Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne om eftergivelse for socialt udsatte grupper efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlaget
• Hvem kan få eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6?
• Betingelser for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6
• Fordringer der kan eftergives
• Tilbagekald af eftergivelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlaget

Eftergivelse kan meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Bestemmelsen er blevet ændret i november 2019, så der nu også udtrykkeligt kan ske eftergivelse uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Ændringerne fremgår af § 1, nr. 15 i  lov nr. 110 af 13. november 2019 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.)

Den første del af bestemmelsen er uændret, hvilket betyder, at de grundlæggende betingelser for eftergivelse ikke er ændret og den hidtidige praksis for eftergivelse af gæld til det offentlige videreføres. Eftergivelse kan dermed fortsat meddeles af restanceinddrivelsesmyndigheden, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Bestemmelsen anses efter praksis for at have et bredt anvendelsesområde, der tager sigte på at give adgang til eftergivelse af gæld, når en skyldner er i en særlig situation, hvor det findes rimeligt, at skyldneren fritages helt eller delvist for at betale sin gæld.

Ændringen af sidste del af bestemmelsen medfører en væsentlig forskel mellem de ellers stort set parallelle regler om eftergivelse og gældssanering, da økonomisk afklarede forhold er en grundlæggende betingelse for, at opnå eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5 og gældssanering efter konkurslovens regler.

Formålet med gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 er fortsat, at supplere de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, om eftergivelse. Bestemmelsen giver en udvidet mulighed for eftergivelse i visse af de tilfælde, hvor eftergivelse efter de almindelige regler ikke er muligt. Der er dermed tale om en opsamlingsbestemmelse, der på baggrund af skyldners konkrete sociale eller andre forhold i særlig grad kan begrunde, at det vil være rimeligt at eftergive gælden selvom de almindelige betingelser for eftergivelse ikke er opfyldt.

Ansøgning om eftergivelse

Se mere om ansøgning om eftergivelse i afsnit G.A.3.1.6.2.2.1 Krav om ansøgning.

► ◄

Hvem kan få eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6?

Formålet med ændringen af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, har hovedsageligt været møntet på socialt udsatte grupper. Dog kan skyldnere der ikke er socialt udsatte også opnå eftergivelse efter bestemmelsen, hvis andre forhold i særlig grad taler for det.

Socialt udsatte grupper

Det fremgår af lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019, at der ved socialt udsatte grupper, især tænkes på mennesker i hjemløshed, misbrug af alkohol eller stoffer, psykisk lidelse, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

Forhold der i særlig grad taler for eftergivelse

Der er i henhold til den gældende bestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, principielt ingen begrænsning af, hvilke forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse.

Særlige forhold kan fx være:

• Situationer hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
• At skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
• I indsamlingssituationer, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, vedrørende skattekrav forbundet med indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
• Skyldnerens helbredsmæssige forhold, fx alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
• Sociale forhold hos skyldneren, uden at skyldneren kan betegnes som socialt udsat.
• Gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.
• Forhold der ligger uden for skyldnerens kontrol og indflydelse, fx myndighedsfejl, force majeure, force majeure-lignende forhold. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation. Se SKM2017.272.LSR og SKM2012.647.BR til illustration.

Desuden kan der være særlige forhold, hvor det vil være urimeligt at give afslag på en anmodning om eftergivelse på trods af, at der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold.

Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

Se også

Se SKM2016.53.BR, hvor anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke blev imødekommet, da der ikke forelå sociale eller andre forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Betingelser for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

At skyldneren befinder sig i en socialt udsat livssituation, giver ikke i sig selv ret til eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Men det kan være kendetegnende for socialt udsatte med store og sammensatte problemer, at der foreligger særlige forhold, der kan tale for eftergivelse.

De betingelser der er gældende for eftergivelse efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 - men de er ikke afgørende for resultatet.

Særligt vedrørende skyldnerens økonomiske forhold

Socialt udsatte grupper var allerede omfattet af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, inden ændringen af loven i november 2019 udvidede adgangen til eftergivelse. Behovet for at præcisere, at der i særlige situationer også kan ske eftergivelse trods uafklarede økonomiske forhold er begrundet i, at det ofte er kendetegnende for socialt udsatte grupper, at deres økonomiske forhold er uafklarede som følge af deres sociale, fysiske og psykiske forhold. Disse forhold kan indebære, at de kan have udfordringer ved at påtage sig og fastholde et job.

Selv om betingelsen om økonomisk afklarede forhold i princippet ikke finder anvendelse ved eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, vil det som en del af skyldnerens samlede forhold altid være relevant, at overveje skyldnerens økonomiske forhold i forbindelse med vurderingen af, om det er rimeligt at eftergive gælden. Dog skal økonomisk uafklarede forhold ikke i sig selv, afskære en skyldner fra eftergivelse af gæld i tilfælde, hvor det samlet set findes rimeligt at eftergive gælden.

De økonomiske forhold skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Dette gælder både skyldnerens og husstandens økonomiske forhold. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold kan dette undlades. Også i de tilfælde, hvor det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Bemærk

Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en økonomisk afklaret situation, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Fordringer der kan eftergives

Bestemmelserne om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven, omfatter al gæld til det offentlige, som inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 1. punkt.

Eftergivelsesadgangen omfatter både gæld, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse og anden gæld til det offentlige, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse f.eks. fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden.

Se mere om hvilke fordringer der kan eftergives i afsnit G.A.3.1.6.2.1 Fordringer der kan eftergives.

Særligt vedrørende gæld opstået ved strafbare forhold

De generelle regler medfører, at eftergivelse som udgangspunkt ikke kan finde sted, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3.

Dog er der tale om en konkret vurdering. Hvis en række nærmere betingelser og hensyn er opfyldt, kan også gæld der stammer fra strafbare forhold eftergives.

Se mere om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold i afsnit G.A.3.1.6.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Tilbagekaldelse af eftergivelse

Meddelelse om eftergivelse af gæld til det offentlige kan tilbagekaldes, hvis skyldneren

• i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller
• groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Se gældsinddrivelseslovens § 15.

Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 229 om ophævelse af en gældssaneringskendelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretten
SKM2016.53.BR	Anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige ikke imødekommet, da der ikke forelå sociale eller andre forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.
SKM2012.647.BR	I 2008 var sagsøgerens avance ved salg af aktier blevet nedsat som følge af, at SKAT fandt, at aktierne ikke kunne indskydes skattefrit i det sagsøgende selskab. Sagsøgeren klagede over denne afgørelse og fik medhold i Landsskatteretten. Retten bemærkede, at adgangen til eftergivelse ifølge forarbejderne til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige var blevet udvidet. Herefter henviste retten til, at det af forarbejderne til SEL § 30 fremgår, at formålet med rentebestemmelsen er at undgå, at en skatteyder spekulerer i at opnå en billig kredit ved at udskyde indbetalinger til SKAT. Retten fandt herefter, at det ville være urimeligt, at selskabet skulle bære et tab, der alene var en følge af SKATs ændringer af selskabets indkomstansættelser. Retten lagde vægt på, at selskabet havde selvangivet korrekt og indbetalt alle opkrævede beløb rettidigt, at selskabet ikke havde haft mulighed for at undgå udbetaling af den overskydende skat, og at selskabet ikke ved at handle på anden måde end sket havde kunnet undgå det økonomiske tab. Retten fandt herefter, at der forelå sådanne omstændigheder, der i særlig grad talte for, at de opkrævede renter blev eftergivet i et omfang, der svarede til skatteyderens tab. Retten bemærkede endvidere, at der hverken i lovteksten eller i bemærkningerne til gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6, er holdepunkter for, at bestemmelsen ikke skulle kunne finde anvendelse i en sådan situation.	Det er Gældsstyrelsens vurdering, at afgørelsen ikke giver anledning til praksisændring. Dette er begrundet i, at afgørelsen er meget konkret begrundet i at virksomheden er uden egen skyld.
Landsskatteretten
SKM2017.272.LSR	SKAT havde med urette returneret et rettidigt indbetalt beløb i udbytteskat. Beløbet var senere på ny indbetalt af klager. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for eftergivelse af påløbne morarenter og gebyr var opfyldt jf. gældsinddrivelsesloven § 13. stk. 6, idet det passerede alene skyldtes SKATs forhold. Landsskatteretten lagde til grund, at klager ikke havde opnået nogen forrentning af beløbet i perioden, indtil at det blev indbetalt på ny. Landsskatteretten fandt, at forholdet var at sidestille med forholdene i SKM2012.647.BR.