Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for inddrivelse af gæld opstået ved strafbare forhold, herunder bøder, tvangsbøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Inddrivelse af tvangsbøder
  • Inddrivelse af andre bøder end tvangsbøder
  • Inddrivelse af andre fordringstyper, der udspringer af strafbare forhold
  • Forvandlingsstraf
  • Forældelse
  • Retsafgift
  • Dækningsrækkefølge
  • Eftergivelse
  • Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen
  • Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
  • Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Følgende regler er specielt relevante ved læsning af dette afsnit: 

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Bødebekendtgørelsen regulerer, hvordan politiet varetager opkrævningsopgaven, og hvornår politiet skal sende bøden til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se kapitel 2 i bødevejledningen, der beskriver, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har kompetencen til at inddrive bøder. Se straffuldbyrdelsesloven § 91.

Restanceinddrivelsesmyndigheden sondrer ved inddrivelse af bøder mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Inddrivelse af tvangsbøder

Tvangsbøder er bøder, der pålægges med det formål at gennemtvinge forpligtelser, som ikke vedrører penge, fx

  • lovliggørelse af byggeri, eller
  • fraflytning fra sommerhus.

Anvendelse af tvangsbøder kræver lovhjemmel.

Tvangsbøderne forfalder løbende, fx hver uge, og bortfalder, når forpligtelsen efterleves.

Tvangsbøder kan pålægges ved dom efter retsplejeloven § 997, stk. 3, men der findes også talrige love, der indeholder hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes tvangsbøder til gennemtvingelse af pligter overfor det offentlige.

Eksempelvis kan Skatteforvaltningen med hjemmel i skattekontrolloven § 72, stk. 1 fremtvinge indsendelse af oplysningsskema eller skattemæssigt regnskab ved pålæg af daglige tvangsbøder. 

Se også

Se mere om tvangsbøder efter skattekontrolloven § 72 i afsnit A.C.2.1.4.2.

Inddrivelsesmidler

Tvangsbøder kan inddrives ved:

  • Rykker
  • Lønindeholdelse
  • Modregning
  • Udlæg

Tvangsbøder kan ikke inddrives ved afdragsordninger. Dette fremgår af gældsinddrivelseslovens bilag 1, nr. III, som blev ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017. Det skyldes, at tvangsbøden har det særlige formål at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Beløb modtaget ved en afdragsordning vil dog kunne gå til dækning af tvangsbøder, selv om disse ikke kan omfattes af en afdragsordning. Se gældsinddrivelsesloven § 4, stk. 3, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

►Sædvanligvis inddriver Gældsstyrelsen en tvangsbøde ved 1) udsendelse af rykker, 2) foretagelse af udlæg, hvis der er aktiver, der kan foretages udlæg i og 3) oversendelse til politiet med henblik på afgørelse om afsoning.◄

Se også

Inddrivelse af andre bøder end tvangsbøder

En bøde skal betales til politiet, med mindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1. 

Visse overtrædelser af straffeloven kan afgøres ved administrative bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke forventes at medføre højere straf end bødestraf.

Der findes talrige love, der hjemler mulighed for, at myndigheder, fx Arbejdstilsynet, Finanstilsynet, Fødevarestyrelsen m.m., kan afgøre disse overtrædelser administrativt.

Sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i skattekontrolloven afgøres i vidt omfang administrativt af Skattestyrelsen.

Generelt sondres der mellem vedtagne og idømte bøder. De sager, der afgøres ved, at modtageren accepterer at vedtage et bødeforlæg, er vedtagne bøder. De sager, som afgøres ved domstolene, er idømte bøder.

For visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det påhviler politiet at opkræve, gælder der særlige inddrivelsesregler. Disse særlige regler gælder også for visse udenlandske bøder, der overtages til fuldbyrdelse i Danmark. Se kapitel 10 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Se også

Se mere om inddrivelse af udenlandske bødefordringer mm. i afsnit G.A.3.6.2.3.

Inddrivelsesmidler

Andre bøder end tvangsbøder kan inddrives ved:

  • Rykker
  • Afdragsordning
  • Lønindeholdelse
  • Modregning
  • Udlæg

Se også

Særligt i forhold til afdragsordninger for bødefordringer

Bøder skal betales straks. Hvis bøden ikke betales, skal restanceinddrivelsesmyndigheden overveje, om der skal foretages udlæg til sikring af gælden, medmindre skyldner stiller anden fyldestgørende sikkerhed.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå i en afdragsordning med skyldner, hvis der er

  • særlige forhold og 
  • tilstrækkelig sikkerhed for gælden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal dog være opmærksom på, at længden af en afdragsordning skal sikre, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsesfristens udløb. Hvis ikke afdragsordningen sikrer, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsen indtræder, vil det betragtes som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der ikke er betalt. Dette skyldes, at forældelsesfristen på bøder ikke kan afbrydes.

Dog er udgangspunktet, at afdragsordninger for bødefordringer fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens almindelige regelsæt i kapitel 4. Dvs. at afdragsordninger som udgangspunkt fastsættes efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10.

Inddrivelse af andre fordringstyper, der udspringer af strafbare forhold

Militære straffesager

Straffuldbyrdelsesloven og de bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt efter denne, gælder også vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

I bødebekendtgørelsen træder auditøren i stedet for politiet og forsvarsministeren i stedet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 3 i bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006 om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

Offerbidrag

I forbindelse med visse straffesager, skal gerningsmanden betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden. Se lov om Offerfonden § 4.

Offerbidrag inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven § 91, stk. 2-3 og § 92. Se lov om Offerfonden § 5, stk. 2.

Konfiskationsbeløb

Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse efter retsplejeloven § 806. Konfiskation kan også være vedtaget for en administrativ myndighed efter retsplejeloven § 832, stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver konfiskationsbeløb efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven § 91, stk. 2-3 og § 92. Se retsplejeloven § 997, stk. 2, 2.pkt.

Sagsomkostninger

I forbindelse med en straffesag kan den dømte blive pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige. Spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan også være afgjort ved en vedtagelse. Se retsplejeloven kapitel 91.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver sagsomkostninger i straffesager efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven § 91, stk. 2-3 og § 92. Se retsplejeloven § 1013, stk. 4.

Forvandlingsstraf

Når en bøde ikke betales, gælder der særlige regler om afsoning af forvandlingsstraf.

Se mere herom i afsnit G.A.3.5.1 om forvandlingsstraf for bøder.

Forældelse

Der gælder særlige regler for forældelse af bødefordringer, idet disse forælder efter reglerne i straffeloven § 97 a.

Se afsnit G.A.2.4.5 om forældelse af bøder, forvandlingsstraf mv.

Retsafgift

Der skal ikke betales retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger vedrørende

  • bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 b, som indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019.

Se også

Se mere om retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger i afsnit G.A.2.1 om inddrivelsesrenten, gebyrer, retsafgift ved udlæg, andre retsafgifter og omkostninger.

Dækningsrækkefølge

Bøder er prioriteret højt i reglerne om dækningsrækkefølge i gældsinddrivelsesloven § 4, der er ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 551 af 29. maj 2018, lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 1574 af 27. december 2019 og lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Se mere herom i afsnit G.A.2.3 om reglerne for dækningsrækkefølge.

Eftergivelse

Der gælder særlige regler for eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Se afsnit G.A.3.1.6.4 om eftergivelse af gæld, som er opstået ved strafbare forhold.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

Er en sag sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal politiet give restanceinddrivelsesmyndigheden meddelelse, hvis skyldner ansøger om:

Ved anke

Samtidig med at politiet orienterer restanceinddrivelsesmyndigheden om skyldnerens ansøgning om anketilladelse, afgiver politiet en indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 1.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede skyldneren (den dømte) om muligheden for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejeloven § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret, jf. retsplejeloven § 932, stk. 3. 

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 2, 1. pkt.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 2, sidste punktum.

Ved genoptagelse

Begæring om genoptagelse af en straffesag medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre Den Særlige Klageret bestemmer, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses. Det samme gælder beslutning om genoptagelse, der træffes efter retsplejeloven § 976 (Rigsadvokatens ansøgning om genoptagelse af en straffesag, hvor den tiltalte er blevet frifundet).

Er genoptagelse besluttet efter retsplejeloven § 977 (den domfældtes begæring om genoptagelse), skal fuldbyrdelsen altid udsættes eller standses, hvis domfældte begærer det. Se retsplejeloven § 986.

Har Den Særlige Klageret bestemt, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden udsætte eller standse inddrivelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 38, stk. 2.

Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1 kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, der er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 3.

Klagefristen er 2 måneder. Se § 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om henstand og afdragsvis betaling af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 10 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det betyder, at afgørelserne ikke kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Skatteankestyrelsen.

Se straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2, hvor det fremgår, at afgørelser, der træffes i henhold til straffuldbyrdelsesloven ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Det fremgår udtrykkeligt af afsnit 6.2.4.1.13 i de almindelige bemærkninger lovforslag nr. 190 af 7. maj 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden, at "restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse af bøder som udgangspunkt ikke kan påklages til højere administrativ myndighed" som følge af straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2. 

Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt

Nedenfor er indsat en liste med eksempler på bøder, der kan afgøres administrativt uden retslig forfølgning ved pågældendes erkendelse (vedtagelse af bødeforlæg).

Bøderne kan inddrives ved samtlige af de inddrivelsesmidler, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til rådighed.

Bøderne kan underlægges gebyrer i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 33. Slutteligt kan bøderne eftergives efter reglerne i gældsinddrivelsesloven § 13, § 14 og § 15.

Se mere herom i afsnit G.A.3.1.6.2.2.1 Krav om ansøgning.

Listen er ikke udtømmende.

Ud over ovennævnte overtrædelser, kan der pålægges administrative bøder efter § 106 i bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 (Pantbekendtgørelsen).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2017.48.LSR

Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet ikke var forældet.

Landsskatteretten fandt, at klagerens gæld i den konkrete sag var forældet.

SKM2017.47.LSR

Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter gældsinddrivelsesloven § 17, når der klages over restanceinddrivelsesmyndighedens administration.