Hvis I er nystartet virksomhed, skal I have et cvr-nr. eller se-nr. (hvis I ikke har dansk adresse) for at komme i gang. I dette tilfælde skal I oprette jeres virksomhed på virk.dk. Følg trinene nedenunder:
• Gå ind på virk.dk og tast 40.110 (eller 40.112 for engelsk version) i søgefeltet.
• Tryk på Registrering af udenlandsk virksomhed - start - 40.110 | Erhvervsstyrelsen (eller Registration of Non-Danish Company - Start - 40.112 | Erhvervsstyrelsen)
• Tryk Start selvbetjening Som medarbejder med ID fra et EU/EAA land og vælg herefter dit pågældende land. Hvis jeres land ikke figurerer på listen, eller at I ønsker at oprette jer manuelt, så tryk på plusset ud for Blanket. Der folder sig en tekst ud.
• Tryk på blanket 40.110 i teksten.
• Der åbner sig en manuel blanket, som I skal udfylde.
• Blanketten udfyldes. Skriv i bemærkningsfeltet, at I ønsker at indberette deleøkonomiske indtægter
• Blanketten sendes til virksomhed@erst.dk
Hvis I har oplyst en dansk adresse
Når registreringen er færdigbehandlet, dannes et registreringsbevis. I kan finde det i TastSelv Erhverv under Profil. I kommer til TastSelv Erhverv ved at gå ind på skat.dk og logge på som Erhverv. I skal tilmelde virksomheden NemID, så I kan logge på TastSelv Erhverv.
Hvis I ikke har oplyst en dansk adresse
Når registreringen er færdigbehandlet, dannes et registreringsbevis, som vi sender pr. brev til den udenlandske adresse, som I har oplyst.
Registreringsbeviset kan også findes i TastSelv Erhverv under Profil. I kommer til TastSelv Erhverv ved at gå ind på skat.dk og logge på som Erhverv. For at kunne logge på TastSelv Erhverv skal I have en TastSelv kode, som I modtager fra Skatteforvaltningen. Vi kan kun sende en TastSelv kode til jer, hvis I har oplyst en mailadresse.