. Landsskatteretten fandt, at skattepligt først indtrådte, når manden tog ophold i huset, jf. KSL § 7, stk. 1.

LSRM 1983, 157

Landsskatteretten fandt, at bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2), skulle bedømmes i sammenhæng. Når den skattepligtige tog bopæl her i landet fra 1. oktober 1973, måtte den efterfølgende tid medregnes ved bedømmelsen af, om den pågældende tidligere på året havde taget ophold af mindst 6 måneders varighed.

LSRM 1981, 99

Skatteyderen fraflyttede Danmark i 1992 og havde samme år haft bopæl i en asiatisk stat, idet han havde indgået ægteskab med en kvinde, der var hjemmehørende i det pågældende land. Skatteyderen gjorde gældende, at skattepligten til Danmark var genindtrådt i februar 1987, da han meldte adresseflytning til den tidligere adresse i Danmark (faderens bopæl). En folkeregisteradresse indebar ikke en bopælsmæssig tilknytning til Danmark, der kunne begrunde fuld skattepligt her.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2020.382.SR

►Spørger havde boet i Kina i 20 år, hvor hun havde sin virksomhed, men hun havde opholdt sig i Danmark siden den den 13. marts 2020. Hun kunne ikke rejse hjem på grund af Covid-19 situationen. 

Hun havde den 1. juni 2020 købt en lejlighed her i landet, som primært skulle anvendes til udlejning, spørger ville kun benytte den selv i forbindelse med ferie mv. 

Skatterådet fandt, at spørger ikke ville blive fuldt skattepligtig efter bopælsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af arbejde i Danmark. 

Da spørger havde købt en lejlighed og havde en bopæl her i landet fra 1. juni 2020, ville spørger imidlertid blive fuldt skattepligtig, hvis hun havde et uafbrudt ophold i Danmark, der var længere end 3 måneder regnet fra 1. juni 2020, det vil sige hvis opholdet ikke var afsluttet senest 1. september 2020. Spørgers fulde skattepligt ville indtræde med virkning fra den 1. juni 2020, medmindre spørgers uafbrudte ophold i Danmark varede så længe, at KSL § 1, stk. 1, nr. 2 (6-måneders-reglen) fandt anvendelse. 

Spørgers fulde skattepligt ville genindtræde, hvis hun opholdt sig her i landet i et tidsrum af mindst 6 måneder regnet fra den 13. marts 2020, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, med virkning fra opholdets begyndelse, det vil sige fra den 13. marts 2020. Endvidere ville hun blive fuldt skattepligtig, hvis hun fik samlede ophold i Danmark på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, regnet fra 1. juni 2020. 

Det fulgte af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, at Kina som udgangspunkt havde den udelukkende beskatningsret til indtægterne fra spørgers virksomhed i Kina. Men hvis der var en del af spørgers indkomst, som kunne betragtes som erhvervet ved virksomhed udøvet i Danmark, ville denne del af indkomsten også kunne beskattes i Danmark, hvis spørgers ophold i Danmark kom til at strække sig over en eller flere perioder, der tilsammen udgjorde mindst 183 dage inden for en 12-månedersperiode, der begyndte eller sluttede i det pågældende skatteår.◄

SKM2020.33.SR

Spørger er professionel sportsudøver i Tyskland og spiller desuden på det danske landshold. Spørger ønsker, at købe en lejlighed i Danmark og spørger i den forbindelse om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at den fulde skattepligt ikke vil indtræde, hvis spørger køber en lejlighed i Danmark og udelukkende opholder sig i Danmark i forbindelse med ferie og landsholdssamlinger på dansk grund. Spørgers aktiviteter i forbindelse med landsholdet vurderes at være indenfor rammerne for enkeltstående arbejde.

SKM2020.32.SR

Spørger bor i Tyskland sammen med sin kæreste. Spørger læser samtidigt på et dansk universitet og driver virksomhed i Danmark, der kræver at spørger arbejder i Danmark nogle dage i løbet af året. Kæresten ønske at købe en lejlighed i Danmark, og spørger ønsker i den forbindelse at vide om spørgers fulde skattepligt vil indtræde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers skattepligt ikke indtræder hvis spørger får en bolig til rådighed i Danmark. Skattepligten indtræder på grund af spørgers løbende erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark.

Hvis spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark, ønsker spørger desuden at vide, om spørger bliver hjemmehørende i Tyskland, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland på grund af spørgers centrum for livsinteresser. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers centrum for livsinteresser er i Tyskland, men fandt på grund af spørgers opholdsdage, at spørger ville have hjemsted i Tyskland.

SKM2019.619.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren blev fuldt skattepligtig, da spørger tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1. Det var oplyst, at spørgeren var dansk gift og fra 2019 havde fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Spørgeren havde fået bopæl på sin danske ægtefælles adresse i København, og det var oplyst, at spørgeren ville opholde sig i Danmark mere end 180 dage indenfor en 12-månedersperiode.

Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ville blive anset for hjemmehørende i Indien i henhold til artikel 4 i den dansk-indiske dobbeltbeskatningsaftale, idet spørgeren har centrum for sine livsinteresser i Indien. Det fremgik, at spørgeren er født og opvokset i Indien, hvor spørgeren var bosat. Spørgeren havde ligeledes sin familie i Indien, og det var oplyst, at spørgeren og dennes ægtefælle agtede at være bosat både i Indien og Danmark. Spørger havde alene økonomiske interesser i Indien, hvor denne havde indkomst fra sin virksomhed og anden indkomst.

SKM2019.454.SR

Spørgeren er hollandsk statsborger og har tiltrådt en stilling i Danmark i begyndelsen af 2019. Spørgeren har lejet en lejlighed i Danmark i den forbindelse. Spørgerens ægtefælle og børn bor indtil videre fortsat i Holland. Spørgeren forventes at arbejde både i Danmark, Holland og tredjelande. I Danmark ønsker spørgeren at anvende forskerskatteordningen.

Skatterådet bekræfter, at spørgeren bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter også, at spørgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Holland. Dertil kommer, at Skatterådet bekræfter, at spørgeren opfylder betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, uanset om spørgeren har mere end 30 arbejdsdage i Holland indenfor samme kalenderår.

SKM2019.420.SR

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

SKM2019.290.SR

Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet.

Skatterådet svarer, at Spørger ikke bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en fælles bolig her i landet, hvor Spørgers ægtefælle og børn har etableret sig. Spørger vil alene tage ophold her i landet, som er kortvarige og skyldes ferie eller lignende. Spørger vil ikke opholde sig her i landet uafbrudt i mere end 3 måneder eller i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor der er sket erhvervelse af en bolig, og hvor Spørgers familie har etableret sig her i landet.

Udenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørenes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien. 

En person, der var bosiddende i udlandet med sin familie, havde lejet et værelse i på 15 m2, med adgang til bad og køkkenfaciliteter. Denne boligfacilitet skønnedes egnet som helårsbolig, og personen havde derfor erhvervet bopæl her i landet. Personens erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark betød, at dennes ophold ikke ansås for kortvarige på grund af ferie og lignende, hvorfor skattepligten ansås for indtrådt.

En persons fulde skattepligt indtrådte ikke på det tidspunkt, hvor ægtefællen og sønnen tilflyttede Danmark. Den pågældende tog ikke ophold i Danmark efter KSL § 7, stk. 1, da denne ikke havde overskredet de absolutte grænser for ophold i Danmark og ikke udførte arbejde under sine ophold her i landet

En person boede i USA sammen med sin hustru og børn. Personen skulle starte et ansættelsesforhold i et dansk selskab, og fik i den forbindelse stillet en bolig til rådighed i Danmark af sin danske arbejdsgiver. Personens familie forblev boende i USA. Den fulde skattepligt indtrådte ved begyndelsen af ophold i Danmark og ansættelse i det danske selskab. Personen var fortsat skattemæssigt hjemmehørende i USA i henhold til artikel 4 i DBO'en mellem Danmark og USA. Der blev henset til, at personen bibeholdt sin bolig i USA, hvor hustruen og børnene fortsat ville bo.

Det var forudsat i besvarelsen, at personen, der var Italiensk statsborger, ville få bopæl i Danmark, når dennes hustru erhvervede helårsbolig i Danmark. Det var også forudsat, at den pågældende ville tage ophold i Danmark efter KSL § 7, stk. 1, idet der på grund af arbejde ikke var tale om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. På grund af personens fortsat stærke tilknytning til Italien kunne det ikke afgøres, i hvilken stat personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Da personen overvejende opholdt sig i Italien, blev den pågældende anset for skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter den dansk/italienske DBO artikel 4.

En person havde siden 1976 boet og været skattepligtig i USA, hvor han var medindehaver og arbejdede i en virksomhed med hovedkontor i USA. Den pågældende blev ikke skattepligtig ved anskaffelse af en lejlighed i Danmark, hvis han ikke tillige arbejdede under sine ophold her i landet. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, der medførte fuld skattepligt, hvis personen under sine ophold her i landet, dagligt besvarer telefonopkald, mails og SMS, idet der ikke var tale om sporadisk arbejde, når dette var fast og påregneligt. Herudover ville personen deltage i 4-6 årlige planlagte besøg i danske virksomheder og 2 besøg i brancheorganisationer. 

En person, der var bosiddende i Østrig, ville ikke blive skattepligtig til Danmark, når den pågældende opholdt sig i Danmark i mindre end 180 dage og efterlod sit udenlandsk registrerede køretøj i Danmark. Det blev lagt til grund, at personen ikke rådede over en bopælsmulighed i Danmark og derfor ikke havde etableret bopæl efter KSL § 1, st. 1, nr. 1.

Person A og person B, der var gift, ville ikke blive fuldt skattepligtige til Danmark i forbindelse med en eventuel erhvervelse af en lejlighed uden bopælspligt i A-by. Person B ville ikke blive fuldt skattepligtig, hvis denne under kortvarige weekend- og ferieophold i Danmark besvarede sporadiske telefonopkald, mails og SMS'er, der vedrørte hans erhvervsmæssige aktiviteter udenfor Danmark. Person A ville ikke blive  fuldt skattepligtig, hvis denne under sine kortvarige ophold ikke udførte erhvervsaktiviteter i Danmark.

En persons erhvervsmæssige aktiviteter under ophold i Danmark ville medføre indtræden af fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Personen havde en helårsbolig til rådighed, hvor ægtefællen havde boet i en længere årrække. Den pågældende havde derfor bopæl her i landet. Det blev vurderet, at der ikke var tale om arbejde af enkeltstående karakter, men derimod om påregneligt egentligt arbejde, som havde karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Derfor havde den pågældendes ophold i Danmark ikke det fornødne præg af "ferie eller lignende."

Skatterådet fandt, at spørger ville blive fuld skattepligtig til Danmark. Spørger havde rådighed over helårsbolig i Danmark. Spørger kunne ikke arbejde 80-90 dage inden for en 12-måneders-periode fordelt over flere perioder, uden at skattepligten ville indtræde. Spørgers arbejde kunne ikke anses for enkeltstående og sporadiske aktiviteter. Der blev lagt vægt på , at arbejdets omfang væsentligt overstiger det antal dage, der efter praksis kan accepteres, og at arbejdet udføres som en del af spørgers løbende ansættelse i og ejerskab af X virksomhed. Spørger blev ikke anset skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. 

SKM2011.368.SR

Skatterådet tog stilling til, hvornår en række forskellige boligformer kunne statuere bolig for udenlandsk arbejdskraft, der midlertidigt arbejdede i Danmark (trænings- og uddannelsesophold). Medarbejdere, der under trænings- og uddannelsesopholdet selv lejede en lejlighed ville få bopæl i Danmark. Medarbejderne fik dermed helårsbolig til rådighed, og boligen ville i forbindelse med ophold kunne statuere bopæl. Var lejeperioden ikke ganske kort (1-2 måneder) ville medarbejderen blive anset for at have erhvervet bopæl her i landet. Hvis lejligheden derimod blev stillet til rådighed af arbejdsgiveren kunne den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Ved besvarelsen blev det lagt til grund at medarbejderen bevarede sin bopæl i hjemlandet, at der var tale om et ophold under 6 måneder, at personen efter endt ophold i Danmark tager tilbage til hjemlandet, og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark under sit ophold. Boligen blev i dette tilfælde anset som et led i den midlertidige indstationering. Tilsvarende ville en hotellejlighed og fast hotelværelse, der blev stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ikke statuere bopæl her i landet.

SKM2009.475.SR

En hotellejlighed kunne karakteriseres som en helårsbolig for en udenlandsk statsborger, der skulle arbejde i Danmark i flere måneder. Da den fulde skattepligt allerede var indtrådt efter opholdsbestemmelsen afvistes spørgsmålet om skattepligt efter bopælsbestemmelsen.

SKM2007.353.SR

Der indtrådte ikke fuld skattepligt, såfremt en person opholder sig midlertidigt hos sin familie i weekender og ferier i en bolig, de erhvervede i 2005 efter at have boet en årrække i USA. Familien flyttede til Danmark 1. august 2006, og samme dato flyttede personen til Belgien, hvor han arbejdede fra mandag til fredag. Skattepligten ville indtræde første gang den pågældende udførte arbejde under sine ophold i Danmark.

SKM2006.212.SR

En kunstner, der var bosiddende i Schweiz, ville få fast driftssted, såfremt hun drev galleri fra sin sommerbolig i Danmark. Den fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med varetagelse af indtægtserhvervelse fra sommerhuset.

SKM2006.41.SR

En person, der havde bolig til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold.

SKM2002.252.LR

En person, der var bosiddende i Schweiz ville blive fuldt skattepligtig, hvis den pågældende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig tog arbejde en måned om sommeren for en dansk arbejdsgiver. Skattepligten ville dog ikke indtræde, hvis personen i 14 dage om året udførte arbejdsmæssige opgaver i form af forberedelse af undervisningsmateriale mv. for schweiziske arbejdsgivere.

TfS 1991, 261 LR

En direktør arbejdede for et firma i Danmark og i weekenderne opholdt han sig hos hustru og barn i familiens bolig i England. Han overvejede endvidere at bygge en helårsbolig på en erhvervet grund, da familien havde planer om at flytte til Danmark. Under opholdene i Danmark hver uge fra mandag til fredag boede han dels i familiens sommerhus, dels hos familie og dels på selskabets kontor. Da benyttelsen af sommerhuset ikke havde feriepræg, blev direktøren anset for fuldt skattepligtig.

TfS 1992, 198 LR

En dansk statsborger, der med sin familie boede og havde ansættelse i England påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark. Denne skulle anvendes under forretningsrejser til Danmark og til ophold som til møder mv. Desuden skulle den anvendes til feriebolig for ham og familien og til bolig for børnene under en eventuel videreuddannelse i Danmark. Ligningsrådet fandt, at anvendelse af boligen i forbindelse med arbejdsmæssige aktiviteter, der var af løbende og regelmæssig karakter, bevirkede, at opholdene her i landet ikke kunne anses for at have feriemæssig karakter. Den pågældende ville derfor blive fuldt skattepligtig her, selvom opholdene her ville være kortvarige.

Skd.1972.21.139

Handler om, hvad der i forhold til KSL § 7, stk. 1, pkt. kan anses for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende." Det fremgår, at et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold inden for et tidsrum af 1 år på i alt mere end 180 dage ikke kan anses for et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".