Indhold
Dette afsnit beskriver de to typer af virksomheder, som er omfattet af reglerne om afgift på pvc og eventuelt ftalater. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om fjernsalg.
Afsnittet indeholder:
- Oplagshaver
- Varemodtager
- Fjernsalg
- Anmeldelse til registrering.
Se også
- Definition: Oplagshaver og oplagshavers rettigheder E.A.1.4.2
- Definition: Varemodtager og varemodtagers rettigheder E.A.1.4.2
- Bagatelgrænse mht. registreringspligt E.A.1.4.2
- Fjernsalg, herunder postordresalg og internethandel E.A.1.4.1
- Reglerne om registrering af virksomheder E.A.1.4
- Blanket, der anvendes til anmeldelse af registrering nr. 24.042.
Oplagshaver
Virksomheder, der fremstiller varer som nævnt i xpvc-afgiftslovens bilag 1x med indhold af pvc og eventuelt ftalater, er omfattet af reglerne og skal registreres som oplagshaver. Se xPVCAL § 3, stk. 1.x
Fremstillingsvirksomheder, som er omfattet af xpvc-afgiftslovens § 3, stk. 1x, kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshavere og undlade at betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Virksomheden skal dog fortsat fore regnskab over mængden af afgiftspligtige varer, så virksomheden overfor Skatteforvaltningen kan godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet. Se xPVCAL § 10, stk. 3x. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. For nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. xårsregnskabslovens § 15, stk. 2x, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode som 12 på hinanden følgende måneder. Det kan fx være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. xårsregnskabslovens § 15, stk. 2x, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer som nævnt i xpvc-afgiftslovens bilag 1x fra udlandet, kan lade sig registreres som oplagshaver, hvis varerne er bestemt til videresalg. Se xPVCAL § 3, stk. 2x.
Der udstedes et bevis for registrering til oplagshaverne. Se xPVCAL § 3, stk. 4x.
Varemodtager
Varer fra tredjelande
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer som er omfattet af xpvc-afgiftslovens bilag 1x fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke omfattes af EU-landenes afgiftsområde, er omfattet af afgiftsreglerne og skal betale afgift ved indførslen.
Virksomheder, der importerer varer fra tredjeland, som er importregistreret efter xtoldlovens § 29x, skal afregne afgift som virksomheder, der modtager varer fra EU, se nedenfor.
Der skal dog ikke betales afgift ved indførslen, hvis virksomheden er registreret som oplagshaver efter xpvc-afgiftslovens § 3x.
Se xPVCAL § 12x.
Varer fra EU-lande
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer, som er omfattet af xpvc-afgiftslovens bilag 1x fra steder indenfor EU-landenes afgiftsområde, skal betale afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet skal virksomheden anmelde sig hos Skatteforvaltningen som varemodtager, PVCAL § 13, stk. 1.
Ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtige varer fra EU-lande skal angive afgiften ved modtagelsen af varerne.
En varemodtager kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. xårsregnskabslovens § 15, stk. 2x, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. PVCAL § 13, stk. 3
Virksomheden skal dog fortsat føre regnskab over mængden af afgiftspligtige indførte og modtagne varer, så virksomheden overfor Skatteforvaltningen kan godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er overskredet.
Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder, der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Det kan fx være tilfældet for et nystiftet selskabs første regnskabsår. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. xårsregnskabslovens § 15, stk. 2x, beregnes den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår vil, som følge af dette, ikke skulle indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette vil endvidere gøre sig gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Se PVCAL § 10, stk. 3, og PVCAL § 13, stk. 3.
Fjernsalg
Andre virksomheder, der er registreret efter xML § 47, stk. 1x, og som her til landet ved fjernsalg fx postordre eller internethandel sælger afgiftspligtige varer, er omfattet af reglerne og skal registreres og betale afgift.
Se xPVCAL § 18x.
Egen import
Virksomheder, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed skal angive og indbetale afgift senest ved indførelsen af varerne. Se xPVCAL § 14x.
Anmeldelse til registrering
Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen.