Indhold

Dette afsnit beskriver forskellene imellem ML § 37, der omhandler indkøb, der "udelukkende" anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og ML § 39, der omhandler opgørelse af den delvise fradragsret for moms af opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse af bygninger. Se ML § 37 og ML § 39.

Afsnittet indeholder:

Regel
Eksempler på sondringen mellem ML § 37 og ML § 39
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

ML § 37 omhandler indkøb, der "udelukkende" anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

ML § 39 fastsætter særlige regler for opgørelse af delvis fradragsret for moms af udgifter til opførelse mv. af bygninger med blandede lokaler.

Det er kun den købsmoms, der vedrører momspligtig virksomhed, der kan fradrages.

Eksempler på sondringen mellem ML § 37 og ML § 39

Der er en række eksempler fra retspraksis på anvendelsen af ML § 37 i forhold til anvendelsen af ML § 39:

Momsfradrag for den del, der vedrører den momsregistrerede virksomheds lokaler ML § 39, stk. 1 og 3
Momsfradrag for energibesparende foranstaltninger på ejendom, der ikke tilhører den afgiftspligtige virksomhed ML § 37.

Ad a) Momsfradrag for den del, der vedrører den momsregistrerede virksomheds lokaler ML § 39, stk. 1 og 3

Fradragsret efter ML § 37 forudsætter efter lovens ordlyd, at der er tale om indkøb, der "udelukkende" anvendes til brug for virksomhedens leverancer. ML § 39, stk. 1 og 3, giver mulighed for delvis fradragsret for moms ved opførelse/ombygning af bygninger, der både omfatter den momsregistrerede virksomhed og andet. Der er derfor fradragsret for moms for den del af udgifterne, der vedrører den momsregistrerede virksomheds lokaler. Se SKM2010.490.BR.

Ad b) Momsfradrag for energibesparende foranstaltninger på ejendom, der ikke tilhører den afgiftspligtige virksomhed ML § 37

I det konkrete tilfælde drejede det sig om en sag, hvor en ejerlejlighedsejer aftager varme og hvor leverandøren af varmen (en fond), ejer installationerne i lejligheden. (I forbindelse med opførelsen af bygningen forestod fonden installation af energibesparende foranstaltninger i lejligheden). Landsskatteretten lægger til grund, at installationerne kun er udført med henblik på fondens leverancer af momspligtig varme til aftageren.

Der er fuld fradragsret efter ML § 37, stk. 1 for moms af udgifter til energibesparende foranstaltninger, når installationerne

tilhører virksomheden,
kun er udført med henblik på virksomhedens leverancer af momspligtig varme og
udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

ML § 39 hverken omfatter eller udelukker momsfradrag for installationer på fast ejendom, der ikke tilhører den momspligtige virksomhed. Se SKM2011.729.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2010.490.BR	Fradragsret for moms efter ML § 37 forudsætter efter lovens ordlyd, at der er tale om indkøb, der "udelukkende" anvendes til brug for virksomhedens leverancer. ML § 39, stk. 1 og 3 åbner mulighed for delvis fradragsret for moms ved opførelse/ombygning af bygninger, der både omfatter den momsregistrerede virksomhed og andet. Der er hermed fradragsret for moms med den del, der vedrører den momsregistrerede virksomheds lokaler. Det følger dog af ML § 39, stk. 2, at der til "virksomhedens lokaler" ikke kan medregnes lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver, uanset lokalerne tillige anvendes erhvervsmæssigt. Det er altså et krav ifølge momsloven, at lokalerne "udelukkende" anvendes som driftslokale. Efter retspraksis fortolkes bestemmelsen udvidende, sådan at der også lægges vægt på, om lokalerne er egnede til at kunne anvendes som beboelse. Risikoen for omgåelse ville ellers være for nærliggende og indlysende.
Landsskatteretskendelser
►SKM2020.542.LSR◄	►I forbindelse med en klage over flere bindende svar fra Skatterådet fandt Landsskatteretten indledningsvis, modsat Skatterådet, at der ved overdragelsen af en ejendom var tale om overdragelse af eksisterende bygninger med tilhørende grund, og ikke tale om overdragelse af en byggegrund, hvorfor overdragelsen var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. punktum.◄ ►Landsskatterettens afgørelse vedrørende overdragelsen af ejendommen medførte, at de påklagede spørgsmål enten faldt bort, eller blev hjemvist til Skatterådet, idet Skatterådet, som følge af Skatterådets afgørelse vedrørende overdragelsen af ejendommen, ikke havde taget stilling hertil i 1. instans.◄	Se SKM2015.545.SR.
SKM2011.729.LSR	I forbindelse med opførelsen af bygningen havde en fond forestået installation af energibesparende foranstaltninger i ejerlejligheden ejet af X1. Det måtte lægges til grund, at installationerne kun var udført med henblik på fondens leverancer af momspligtig varme. Da installationerne, der var ejet af fonden, udelukkende blev anvendt til brug for fondens momspligtige levering af varme til X1, havde fonden fradragsret for moms for den andel af de samlede byggeomkostninger, der kunne henføres til de pågældende installationer. Se ML § 37, stk. 1.	Landsskatteretten ændrer SKM2010.738.SR.
Skatterådet
SKM2015.545.SR	Skatterådet bekræfter, at Spørger har fradragsret for moms ved anskaffelsen af en byggegrund, når bygningerne på grunden skal lejes ud med moms, inden bygningerne nedrives og der opføres nye bygninger, som i et vist omfang også skal lejes ud med moms. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger har fradragsret for moms ved anskaffelsen af byggegrunden, når bygningerne på grunden skal lejes ud uden moms, inden bygningerne nedrives og der opføres nye bygninger, som i et vist omfang skal lejes ud med moms. Når de momspligtige aktiviteter påbegyndes, kan Spørger regulere købsmomsen i henhold til momslovens regler om regulering for investeringsgoder. Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har fradragsret for moms af udgifter til nedrivning af bygningerne på byggegrunden. Da der er planlagt byggeri til udlejning både med og uden moms, er der tale om delvis fradragsret. Skatterådet bekræfter endelig, at reguleringsperioden på 10 år for byggegrunden skal regnes fra overtagelsestidspunktet.	Svaret blev påklaget til Landsskatteretten. Se Landsskatterettens afgørelse SKM2020.542.LSR.