Adgang til TFE (Test for Erhvervslivet) kræver, at I har et TEST virksomhedscertifikat eller et TEST medarbejdercertifikat.

Sådan bestiller I et testcertifikat, hvis I selv bruger TFE

Er tjenesteudbyder hos Nets
Tjenesteudbydere hos Nets kan selv udstede et testcertifikat. Det er virksomhedens NemID administrator, som kan udstede et nyt TEST certifikat.

Har virksomheden allerede et TEST certifikat, kan det bruges. Vi skal registrere, hvilken kanal I ønsker at teste på.

Send en mail til ekapital@sktst.dk med oplysning om;

  • Indberetningskanal samt cvr-nr. og UID-nr., hvis der bruges et virksomheds TEST certifikat.

  • Indberetningskanal samt cvr-nr. og RID-nr., hvis der bruges et medarbejder TEST certifikat.

Er ikke tjenesteudbyder hos Nets
Er virksomheden ikke tjenesteudbyder hos Nets, bestilles TEST certifikat via Skattestyrelsen. Forvent ca. 14 dages leveringstid. Send en mail til ekapital@sktst.dk med oplysning om cvr-nr., virksomhedens navn og oplysninger om, hvilken indberetningskanal I ønsker at teste på.

Sådan får I adgang til TFE, hvis I tester på vegne af en anden virksomhed

Send en mail til ekapital@sktst.dk med oplysning om;

  • Cvr-nr. på den virksomhed, som I ønsker at teste for
    Jeres cvr-nr.
    Indberetningskanal
    UID-nr. ved brug af virksomheds TEST certifikat.

  • Cvr-nr. på den virksomhed, som I ønsker at teste for
    Jeres cvr-nr.
    Indberetningskanal
    RID-nr. ved brug af medarbejder TEST certifikat

Skattestyrelsen registrerer testcertifikater

I har ikke mulighed for selv at registrere jeres TEST certifikat via TastSelv Erhverv. Dette vil Skattestyrelsen gøre.