Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.308.HR

Skatteyderen, der var bosat i Spanien, var direktør i et selskab med hjemsted i Danmark. Han ejede selskabet gennem et Gibraltar-selskab. Han havde ikke modtaget lønudbetalinger af selskabet, der dog havde afholdt private udgifter. Skattemyndighederne anså ham for begrænset skattepligtig af disse beløb som lønindkomst, ligesom han blev anset for begrænset skattepligtig af udbytte udbetalt til Gibraltar-selskabet. Han havde en fritidsbolig, hvor han overnattede, når han arbejdede i Danmark. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at kun en tredjedel af lønindkomsten vedrørte arbejde udført i Danmark. Højesteret henså til skatteyderens indtægter, der dannede grundlaget for selskabets aktiviteter og omsætning i Danmark, hvor han kunne overnatte og udtalte, at der under disse omstændigheder bestod en formodning for, at skatteyderen havde udført lønarbejde i Danmark.

Højesteret fandt, at skatteyderen måtte anses for aflønnet af selskabet. Der forelå endvidere tvist om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en udlodning til Gibraltar-selskabet. Højesteret henså til, at skatteyderen havde udtalt, at han var den reelle ejer af selskabet, og at det ikke var meningen, at han skulle have løn for sit arbejde i det danske selskab, men del i selskabets overskud, og beløbet var indsat på mellemregningskonto, hvorfra der løbende blev trukket til dækning af skatteyderens privatudgifter. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at Gibraltar-selskabet ikke, i relation til udbytteudbetalingen, havde optrådt som et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue. Højesteret tiltrådte herefter Skatteministeriets påstand, hvorefter skatteyderen var den reelle modtager af en udlodning fra det danske selskab. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, der i det hele frifandt Skatteministeriet.

Selvstændigt skattesubjekt, men ikke reel modtager af udbytte.

TfS 1997, 506 H

Selvstændigt skattesubjekt.

Landsretsdomme

SKM2020.523.ØLR

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten var skattepligtig af beløb, som over en årrække var overført fra appellantens selskab på Belize til hans F3-bankkonti henholdsvis anvendt til køb af bolig i Spanien.

Landsretten fandt bl.a., at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse efter de foreliggende oplysninger til grund, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse, og at selskabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Appellanten havde ikke godtgjort, at han skulle stilles som om, selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

TfS 1998.644 VLR

Landsretten fandt, at virksomhedens organisering som juridisk person med betegnelsen a.m.b.a. ikke havde været forsvarlig, og at det begrænsede ansvar ikke var kendeligt for tredjemand, hvorfor der statueredes personligt ansvar vedrørende udlæg for skattekrav.

Ikke anset for selvstændigt skattesubjekt.

TfS 1997, 611.VLR

Vestre Landsret fandt ved fortolkning af samvirkets vedtægter, at de enkelte deltagere havde begrænset deres hæftelse udadtil, i hvert fald over for de kreditorer, der havde disponeret efter at være blevet bekendt med vedtægternes indhold. Fortolkningen fandtes endvidere underbygget af oplysningerne i udbydernes projektmateriale og af det faktiske hændelsesforløb. Vestre Landsret anså det herefter ikke for godtgjort, at samvirket var et interessentskab.

TfS 1997.287.ØLR

Sagen omhandler spørgsmålet om en virksomhed, som var stiftet som et selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.), reelt måtte anses som en enkeltmandsvirksomhed

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger, som over en årrække var overført fra sagsøgerens selskab på Y1-land til hans danske bankkonti.

Sagsøgeren gjorde gældende, at det udenlandske selskab skulle anses for skattemæssigt transparent, idet selskabet havde fungeret som et åbent depot og ikke havde aflagt regnskaber, og at midlerne var retserhvervet på et tidspunkt, hvor sagsøgeren ikke var skattepligtig til Danmark.

Retten fandt, at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse og på indholdet af selskabets vedtægter, som driften måtte antages at være sket i overensstemmelse med. Heroverfor havde sagsøgeren ikke godtgjort, at selskabet var en skattemæssigt transparent enhed. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af overførelserne fra selskabet efter ligningslovens § 16 A.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 6, at selskabet H1 Inc. ville skulle sidestilles med et dansk aktie-/anpartsselskab.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom en del overskuddet ikke skulle fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Det forhold, der kunne føre til, at Coopet skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk Cooperative var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen var der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H2 Coop skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet bekræftede, at et investeringsbevis i en irsk ICAV, som blev anset for et selvstændigt skattesubjekt, kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.

Spørger ejede en andel af det britiske limited liability partnership LLP, som bl.a. havde to typer af deltagere, der henholdsvis havde en begrænset og ubegrænset hæftelse, og fordelte overskuddet efter en såkaldt carry-mekanisme. 

Skatterådet bekræftede, at det britiske LLP på baggrund af en samlet konkret vurdering skulle anses for at være transparent i en dansk skattemæssigt henseende

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande.

Som led i H1’s globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. ("H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande.

Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

H2 er øverste moderselskab i H1-koncernen. H2 er registreret på Bahamas, men med forretningsmæssig adresse og ledelse bosiddende i Danmark.

Anmodningen om bindende svar omhandlede en række af H2’s datterselskaber, der tilsvarende var registreret på Bahamas, men som skattemæssigt var hjemmehørende i og skattepligtig til Danmark som konsekvens af ledelsens sæde i Danmark.

Skatterådet bekræftede, at de i anmodningen beskrevne fusioner mellem de pågældende Bahamas-selskaber kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler. Skatterådet henså bl.a. til, at de fusionerende selskaber alle var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk selskabsbeskattet Coop (H1) med vedtægter som vedlagt i anmodningen efter danske skatteregler skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Der lægges blandt andet vægt på,

(1) at medlemmerne ikke hæfter for forpligtelserne i det

hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning,

(2) at Coop’et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse,

(3) at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop’et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen,

(4) at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud,

(5) at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt

(6) at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet konkret vurdering, at et hollandsk Stichting administratie kantoor efter danske skatteregler må anses for at være skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk Sociéte en Commandite Spéciale (SCSp), der var etableret ved aftale og som minimum skulle have en ubegrænset hæftende deltager samt en begrænset hæftende deltager, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for at være skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne. 

Skatterådet bekræftede, at en række amerikanske LLC’er i en konkret struktur skulle anses for skattemæssigt transparente enheder efter dansk skatteret. Der blev herved henset til Skatterådets praksis vedrørende amerikanske LLC’er samt til, at de konkrete LLC’er havde karakteristika, der indebar, at enhederne mindede om partnerselskaber.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en Anstalt i Liechtenstein var en enhed, der efter en dansk fortolkning kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Anstalten var en transparent enhed. En række spørgsmål bortfaldt herefter. Skatterådet bekræftede, at et selskab indregistreret på Curacao i dansk skatteretlig henseende kunne sidestilles med et aktie- eller anpartsselskab. 

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt. 

Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, ejer en bolig i et feriekompleks på Seychellerne samt en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset. 

Skatterådet bekræftede, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til et IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne. 

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6. 

Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed skulle anses for at være et investeringsselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at investorer i selskabet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet bekræftede, at idet B S.C.A., SICAV-SIF var skattemæssigt transparent, ansås investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skulle beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.

Sagen omhandlede en påtænkt sammenlægning af to varmeværker. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et A A.m.b.a. kunne indskyde aktierne i det nystiftede selskab, C A/S, i B A.m.b.a. efter en analog anvendelse af overkursreglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorved B A.m.b.a. ikke ville være skattepligtig af værdien af de indskudte aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at det nystiftede A/S forbliver skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, både i forbindelse med modtagelsen af et apportindskud i form af distributionsaktiviteten fra det skattepligtige varmeværk, og hvis det køber varme mv. fra samme. Endelig bekræftedes det, at sammenlægningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for forbrugerne i varmeværkerne.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det i Dubai registrerede selskab, C LLC, efter danske skatteregler er skatteretligt transparent. Det forhold, at selskabsdeltagerne, UAE National Partner og B A/S har indgået ejeraftaler, hvorefter UAE National Partner alene har ret til et årligt vederlag fra B A/S, ledelsen af C LLC fuldstændigt og uigenkaldeligt er B A/S´ ansvar, samt hvorefter hele provenuet i tilfælde af likvidation af selskabet tilfalder B A/S, ændrer ikke på, at C LLC må sidestilles med et selvstændigt skattesubjekt. Disse forhold kan således ikke fratage enheden karakteren af at være et selvstændigt skattesubjekt set i lyset af vedtægternes indhold mht. til enhedens organisering, struktur, deltagernes retsstilling mv., og som er i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav.

Skatterådet kan bekræfte, at aktierne i C LLC - på baggrund af de pr. 1. januar 2014 foreliggende vedtægter og aktionærernes aftalegrundlag i øvrigt - anses for at være koncernselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Skatterådet bekræfter, at den russiske fond, C, efter dansk ret betragtes som en skattemæssig transparent enhed på baggrund af en samlet konkret vurdering.

Der lægges vægt på, at de månedlige nettoresultater udbetales direkte til unitholderne uden formelle godkendelsesprocesser, samt strukturen omkring C, som er uden selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan.

Endvidere bekræfter Skatterådet, at den russiske fond, C, ikke er skattepligtig til Danmark af indkomst fra udenlandske faste ejendomme samt ejendomsavance, og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst i henhold til selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke vil være begrænset skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Det tillægges også vægt, at det irakiske selskab LLC har selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan, og det irakiske selskab LLC skal udstede aktier, og aktierne er som udgangspunkt omsættelige. Hvis det irakiske selskab skal likvideres, skal likvidationsprovenuet tilfalde aktionærerne i henhold til ejerandele.

Skatterådet bekræfter endvidere, at det danske moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra det irakiske datterselskab LLC, idet betingelsen herfor er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1.

Det bemærkes, at det danske moderselskab ejes af to danske anpartsselskaber, der hver er ejet 100 pct. af to personer hjemmehørende i Danmark.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af et amerikansk S-Corp´s vedtægter og virkemåde, at det var et selvstændigt skattesubjekt.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et amerikansk S-Corp var et selvstændigt skattesubjekt.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en italiensk fond var transparent, hvilket medførte, at de danske selskabsinvestorer kunne hjemtage udlodninger af overskudandele fra fonden uden skattemæssige konsekvenser.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en italiensk fond, som var én af flere sub-fonde, var transparent, hvilket medførte, at de danske investorer, som investerede i fonden via et dansk P/S, ville blive beskattet direkte af fondens skattemæssige resultat.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et luxembourgs FCP og et tysk CTA var transparente. Skatterådet fandt endvidere, at de udenlandkse investorer i de to transparente enheder kunne søge indeholdt udbytteskat fra deres investeringer i danske selskaber tilbage, og dermed blive beskattet med en udbytteskattesats på 15 %.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af X KGaA's vedtægter og oplysninger i øvrigt, at X KGaA er at sammenligne med et dansk partnerselskab. X KGaA'et er dermed ikke at anse som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skatteret.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste af rådgiver om et konkret LLC, at enheden skal kvalificeres som en skattetransparent enhed, da enheden mere har karakter af et interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt, at idet en af deltagerne hæftede direkte og ubegrænset var der ikke grundlag for at kvalificere selskabet som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr.2.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Et amerikansk LLC blev på baggrund af en konkret vurdering ikke anset for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, men derimod en transparent enhed. Der blev ved afgørelsen henset til oplysningerne vedrørende enhedens struktur og virkemåde.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2010.354.SR

Et limited liability company indregistreret på Cayman Island blev anset som en selvstændig enhed, der ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2010.316.SR

To ETF-fonde kunne efter en samlet konkret vurdering klassificeres som selvstændige skattesubjekter.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2009.298.SR

A Fund ("Enheden") skal efter dansk skatteret anses for et selvstændigt skattesubjekt, og Enheden skal efter dansk skatteret anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet").

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2007.317.SR

En sammenslutnings virkemåde og struktur medførte, at denne ikke kunne anses for et selvstændigt skatteretligt subjekt. Alene på grund af fraværet af selvstændige ledelsesorganer i det franske FCPR, kunne dette ikke kvalificeres som et ifølge dansk skatteret selvstændigt subjekt.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2007.251.SR

Et udenlandsk selskab kunne kvalificeres som et selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 og at selskabet ikke var et investeringsselskab omfattet af ABL´s § 19.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2007.250.SR

Skatterådet bekræftede, at det udenlandske selskab kunne kvalificeres som et selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke var et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2006.587.SR

Skatterådet svarede, at selskab som påtænktes stiftet efter tyrkiske selskabsretlige regler betragtedes skattemæssigt som et selvstændigt skattesubjekt, idet Skatterådet bl.a. lagde afgørende vægt på, at der var tale om et selskab med begrænset hæftelse.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

TfS 1999.411 LR

Ligningsrådet spurgt, om et Bahamas-selskab kunne anses for transparent, således at investorerne i skattemæssig henseende ansås for direkte ejere af selskabets aktiver. Bahamas-selskabet afveg på en række punkter fra et dansk aktie- eller anpartsselskab, f.eks. kunne et selskab på Bahamas stiftes med en langt mindre kapital end efter danske regler, og bestyrelsen havde meget vidtgående beføjelser. Ligningsrådet tiltrådte imidlertid Told- og Skattestyrelsens indstilling, hvorefter de nævnte afvigelser ikke i sig selv kunne bevirke, at selskabets ansås for transparent, da selskabet efter styrelsens opfattelse ikke på afgørende punkter afveg fra et aktie- eller anpartsselskabslignende selskab.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

TfS 1988.742 DEP

I denne sag havde skattemyndighederne anset to kommanditselskaber for at være kapitalselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, da komplementaren ikke havde nogen ejerandele i kommanditselskaberne og heller ikke tog del i det løbende driftsresultat. Skatteministeriet tog imidlertid bekræftende til genmæle ved Vestre Landsret med henvisning til at det forhold, at komplementaren ikke deltager i selskabets drift og ikke er medejer af selskabets formue, ikke i skattemæssig henseende kan frakende selskabet dets karakter af kommanditselskab.

Ikke omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.