Indhold
Afsnittet beskriver reglerne vedrørende elpatronordningen for:
- Direkte og indirekte opgørelse af varmeproduktion
- Udbetaling af afgiftslempelse for varme
- Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elpatronordningen.
Direkte og indirekte opgørelse af varmeproduktion
Landsskatteretten har i SKM2018.538.LSR udtalt følgende:
"(...)
Bestemmelserne i gasafgiftslovens § 8, stk. 4, og dagældende kuldioxidafgiftslovs § 7, stk. 7 (nugældende stk. 6), foreskriver ikke, hvordan en varmeproducent skal dokumentere den lempelse, som producenten er berettiget til. Der må foretages en konkret vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang selskabet har dokumenteret, at det er berettiget til lempelse.
Ud fra energiindholdet i den gas, der er medgået til varmeproduktion uden samtidig elproduktion, samt en højeste mulig virkningsgrad, kan der opgøres et lempelsesberettiget beløb, der med sikkerhed ikke er større end det beløb, der kan beregnes ud fra korrekte målinger af fjernvarmen ab værk.
Selskabet kan derfor opgøre lempelsen efter el-patronordningen på grundlag af en dokumenteret gasmængde, der er medgået til produktion af varme uden samtidig elproduktion og en højeste mulig virkningsgrad. Det skal dokumenteres, at kedlernes reelle virkningsgrad ikke kan have overskredet den virkningsgrad, der lægges til grund for beregningen.
(...)
Det overlades til SKAT, at i forbindelse med realitetsbehandlingen tage stilling til, hvorvidt der foreligger dokumentation for den gasmængde, der er medgået til varmeproduktion uden samtidig elproduktion på kedlerne 1 - 4 i perioden april 2009 - december 2011. Det overlades endvidere til SKAT at tage stilling til, hvorvidt de fremlagte akkrediterede målinger udgør dokumentation for den højeste mulige virkningsgrad på kedlerne 1-4 for perioden april 2009 - december 2011, eller om der på anden vis kan dokumenteres en højeste mulig virkningsgrad."
Skattestyrelsen har på baggrund af SKM2018.538.LSR offentliggjort styresignal SKM2020.142.SKTST med retningslinjer for, hvilken dokumentation, der i mangel af en direkte måling af varmeproduktionen, kan fremlægges med henblik på at dokumentere den højeste mulige virkningsgrad.
Direkte opgørelse af varmeproduktion
Ved direkte opgørelse måles både såvel faktisk forbrug af afgiftspligtigt brændsel, afgiftsfrit brændsel og elektricitet til varmeproduktionen i det omfattede varmeproduktionsanlæg som varmeproduktionen (energiproduktionen) til brug i det interne varmesystem og ab anlæg/værk.
Hvis varmeproducenten fremstiller varme på flere varmeproduktionsanlæg, skal såvel forbrug af afgiftspligtigt og- frit brændsel og elektriciteten samt varmeproduktionen måles for hvert anlæg. Hvis der bliver anvendt samme brændsel i flere varmeproduktionsanlæg på samme lokalitet, kan der dog anvendes fælles energimåler til måling af varmen for disse anlæg.
Måling af varmeproduktionen skal ske før varmen eventuelt bliver tilført en varmeakkumuleringstank. Opgørelsen er derfor baseret på en direkte opgørelse af varmeproduktionen.
Bemærk
Der må ikke indgå andet forbrug af afgiftspligtigt brændsel eller elektricitet i virksomheden ved opgørelse af afgiftslempelsen.
Generelle betingelser for anvendelse af en indirekte opgørelse af produktionen af varme til brug i det interne varmesystem og af varme, der leveres fra virksomheden (ab anlæg)
Efter Skattestyrelsens opfattelse følger det af SKM2018.538.LSR, at når virksomheden ikke har foretaget en direkte måling af produktionen af varme til brug i det interne varmesystem eller den fremstillede varme ab anlæg, gælder der en metodefrihed med henblik på at dokumentere mængden af varme til brug i det interne varmesystem, eller fremstillet varme ab anlæg ved anvendelse af afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet.
Denne metodefrihed forudsætter dog, at virksomheden kan dokumentere, at der ikke opnås en større godtgørelse end den godtgørelse, der ville kunne blive opgjort ud fra en direkte måling af produktionen af varme til brug i det interne varmesystem eller af varmeproduktionen ab anlæg.
Virksomheden skal på tilfredsstillende vis kunne sandsynliggøre dette overfor Skattestyrelsen. I modsat fald vil Skattestyrelsen foretage et konkret skøn over produktionen af varme til brug i det interne varmesystem eller varmeproduktionen ab anlæg.
Virksomheden skal på Skattestyrelsens forlangende kunne fremvise den bagvedliggende dokumentation for de data, der er indgået i den indirekte opgørelse af varmeproduktionen (noter, datafiler m.v.)
Indirekte opgørelse af produktionen af varme til brug i det interne varmesystem og af varme, der leveres fra virksomheden (ab anlæg)
Mængden af den varme, der maksimalt kan blive fremstillet ved anvendelse af afgiftspligtige brændsler kan opgøres ud fra et kendskab til energiindholdet i de indfyrede brændsler og anlæggets evne til at omsætte den indfyrede energimængde til varme, når anlægget er i en driftssituation, hvor det arbejder mest effektivt. Man skal således for at kunne beregne de maksimale mængder fremstillet varme gange energiindholdet i de indfyrede brændsler med en faktor, "højst mulige virkningsgrad".
Virkningsgraden skal opgøres ud fra indfyret energimængde i varmeproduktionsanlægget og dets effekttab:
-
Den indfyrede energimængde fastsættes på baggrund af brændselsmængden og brændslets faktiske brændværdi.
-
Effekttabet fastsættes ud fra bl.a. røggastab, og hvis der indgår emissionsmålinger i beregning af et røggastab, skal de være foretaget af en akkrediteret virksomhed.
Ved kondenserende kedler skal energiudbyttet ved kondensationsdrift indgå i beregningen af virkningsgraden.
Eksempler på indirekte opgørelse ses nedenfor i litra a)-d):
a) Varmeproduktionsanlæggets højeste mulige virkningsgrad ifølge den fabrikantgaranti, der fremgår af den dokumentation fabrikanten/leverandøren har udarbejdet i forbindelse med leveringen af anlægget.
Opgørelsen af varmeproduktionen tager udgangspunkt i det faktiske energiindhold (nedre brændværdi) i de indfyrede brændsler, der ganges med virkningsgraden.
Eksempel:
| Målt indfyret naturgasmængde: | 1.000 Nm3 |
| Højeste virkningsgrad: | 95 % |
| Nedre brændværdi for naturgas, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 2: | 39,6 MJ/Nm3 |
| Varmeproduktion = (1.000 Nm3 x 39,6 MJ/Nm3) x 0,95/1.000 = | 37,62 GJ. |
b) Varmeproduktionsanlæggets højeste mulige virkningsgrad fastsat ved en akkrediteret måling.
Hvis varmeproduktionen er opgjort ved brug af en virkningsgrad, der er bestemt efter en akkrediteret måling fra en uvildig virksomhed, skal opgørelsen af varmeproduktionen være ledsaget af dokumentation for identifikation af varmeproduktionsanlægget og det hjælpeudstyr, der har indflydelse på virkningsgraden for anlægget, således at det kan dokumenteres, at den oplyste virkningsgrad faktisk vedrører anlægget.
I tilfælde af ombygning eller ændring af det udstyr, som har indflydelse på anlæggets højeste mulige virkningsgrad, skal virkningsgraden bestemmes på ny.
En akkrediteret måling af varmeproduktionsanlæggets højeste mulige virkningsgrad er afhængig af den last anlægget kører med, og derfor skal virkningsgraden fastsættes ved den last, hvor virkningsgraden er højest.
Opgørelse af varmeproduktionen sker efter de samme principper som under a).
c) Varmeproduktionsanlæggets højeste mulige virkningsgrad fastsat ved virksomhedens egen måling for en periode.
Varmeproduktionen og den korresponderende indfyrede energimængde skal måles og kunne dokumenteres for en sammenhængende periode, som skal være af mindst 30 dages varighed. Inden for denne periode skal der ske logning kontinuerligt for samtlige delperioder, således at anlæggets virkningsgrad kan beregnes for hver enkelt delperiode.
En delperiode må højest være af en halv times varighed.
Nævnte indfyrede energimængde skal opgøres pr. anvendt energiprodukt, så opgørelsen svarer til de brændværdier for energiprodukter, som fremgår af energiafgiftslovene.
Alt dette skal foretages pr. anlæg.
Det er en forudsætning, at anlæggets højeste mulige virkningsgrad, fx i forhold til de anvendte brændsler, ikke er ringere, end den var i de perioder, der søges om genoptagelse for.
På dette grundlag identificeres varmeproduktionsanlæggets højeste mulige virkningsgrad.
I tilfælde af ombygning eller ændring af det udstyr, som har indflydelse på anlæggets højeste mulige virkningsgrad, skal virkningsgraden bestemmes på ny.
Opgørelse af varmeproduktionen sker efter de samme principper som under a).
d) Fast virkningsgrad.
Hvis der er tale om et varmeproduktionsanlæg uden røggasveksler, vil Skattestyrelsen acceptere, at varmeproduktionen kan opgøres ud fra en virkningsgrad på 1,0.
Hvis der er tale om et varmeproduktionsanlæg med røggasveksler, vil Skattestyrelsen acceptere, at varmeproduktionen kan opgøres ud fra en virkningsgrad på 1,1.
Energiindholdet i det indfyrede brændsel fastsættes i begge tilfælde efter brændslets nedre brændværdi.
Opgørelse af varmeproduktionen sker efter de samme principper som under a).
Udbetaling af afgiftslempelse for varme
Afgiftslempelsen bliver udbetalt som en godtgørelse.
Når varmeproducenten har opgjort afgiftslempelsen ved udgangen af en måned, kan virksomheden få lempelsen godtgjort hos Skatteforvaltningen. Godtgørelse kan udbetales månedsvis.
Momsangivelsen
For momsregistrerede varmeproducenter, som har måneden som afregningsperiode efter momsloven anvendes momsangivelsen. Godtgørelsesbeløbene skrives på momsangivelsen i rubrikkerne/felterne for de pågældende afgifter. Energiafgifter og CO2-afgift fra afgiftslempelsen lægges sammen med eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift på energiprodukter, der er anvendt til procesformål i virksomheden.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift.
Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter og CO2-afgift
Varmeproducenter, som har bevilling til fremskyndet (månedsvis) tilbagebetaling/godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift, skal anvende denne måde for at få godtgjort energiafgifter og CO2-afgift vedrørende afgiftslempelsen. Energiafgifter og CO2-afgift fra afgiftslempelsen lægges sammen med eventuel godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift på energiprodukter, der er anvendt til procesformål i virksomheden.
Se også
Se også afsnit E.A.4.7 om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter.
Andre tilfælde
Varmeproducenter, der ikke er momsregistrerede, eller hverken har måneden som afregningsperiode efter momsloven eller har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter kan alligevel få godtgjort energiafgifter og CO2-afgift vedrørende afgiftslempelsen månedsvis. Virksomheden skal i dette tilfælde anvende blanket 23.023 (månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift - elproducenter).
Se også
Se også afsnit E.A.4.4 om afgift af naturgas og bygas.
Efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elpatronordningen
Varmeproducenters lempelse efter elpatronordningen for fjernvarme er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Idet ordningen udgør statsstøtte, er denne omfattet af reglerne i EU-Forordningen nr. 651/2014 af 17. juni 2014 (gruppefritagelsesforordningen) og ►Kommissionens Forordning (EU) 2020/972 af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger◄. Det betyder, at der er betingelser som til hver en tid skal være opfyldt for at man er berettiget til at modtage statsstøtte, fx gælder der et forbud mod, at kriseramte virksomheder benytter støtteordninger, som er omfattet af gruppefritagelsesforordningen. Se også afsnit E.A.1.9 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttemodtagere under denne ordning er de varmeproducenter, som får en afgiftslempelse efter elpatronordningen. Støttebeløbet for elpatronordningen er den samlede lempelse efter ordningen. Dvs., at hvis der anvendes flere typer brændsler, er det den samlede lempelse efter elpatronordningen, som udgør støttebeløbet og skal vurderes i forhold kravet om indberetning.
Eksempelvis vil et fjernvarmeværk, som har leveret 2.000 GJ fjernvarme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energiafgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have betalt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften).
►Hvis en virksomhed anvender elpatronordningen efter elafgiftsloven, jf. § 11, stk. 11, er det en forudsætning for, at der er tale om statsstøtte ift. el, at elpatronordningen stiller virksomheden mere økonomisk fordelagtigt end de almindelige regler om godtgørelse af elafgift ville gøre◄.
Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte efter elpatronordningen, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, hvis støttebeløbet i den enkelte ordning udgør 500.000 euro eller derover i et kalenderår. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til Skatteforvaltningen.
Se også afsnit E.A.1.9 om efterlevelse af reglerne for tildeling af statsstøtte (visse afgiftslempelser), herunder indberetning til EU's statsstøtteregister.