Er en af de forbundne parter underlagt en særlig offentlig regulering, skal der ved anvendelse af armslængdeprincippet tages stilling til, hvilken betydning reguleringen skal have for de kontrollerede transaktioner.
Offentlig regulering kan eksempelvis gælde for:
Som udgangspunkt skal offentlig regulering behandles som en markedsbetingelse. Det er således tilfældet, hvor reguleringen både gælder for transaktioner mellem forbundne parter og transaktioner mellem uafhængige parter.
I de særlige tilfælde, hvor reguleringen kun gælder for transaktioner mellem forbundne parter, kan offentlig regulering af transaktioner være svært forenelige med armslængdeprincippet. Den rette tilgang vil i disse situationer bero på sagens konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i den sammenhæng, at uafhængige parter ikke vil producere, sælge, udlåne eller yde services mv. uden at have indtægt ved den pågældende aktivitet. Dette gælder også for transaktioner mellem forbundne parter.
Det forhold, at en kontrolleret transaktion er underlagt en offentlig regulering, kan derfor aldrig medføre, at funktioner, aktiver og risici hos den ene af parterne ikke skal aflønnes.
Se også
TPG 1.132 - 1.136.