åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.6.1.1 Beskatning af gaver" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af gaver og de forskellige gavebegreber.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Hvornår er der tale om en gave?
  • Hvornår skal gaven beskattes?
  • Hvordan skal gaven værdiansættes?
  • Kompensation for udskudt skat
  • Kompensationskrav ved formuedeling mellem papirløst samlevende
  • Puljepasningsordninger
  • Bemærk
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 4, stk. 1, litra c.

Undtagelse

Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, skal ikke regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 5, stk. 1, litra bx,x og afsnit C.A.6.2 om gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven.

Se afsnit C.A.5.5 om gaver fra arbejdsgiveren til ansatte. Det er kun gaver, man modtager fra sin egen arbejdsgiver, der bliver beskrevet.

Hvis man modtager en gave, der udspringer af ansættelsesforholdet, fx fra sit firmas forretningsforbindelser, hører gaven normalt til den kategori af gaver, der er indkomstskattepligtige efter SL § 4, stk. 1, litra c.

Bemærk

Selv om et gode ikke skal beskattes ud fra et gavesynspunkt, kan godet godt være skattepligtigt alligevel. Det kan fx være, hvis godet anses som et supplement til løn, leje eller renteindtægter eller som maskeret udbytte fra et aktie- eller anpartsselskab.

Hvornår er der tale om en gave?

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

En gave kan fx være

  • en aktuel overdragelse af et formuegode
  • et løfte om en fremtidig ydelse
  • et løfte om eftergivelse af gæld
  • et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

En gave kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder. ►◄ 

Betingelser

Det er en betingelse for, at en gave er givet, at gavemodtageren kender til gaveløftet, således at gavemodtageren har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren. Se fx TfS1989.176.VL

Det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag eller kun delvis vederlag. I praksis sker der kun korrektion og beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag, og parterne ikke har interessesammenfald.

Hvornår skal gaven beskattes?

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven. Se fx LSR.1945.25. Der kan imidlertid være knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet skal udskydes. Se fx LSR.1946.153, hvor gavemodtageren først blev beskattet af gaven ved rentenyderens død.

Det forekommer, at gavemodtageren efterfølgende bliver klar over gavens skattemæssige konsekvenser og giver afkald på den. Et sådant afkald kan normalt ikke tillægges skattemæssig betydning. Se fx LSR.1950.142.

Hvis en gaveoverdragelse af fx aktier er sket under forudsætning af, at Skattestyrelsen godkender den aktiekurs, der er anført i gaveanmeldelsen, er gaven i skattemæssig henseende ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om Skattestyrelsen først godkender aktiekursen på et senere tidspunkt.

Hvordan skal gaven værdiansættes?

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Hvis gaven stammer fra udlandet, er det dens værdi her i landet, der skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen. Se fx LSR.1957.18 og LSR.1959.119.

Se SKM2002.133.LSR om værdiansættelse af gaveoverdragne mælkekvoter.

Ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af et formuegode kan der foreligge sådanne konkrete forhold, at gavebeskatning ikke kommer på tale. Se fx LSR.1981.165 og LSR.1978.56.

►Kompensation for udskudt skat

Ved skatte- og gaveafgiftspligtige gaveoverdragelser med succession kan den udskudte skat enten blive kompenseret ved et prisnedslag i handelsværdien af det overdragne aktiv, jf. KSL § 33 C eller ved optagelse af passivpost, jf. KSL § 33 D.

Se SKM2008.876.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at de overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skulle værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Da der ikke var tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtelse, skulle skatteforpligtelsen værdiansættes således, at overdragelsessummen afspejlede handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari ville ikke afspejle eventualforpligtelsens handelsværdi, der måtte antages at ligge under kurs 100.◄

Se endvidere SKM2011.406.SKAT, der på baggrund af landsskatteretskendelsen præciserer, at når parterne i en gaveoverdragelse ved værdiansættelsen af et aktiv har taget hensyn til den udskudte skat, kan de ikke samtidig beregne passivpost efter KSL § 33 D. Ved gaveoverdragelse med succession kan der herefter tages hensyn til udskudt skat med det største af beløbene:

  • udskudt skat der indgår ved aktivets værdiansættelse
  • passivpost beregnet efter KSL § 33 D

Højesteret har i SKM2018.319.HR bekræftet, at der ikke både kan gives et nedslag efter KSL § 33 C og KSL § 33 D, da begge bestemmelser har til formålx xat søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købesummen berigtiges helt eller delvist ved en gave, og at det således følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden.

Parternes kursfastsættelse af skatteforpligtelsen i overdragelsesaftalen er undergivet Skattestyrelsens prøvelse.

Se også SKM2001.28.LSR om delvis gaveoverdragelse af en aktiebeholdning fra far til søn med succession, hvor passivposten skulle beregnes på grundlag af hele den overdragne aktiebeholdning.

Kompensationskrav ved formuedeling mellem papirløst samlevende

Som udgangspunkt skal en person, der modtager en ydelse fra sin tidligere samlever, betragte ydelsen som en gave og regne den med i opgørelsen af sin indkomst.

Når man skal afgøre, om en person skal betale indkomstskat af en ydelse, som han/hun har modtaget fra en tidligere samlever, er det afgørende, om modtageren har et retskrav på kompensation. Hvis modtageren har et retskrav på kompensation, er der ikke tale om en gave, og modtageren skal derfor ikke betale indkomstskat. Se UfR 1986.22H, UfR 1986.435H, VLD 9.4.1981, (skd 58.295) og TfS 1994,164LSR.

Puljepasningsordninger

En puljepasningsordning er en dagpasningsordning, hvor forældrene påtager sig en forpligtelse til at arbejde et vist antal dage om året i daginstitutionen.

Ligningsrådet har udtalt, at hvis forældre gratis udfører arbejde i en puljepasningsordning, bør der i ligningsmæssig praksis ses bort fra den økonomiske fordel, der kan opnås ved, at et barn er tilmeldt ordningen.

►Bemærk

Bemærk, at teksten fra afsnit C.A.6.1.2.1 er indarbejdet i dette afsnit.  ◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2018.319.HR

Korrektion af de aftalte handelsværdier
Højesteret fandt, at ved vurderingen af SKATs adgang til at korrigere de aftalte handelsværdier måtte A og NB som nevø og morbror anses for at være interesseforbundne parter, jf. herved også, at den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i KSL § 33 C, omfatter "søskendes børn".

A har under sagen ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad grundlaget var for den overdragelsessum, som blev aftalt mellem ham og NB. Navnlig var den ejendomsmæglervurdering, som ifølge NB’s forklaring blev indhentet i 2006, ikke fremlagt. Heroverfor står, at SKATs vurdering var baseret på en besigtigelse af ejendommene og på drøftelser med NB.

Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 22. december 2014, som ikke var indbragt for domstolene, lagt til grund, at gaveværdien af ejendommene udgjorde 1.370.800 kr., og at den samlede gaveværdi af de overdragne ejendomme efter fradrag af overprisen for betalingsrettigheder udgjorde 1.135.082 kr. Dette skal ses i forhold til en samlet reguleret overdragelsesværdi på 10.235.082 kr.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at der forelå en væsentlig afvigelse mellem den aftalte købesum for de to ejendomme og ejendommenes handelsværdi, og at SKAT har været berettiget til at foretage korrektion af den aftalte overdragelsessum som sket, jf. herved EBL § 4, stk. 6, og AL § 45, stk. 3.

Beregning af en passivpost
KSL § 33 C om mulighed for at overdrage en virksomhed med succession blev gennemført ved lov nr. 763 af 14. december 1988 (Succession ved familieoverdragelse). Lovens § 33 D om beregning af en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar blev indsat ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.).

Højesteret fandt, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder var holdepunkter for, at der ved siden af et nedslag i handelsværdien efter § 33 C kunne beregnes en passivpost efter § 33 D. Tværtimod byggede § 33 D på en forudsætning om, at der efter den dagældende forståelse af § 33 C ikke allerede var adgang til at foretage fradrag efter denne bestemmelse ved overdragelse med succession. Forholdet mellem de to regler var i øvrigt ikke nærmere omtalt i forarbejderne til § 33 D.

Efter den forståelse af adgangen til at foretage nedslag i handelsværdien efter § 33 C, som var blevet fastslået ved Landsskatterettens afgørelse af 10. september 2008 (SKM2008.876.LSR), og som blev præciseret ved Skatteministeriets styresignal i SKM2011.406.SKAT, har erhververen krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis KSL § 33 C og lovens § 33 D, men der kan ikke samtidig gives fradrag efter begge regler.

Det er ubestridt, at A var økonomisk bedst stillet ved som sket at få nedslag i handelsværdien efter § 33 C frem for at få beregnet en passivpost efter § 33 D.

Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at A ikke var berettiget til tillige at kunne beregne en passivpost efter KSL § 33 D.

Højesteret stadfæstede herefter dommen.◄

Stadfæstelse af SKM2017.428.VLR

UfR1986.22H

Den 16-årige K flyttede sammen med den 26-årige M og hjalp ham under tre års samliv med at opdrætte heste og sælge rideudstyr. Hesteopdrættet og salg af rideudstyr foregik fra en gård, som M lejede og efter to års forløb købte med en kontant udbetaling på 138.000 kr. Ved samlivets ophør forlangte K andel i M's formue, der i det væsentlige bestod af gården og et antal heste. Efter at K ved skifteretten havde begæret opløsning af fællesskab/sameje, angik parterne forlig om, at K skulle have ca. 30.000 kr.

Skattevæsenet havde under sagen opgjort beløbet til 25.000 kr. og fandt ikke, at K havde krav på beløbet. Skattevæsenet fik medhold i, at beløbet var indkomstskattepligtigt for K enten som gave eller som arbejdsvederlag.

Beskatning

UfR1986.435H

K, der i ca. 15 år havde samlevet med M, med hvem hun havde ni børn, ophævede samlivet og flyttede med børnene. Ved samlivets ophør overdrog M en bil til K og gav hende forskellige kontante beløb, der bl.a. blev brugt til køb af en fast ejendom. M betalte også underholdsbidrag til børnene efter aftale. K blev ikke anset indkomstskattepligtig af bidraget til børnene i det omfang, det oversteg normalbidraget. Retten antog, at K under det mangeårige samliv gennem arbejde i hjemmet og i M's virksomhed i betydeligt omfang havde bidraget til at sikre de formueværdier, som forelå ved samlivets ophør, og at de overdragne værdier var ydet for at sætte K i stand til at opretholde et hjem for sig selv og børnene. Under disse omstændigheder var der ikke grundlag for at anse det modtagne som gave eller at betragte det som arbejdsvederlag. K fandtes derfor ikke indkomstskattepligtig.

Ikke beskatning

Landsretsdomme

►SKM2021.173.ØLR◄

►Sagen angik, om en række pengeoverførsler, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror i indkomstårene 2006 og 2007, skulle anses som værende skattepligtige gaver eller skattefrie lån.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de indsatte beløb
udgjorde lån.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.◄

►Stadfæstelse af SKM2020.123.BR

SKM2018.309.ØLR

Skatteyderen havde i indkomstårene 2008-2010 overført ca.  9,5 mio. kr. til sin konto i Danmark fra Y6-land. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne angik to lån ydet af skatteyderens mor, som var bosat i Y6-land. Henset til, at gældsbrevene var udarbejdet på dansk, at de ikke var underskrevet af skatteyderens mor og at der i øvrigt ikke forelå nogen korrespondance vedrørende låneoptagelse og oprettelsen af gældsbrevene, fandt landsretten, at skatteyderen havde en skærpet bevisbyrde for, at pengeoverførslerne udgjorde lån.

Herefter fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne stammede fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Landsretten fandt endvidere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. SFL § 27, var opfyldt.

Stadfæstelse af SKM2017.405.BR

SKM2017.344.ØLR

►Byretten havde fundet, at skatteyderen ikke havde bevist sin påstand om, at han havde finansieret købet af en fast ejendom i USA for kr. 4.750.000 med lån og anså ejendommen erhvervet som en skattepligtig gave.

Af de grunde, byretten havde anført, og da det, der var fremkommet for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten byretten dom, hvori Skatteministeriet blev frifundet◄

.

►Stadfæstelse af SKM2016.252.BR

SKM2013.389.ØLR

Appellanten foretog den 20. november 2008 en veksling i F1-Bank af DKK 90.848 til Euro 12.000. Appellanten legitimerede sig i den forbindelse overfor vekselbanken og kvitterede for vekslingen. Det var uomtvistet, at pengene stammede fra sagsøgerens broder og svigerinde. Appellanten gjorde gældende, at han foretog vekslingen på vegne af sin broder og svigerinde, og at han straks efter vekslingen tilbagegav pengene til broderen. Appellanten, broderen og svigerinden havde under sagen, navnlig over for skattemyndighederne, afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om hændelsesforløbet og baggrunden for vekslingen.

Landsretten stadfæstede byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet af de grunde, der var anført af byretten. Byretten henviste til de skiftende forklaringer, til at forklaringen om baggrunden for hævningerne ikke var bestyrket af objektive omstændigheder og fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for eller sandsynliggjort, at pengene, som hans broder ubestridt havde overladt til ham, ikke var en gave.

Stadfæstelse af SKM2012.605.BR

TfS1989.176.VL

En plejehjemsbeboer, der var afgået ved døden, havde afgivet en erklæring om, at der fra en konto i andelskassen blev overført nogle beløb til nye indlånskonti, der tilhørte nogle navngivne, umyndige personer. Erklæringen var underskrevet til vitterlighed af plejehjemmets bestyrer og en andelskasses forretningsfører. Vestre Landsret tiltrådte, at de overførte beløb måtte betragtes som en dødsgave. Retten lagde til grund, at forretningsføreren, der var far til og værge for to af de begunstigede personer, ikke havde modtaget gaveløfterne med den virkning, at afdøde skulle være afskåret fra at tilbagekalde løfterne. Det var herefter med rette, at der var beregnet arveafgift af beløbene.

VLD 9.4.1981, skd 58.295

M og H havde levet sammen fra 1970. Fra 1973 boede de sammen i en ejendom, som M havde erhvervet. I 1975 indgik de en overenskomst om ejerforholdet til deres formuegenstande, hvorefter H ved ophør af samlivet skulle have ret til halvdelen af ejendommens friværdi. I overensstemmelse hermed fik H efter samlivets ophør udbetalt 70.000 kr. Under hensyn til at den etablerede ordning efter parternes økonomiske forhold tilgodeså dem begge i tilfælde af samlivets ophør, og at H efter omstændighederne også uden en aftale derom kunne have haft krav på andel i salgsprovenuet, fandtes der ikke grundlag for at anse overdragelsen af halvdelen deraf som en indkomstskattepligtig gave.

Ikke beskatning

Byretsdomme

SKM2021.273.BR

 ►Retten fandt det ikke godtgjort, at kontante indsætninger på sagsøgerens bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige forhøjelse på dette punkt.

Retten bemærkede i den forbindelse, at der var afgivet divergerende forklaringer, og at der ikke forelå objektive beviser, der understøttede de afgivne forklaringer om, at en del af beløbene udgjorde skattefrie lån fra familie og bekendte. Videre bemærkede retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en del af beløbene stammede fra skattefrie spilgevinster, eller at hun havde haft et nettooverskud ved spil, som var til disposition for hendes privatforbrug. 

Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013.◄

►Sagen er anket til Vestre Landsret◄

SKM2021.125.BR

►Retten fandt, at hensigten med et dokument, som både i titel og tekst var beskrevet som et arveforskud, måtte være at give sagsøgeren et arveforskud, og dermed ikke et testamente om almindelig arv. Da det var mellem søskende, fandt retten, at sagsøgeren var indkomstskattepligtig af arveforskuddet efter SL § 4. Sagsøgerens ene påstand ville forpligte arveforskudsgivers dødsbo, som ikke var part i sagen, og Skatteministeriet blev frifundet ift. begge sagsøgerens påstande.◄ ►Sagen er anket til Østre Landsret◄
SKM2021.38.BR

►Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonto, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra lån og tilbagebetaling af lån fra venner og familie. Sagsøgerens forklaringer var således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten bemærkede i den forbindelse, at det skatteretlige dokumentationskrav gjaldt uanset kulturel baggrund.  Den omstændighed, at SKATs straffesagsenhed havde afsluttet straffesagen mod sagsøgeren med en henstilling og uden sanktion var uden betydning for den civilretlige vurdering i skattesagen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.  ◄

 

SKM2017.462.BR

Skatteyderen stod i motorregisteret registreret som bruger af en leaset motorcykel. SKAT havde indhentet skatteyderens kontoudtog og kunne konstatere, at skatteyderen ikke selv havde betalt for hverken engangsydelsen eller de løbende betalinger. Skatteyderen oplyste, at de til leasingen forbundne udgifter var betalt af hans svoger, og at det rettelig var svogeren, som var den reelle bruger af motorcyklen.

Af leasingkontrakten stod skatteyderen anført som leasingtager, og der var i kontrakten anført en række personlige oplysninger, herunder bl.a. cpr-nummer.

Skatteyderen havde ikke forsøgt at ændre registreringen i motorregisteret og anfægtede først rigtigheden af registreringen, efter SKAT havde indkaldt til et møde vedrørende motorcyklen, som han udeblev fra, og efter SKAT dernæst fremsendte agterskrivelsen.

Retten fandt, at der under sådanne omstændigheder, hvor skatteyderens navn fremgår af leasingkontrakten, hvor han udeblev for mødet med SKAT, hvor registreringen i motorregisteret fremgår af den personlige skattemappe, og hvor der ikke blev foretaget skridt til at ændre registreringen, er en formodning for, at registreringen i motorregisteret er korrekt.

Herefter fandt retten ud fra en samlet bedømmelse, at det påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at han ikke var leasingtager, hvilken retten fandt ikke var løftet. 

SKM2017.172.BR

Skatteyderen havde modtaget en check på 825.000 kr. fra sin tidligere samlevers faster. Der blev ikke i forbindelse med pengeoverdragelsen udarbejdet et gældsbrev, og pengene blev aldrig betalt tilbage. Da SKAT efterfølgende påbegyndte sagsbehandlingen af skatteyderens skattesag, blev der udarbejdet et gældsbrev, som bl.a. indeholdt vilkår om, at långiveren ikke kunne kræve lånet indfriet, og der var ikke fastsat krav om forretning eller tilbagebetaling. Skatteyderen og hendes tidligere samlever overførte i tiden efter modtagelsen af pengene store beløb frem og tilbage mellem sig.

Retten anså pengene for overdraget mellem interesseforbundne parter, og at pengene var en skattepligtig gave. Da retten fandt, at gaven tillige var tiltænkt skatteyderens tidligere samlever, blev spørgsmålet om den endelige fordeling af gavebeløbet mellem parterne hjemvist. 

Sagen er anket til Østre Landsret. Anken er hævet den 2. april 2020, og byrettens afgørelse er derfor  endelig.

Landsskatteretskendelser

SKM2021.117.LSR

►Landsskatteretten gav tilladelse til omgørelse af en tilbagekaldelse af et arveafkald, da hovedårsagen til tilbagekaldelsen af arveafkaldet fandtes at være, at skatteyderen også skulle have del i arven efter sin afdøde ægtefælle. Dispositionen var derfor ikke i overvejende grad båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, uagtet at tilbagekaldelsen af arveafkaldet ville medføre, at boafgiften blev lavere. De øvrige betingelser for omgørelse var ligeledes opfyldt.◄  

SKM2020.23.LSR

Klageren blev anset for at have modtaget en skattepligtig gave fra familie og venner, som havde hjulpet klageren med at ekspedere i klagerens butik i forbindelse med, at klageren havde været syg. For Landsskatteretten nedlagde klageren påstand om, at han var berettiget til et korresponderende fradrag, svarende til værdien af den ansatte skattepligtig gave. Heri fik klageren ikke medhold. Landsskatteretten fastslog, at klageren ikke havde været retligt forpligtet til at betale en udgift til antagelse af personer til at hjælpe i sin virksomhed, som svarede til størrelsen af den skattepligtige gave modtaget af familie og venner, og at klageren derfor ikke var berettiget til at fradrage denne udgift. Landsskatteretten bemærkede herved, at hverken klageren eller klagerens familie og venner rent faktisk havde afholdt en sådan udgift. Endelig fandt Landsskatteretten, at Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2005.99.ØLR og Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2005.539.LSR ikke kunne føre til et andet resultat.  

SKM2019.583.LSR

Skatterådet havde besvaret et spørgsmål om, hvorvidt fjernelse af en begunstiget i en trust kunne ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for hende, benægtende. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen. Landsskatten lagde vægt på, at retten i en tidligere afgørelse om den samme trust havde fundet, at den var transparent i forhold til den pågældende person, hvorfor trustens formue ansås for at tilhøre hendes formue.  Der ville således ske en overførsel af en formuefordel fra hendes formue til de nye begunstigede. Skatterådets afgørelse: SKM2016.220.SR

SKM2015.131.LSR

Beregningen i henhold til KSL § 33 C af nedslag i handelsværdien og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skulle foretages ved anvendelse af en efter-skat rente.

SKM2008.876.LSR

En vognmandsforretning blev afhændet med succession. Retten fandt, at handelsværdien af aktiverne skulle fastsættes under hensyn til skatteforpligtelsen. Skatteforpligtelsen kunne ikke sættes til kurs pari.

Skatterådets afgørelse: SKM2007.231.SR

SKM2002.133.LSR

Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris. Kvoten skulle i stedet ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kilo mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med.

SKM2001.28.LSR

Ved en delvis gaveoverdragelse af en aktiebeholdning fra far til søn med succession var der ikke hjemmel til at nedsætte passivposten efter forholdet mellem gave og vederlag, og passivposten skulle derfor beregnes på grundlag af hele den overdragne aktiebeholdning.

TfS1994.164LSR

En klager, der havde levet i et papirløst forhold i 5 ½ år, klagede over, at skattemyndighederne havde anset et beløb på 370.000 kr., som hun havde modtaget i forbindelse med ophævelse af samlivet, for en skattepligtig gave. Samleveren havde under samlivet oparbejdet en formue på cirka tre millioner kr., og klageren henviste til, at hun havde bidraget hertil dels ved sit arbejde i hjemmet og dels ved sin deltagelse i repræsentation mv., hvorved der var skabt fornødent grundlag for at tilkende hende et kompensationsbeløb i forbindelse med samlivsophævelsen. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at klageren havde ydet en sådan indsats til støtte for samleverens formuefremgang, at der i forbindelse med samlivsophævelsen var grundlag for et skattefrit kompensationskrav. Der var henset til samlivets varighed, at der hovedsageligt havde været tale om almindeligt hjemmearbejde, samt at den formue, som samleveren havde tilvejebragt, helt overvejende måtte anses at stamme fra hans egen arbejdsindsats. Beløbet var derfor skattepligtigt efter reglerne i SL § 4.

Beskatning

LSR.1981.165

A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for indkomståret 1978 med værdien af en parcel, der var blevet tilskødet ham. Forhøjelsen var på 14.800 kr. Der var tale om en mindre parcel på 369 m², som tidligere havde været benyttet som vandværksgrund. Da vandværket var nedlagt, ønskede kommunen, som ejede parcellen, at skille sig af med den, og den blev derfor tilbudt ejerne af de to tilstødende ejendomme, herunder klageren. Klageren havde først afslået at overtage arealet, men havde nødtvungent accepteret, efter at naboen havde afslået. Klageren havde dog stillet den betingelse, at overtagelsen ikke skulle komme til at koste ham noget, fordi kommunen havde knyttet en række forpligtelser til salget, som ville medføre betydelige udgifter, bl.a. til planering, beplantning mv. Efter at tilsynsrådet havde besigtiget parcellen, tiltrådte dette, at kommunen overdrog parcellen vederlagsfrit til klageren mod, at denne påtog sig nærmere i skødet angivne forpligtelser og udgifter. Landsskatteretten var enig med klageren i, at han ikke havde modtaget nogen skattepligtig gave, selv om han ikke havde betalt for parcellen. Landsskatteretten lagde vægt på de forpligtelser og udgifter som klageren havde påtaget sig i forbindelse med overdragelsen. Den påklagede ansættelse blev derfor sat ned med 14.800 kr.

Ikke beskatning

LSR.1978.56

A klagede over, at skatterådet havde forhøjet hendes selvangivne indkomst med 11.874 kr., der var anset som en indkomstskattepligtig gave.

Klageren påstod, at det pågældende beløb skulle betragtes som arv efter hendes afdøde mands bror, som i 1975 var afgået ved døden i USA, hvor han var bosat. Klageren havde fået oplyst, at hun var betænkt i afdødes testamente, men at dette ikke kunne godkendes af de amerikanske myndigheder, fordi det ikke var underskrevet af to testamentsvidner.

Afdødes hustru havde dog lovet klageren, at hun skulle få udbetalt det afsatte beløb, og hun havde herefter modtaget de 11.874 kr.

Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at afdøde havde ønsket at betænke klageren med et beløb, der skulle tilfalde hende efter hans død, hvilket var udtrykt skriftligt. Retten fandt også, at det forhold at afdødes optegnelser, som han selv havde opfattet som et testamente, men som på grund af mangel af vidnepåtegninger ikke kunne betragtes som et formelt gyldigt testamente, ikke burde være afgørende for den skattemæssige behandling af det udbetalte beløb. Retten gav herefter klageren medhold i klagerens påstand, og den påklagede ansættelse blev sat ned med 11.874 kr.

Ikke beskatning

LSR.1959.119

►Guldsmed A klagede blandt andet over, at skatterådet ikke havde godkendt fradrag for kapitaliseret værdi af betinget modydelse for gavebil, 5.000 kr. 

Det var oplyst, at klageren i 1955 fik foræret en bil af en morbror i Amerika. Bilen blev dog givet med den klausul, at morbroren skulle have rådighed over den, når han var på besøg her i landet. Denne klausul havde klageren kapitaliseret til 5.000 kr., og han havde derfor fradraget dette beløb ved indkomstopgørelsen, mens han som indtægt havde medregnet bilens vurderingssum på 8.000 kr.

Efter det oplyste om morbrorens faktiske brug af vognen, siden den blev givet til klageren, indstillede ligningsmyndighederne til Landsskatteretten, at klageren fik et fradrag på 1.000 kr. for den kapitaliserende værdi af den betingede modydelse for gavebilen.

Landsskatteretten fulgte ligningsmyndighedernes indstilling.◄

LSR.1957.18

En skatteyder havde modtaget nogle kogeplader og en elektrisk ovn fra sin søn i USA. Værdien af gaven var 2.269 kr. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen efter de dagældende regler skulle anses for indkomstskattepligtig af gaven, fordi giveren boede i udlandet, og gavens værdi ikke var så beskeden, at den hørte til den kategori af gaver, der ikke tages i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Beskatning

LSR.1950.142

En pensionist, der var født i 1873, havde i 1912 i forbindelse med køb af en forretning lånt 5.000 kr. af sin svoger og nogle få år senere yderligere 10.000 kr. Ifølge gældsbrev skulle skatteyderen forrente gælden, mens der ikke stod noget om afdrag på selve gælden. Renten blev betalt til omkring 1939-40, men der blev ikke betalt afdrag på selve gælden. I 1947 i forbindelse med skatteyderens guldbryllup blev gældsbrevet kvitteret som gave. Det havde ingen betydning for den eventuelle skattepligt, at skatteyderen ikke var klar over de skattemæssige konsekvenser som det kvitterede gældsbrev havde. En senere tilbagekaldelse kunne heller ikke ændre de faktiske forhold. Under hensyn til skatteyderens alder og indtægtsforhold samt omstændighederne i øvrigt indkomstbeskattede man imidlertid kun den del af den eftergivne gæld, der svarede til skatteyderens faktiske formue pr. årets udgang eller på det nærmeste halvdelen af det eftergivne lån.

Beskatning

LSR.1946.153

En assurandørs hustru havde i 1929 fået 2.500 kr. foræret af sin onkel, som af giveren blev deponeret i et forvaltningsinstitut. Samtidig fik hendes tre søskende tilsvarende beløb på samme vilkår. Gavemodtagerens mor skulle nyde renterne af kapitalerne, så længe hun levede, og det var desuden bestemt, at hvis nogen af kapitalejerne, skatteyderens hustru og dennes søskende, afgik ved døden før moderen, skulle den pågældende kapitalandel overgå til deling mellem de resterende søskende. Den 8. oktober 1937 afgik den ene af kapitalejerne ved døden. Efter moderens død den 18. marts 1944 fik skatteyderens hustru til fri disposition og rentenydelse udbetalt dels den for hende deponerede kapital, dels den hende tilkommende tredjedel af hendes afdøde brors andel. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen måtte anses for indkomstskattepligtig af beløbet.

Beskatning

LSR.1945.25

Den påklagede ansættelse skyldes, at de stedlige ligningsmyndigheder til det selvangivne beløb har lagt et beløb af 5000 kr., som klageren har modtaget som gave fra en bror. Det fremgår, at klageren, der tidligere havde været ansat i broderens møbelfirma, var udtrådt af denne virksomhed og havde købt en vinstue, hvortil broderen havde hjulpet ham med et beløb af 5000 kr., der dog først var kommet til udbetaling i 1943. Da det imidlertid er oplyst, at gavetilsagnet om beløbet er ydet inden udgangen af året 1942, må landsskatteretten være enig med de stedlige ligningsmyndigheder i, at de 5000 kr. skal medregnes i den skattepligtige indkomst for skatteåret 1943-44, hvorfor det må have sit forblivende ved den skete ansættelse.

Beskatning

Skatterådet

SKM2019.431.SR

Spørger, der i skattemæssig henseende var kapitalejer af trustkapitalen, ønskede at vide, om en ophævelse af trusten med henblik på at overføre formuen til båndlæggelse hos et dansk banks forvaltningsafdeling ville have boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn. Ved båndlæggelsen skulle børnene udlægges som kapitalejere, mens spørger i hele sin levetid var tillagt retten som rentenyder. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførslen ikke medførte boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn, der var fuld skattepligtige til Danmark, eftersom kapitaloverførslen fra spørger til børnene blev anset for at være en gaveoverdragelse.

 
SKM2018.82.SR

Skatterådet bekræftede at en sommerhus- eller boligejer kunne få fradrag efter LL § 8 A, når ejeren donerede en uges ophold i sommerhuset/boligen til en sygdomsbekæmpende forening. Det fradragsberettigede beløb skulle fastsættes til markedsværdien ved udlejning til 3. mand.

Doneres der en uges ophold i ejerens sommerhus eller helårsbolig, beskattes værdien af opholdet hos ejeren, fx efter LL §§ 15 O-P.

Den sygdomsbekæmpende forening kunne give en sygdomsramt familie et ophold i et sommerhus/bolig, uden at det medførte beskatning for den sygdomsramte familie, jf. LL § 7, nr. 22.

SKM2016.461.SR

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed.