En anmodning om bindende svar kan afvises, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, og spørgeren - trods opfordring til at oplyse sagen bedre - undlader dette. Se SFL § 24, stk. 1. Efter omstændighederne kan svaret begrænses til den del af spørgsmålet, der måtte være tilstrækkelig oplyst.

Kompetence til at afvise på grund af mangelfulde oplysninger

Skønner Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, at et spørgsmål ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget inden for en rimelig frist, der mindst skal være 15 dage, kan Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Se pkt. 2.6 i Skatterådsaftalen offentliggjort ved SKM2018.297.SKAT.

Eksempel (manglende oplysninger om den konkrete disposition samt indholdet af en forsikringspolice)

Afvisning, idet sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed. Se SKM2017.284.SR. Se også SKM2019.544.SR vedrørende utilstrækkelige oplysninger vedr. en livsforsikring.

Eksempel (manglende oplysninger om udlejning af en lejlighed)

Afvisning, idet sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. Se SKM2016.208.SR.

Eksempel (manglende oplysning om skibets ejerforhold)

Afvisning, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Se SKM2015.180.SR 

Eksempel (mangelfulde oplysninger om husbåds stationære karakter)

Spørgeren var gentagne gange uden resultat blevet afæsket oplysninger om en husbåds stationære karakter, hvilket var afgørende for momspligten. Anmodningen om bindende svar blev derfor afvist, se SFL § 24, stk.1. Se SKM2013.345.SR

Eksempel (manglende dokumentation for beslutning om ekspropriation)

Der skete afvisning, fordi spørgerne havde undladt at indsende dokumentation for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation. Se SKM2007.181.SR og SKM2007.188.SR.

Eksempel (mangelfuld oplysning om splitleasing)

Der skete afvisning, fordi spørgeren trods flere opfordringer ikke havde indsendt de nødvendige faktiske oplysninger til brug for besvarelsen. Se SKM2013.213.SR.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Skatterådet

SKM2020.242.SR

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3 i anmodningen, idet Rådet fandt, at de ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne svare på, om spørger skulle beskattes, hvis en fond efter stifterens død eftergav visse fordringer. Det var således ikke muligt - på baggrund af de fremlagte oplysninger - at vurdere fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for den eventuelle eftergivelse af gælden.

SKM2019.544.SR

Spørger havde bl.a. stillet et spørgsmål om, hvorvidt en sumudbetaling af en af spørgers livsforsikringer i A-land kunne udbetales skattefrit. På baggrund af de oplysninger, som spørger havde indsendt, kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøres, om udbetalingen af denne livsforsikring var omfattet af PBL § 53 A, stk. 5 eller § 53 B, stk. 6 eller hvor stor en del af sumudbetalingen, der ville være henholdsvis skattepligtig eller skattefri. Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.

SKM2018.297.SKAT

Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet.

 SKM2017.284.SR

Afvisning, da Skatterådet ikke fandt, at faktum var beskrevet tilstrækkeligt præcist til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2016.208.SR 

Afvisning - ikke tilstrækkelige oplysninger.

SKM2015.180.SR Afvisning - sagen ikke tilstrækkeligt oplyst.
SKM2013.345.SR Afvisning med henvisning til SFL § 24, stk. 1, fordi spørgeren forgæves var blevet bedt om oplysninger om husbåds stationære karakter.
SKM2013.213.SR Afvisning fordi der trods gentagne opfordringer ikke var indsendt nødvendigt faktum.

SKM2007.188.SR

Afvisning manglende dokumentation - beslutning om ekspropriation

 

SKM2007.181.SR

Do.