Begrebet toldgodtgørelse ("drawback") drejer sig om tilbagebetaling af told på importerede produkter eller materialer uden oprindelse, som indgår i varer, der eksporteres med et oprindelses-/præferencebevis til aftalepartneren.

Ved at give toldgodtgørelse for materialer fra lande uden for EU, behandles disse på lige fod med materialer fra et partnerland. Ved ikke at have et forbud mod toldgodtgørelse, kan en af konsekvenserne for producenterne i EU være forringede konkurrencevilkår i forhold til producenter uden for EU. Et forbud mod toldgodtgørelse findes i de fleste præferenceaftaler fx Chile, EØS osv. Når der i aftalerne er et forbud imod toldgodtgørelse, er det for at forhindre, at materialer fra lande uden for EU "kommer ind ad bagdøren til EU" uden at betale told.

Nogle aftaler indeholder dog alligevel en tilladelse til toldgodtgørelse. For eksempel er der i GSP-aftalen ikke et forbud imod toldgodtgørelse. Her vejer hensynet til de fattige udviklingslande højere, idet der tages hensyn til disse landes fremtidige udviklingsmuligheder. 

Andre aftaler tillader toldgodtgørelse i en periode. I fx Frihandelsaftalen med Korea, er der i art. 14 i Protokol om definitionen af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativ samarbejde en bestemmelse om, at parternes ordninger for toldgodtgørelse og aktiv forædling kan tages op til revision 5 år efter, at frihandelsaftalen er trådt i kraft. ►Mens handelsaftalen med Storbritannien indeholder mulighed for toldgodtgørelse i minimum 2 år efter, at aftalen er trådt i kraft, hvorefter reglerne kan tages op til revision. Se aftalens art. ORIG.17.◄

Tjek derfor altid den relevante oprindelsesprotokol for de forskellige handelsaftaler, for at finde ud af, om den indeholder en bestemmelse om forbud mod toldgodtgørelse.