Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved særlige afgiftsforhold, der blev indført som begreb ved el-engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016.
Ved særlige afgiftsforhold forstås forhold, som er omfattet af følgende bestemmelser i elafgiftsloven:
-
xELAL § 2x, stk. x3-7x. Det vil sige leverancer af VE-el undtaget fra elafgift til elproducenter (aftagenummer) omfattet af timebaseret opgørelse (Elforbrugere under den ►midlertidige ◄ordning for VE-anlæg)
-
xELAL § 5x, stk. 2 eller 3. Det vil sige leverancer af elektricitet uden afgift til virksomheder (aftagenummer), som erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registrerede efter xELAL § 4x, og til forbrugsvirksomheder, der er registrerede efter xELAL § 4x, stk. 3
-
xELAL § 6x, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4. Det vil sige leverancer af elektricitet til elvarmekunder x(elopvarmede boligenheder i BBR: ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger). Vedrørerx et årligt forbrug af elektricitet over 4.000 kWh
-
§ 6, stk. 6 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Det vil sige leverancer af VE-el undtaget fra elafgift til elproducenter (aftagenummer) omfattet af årsbaseret opgørelse (Elforbrugere xunder en midlertidig ordningx for VE-anlæg).
Udtrykket særlige afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og afgiftsgrundlag.
Se xELAL § 9x, stk. 1.
Præciseringen af, hvad der skal forstås ved udtrykket særlige afgiftsforhold, har først og fremmest betydning for dels afgrænsningen af aftagenumre i datahubben, hvortil der leveres elektricitet med nedsat afgiftssats, og dels opgørelsen af afgiftsgrundlaget for disse aftagenumre.
Datahubben aggregerer forbruget på de klassificerede aftagenumre pr. elhandelsvirksomhed og stiller aggregeringen til rådighed for de registrerede virksomheder. Datahubben beregner således aggregerede størrelser pr. elhandelsvirksomhed for den registrerede virksomhed.
De registrerede virksomheder har adgang til et detailgrundlag for afgifterne i datahubben, men de har ikke adgang til oplysninger om, hvilke aftagenumre, som en elhandelsvirksomhed har i sin beholdning af aftagenumre i datahubben.