Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om sømandsfradrag i SØBL (sømandsbeskatningsloven). 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Begrænsning af fradrag for øvrige udgifter
  • Dispensationer og overgangsregler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, må fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med virkning fra 1. juli 2018 er det en betingelse for fradrag efter SØBL § 3 (sømandsfradrag), at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 3, stk. 6, indsat ved lov nr. 359 af 29. april 2018 § 3, nr. 1.

Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater. Se SØBL § 3, stk. 1, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Bemærk

Fradraget på 105.000 kr. omfatter ikke søfolk om bord på stenfiskerfartøjer og sandsugere. Se SØBL § 3, stk. 2.

Se også

Søfolk på DIS-indkomst

Søfolk på DIS-indkomst efter SØBL §§ 5-8, der sejler uden for begrænset fart, er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag ved arbejde om bord på et dansk eller udenlandsk skib som nævnt i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Det gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller om bord på et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat, og som udelukkende anvendes til formål, der vil kunne omfattet af TSL § 6 eller § 8 a.  Se SØBL § 5b.

Sædvanlige forhyringsvilkår

Det er en betingelse for sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk. Se SØBL § 3, stk. 3, 2. pkt., indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Ved bedømmelsen af, om sømanden er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, lægges der vægt på, om denne er ansat på løn- og arbejdsvilkår svarende til de, som gælder efter kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter for arbejde af den pågældende karakter, og at forhyringsvilkårene i det hele taget svarer til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte med samme anciennitet.

Bemærk

Når et dansk eller udenlandsk skib, jf. SØBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, periodevis anvendes til andre formål end angivet i SØBL §§ 2 eller 5, kan der i sådanne perioder ikke opnås sømandsfradrag efter SØBL § 3, stk. 1. Tilsvarende gælder, når et stenfiskerfartøj, herunder en sandsuger, anvendes til andre formål end stenfiskeri, sandsugning eller de formål, der er nævnt i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1. Se § 6 i BEK nr. 161 af 27.02.2020.

Stenfiskerfartøjer og sandsugere

Sømandsfradraget på 56.900 kr. gælder også ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer, der er indvundet fra havbunden, og som har en bruttotonnage på 20 t eller derover. Se SØBL § 3, stk. 2, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Ansat en del af et år eller deltidsansat

Sømandsfradraget er forholdsmæssigt, når personen er ansat til arbejde om bord på et skib en del af et år eller er ansat med en aftalt arbejdstid, som er kortere end det sædvanlige forhyringsvilkår på fuld tid. Se SØBL § 3, stk. 3, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Efterforskning og udvinding af kulbrinter

Reglerne om sømandsfradrag kan anvendes af personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde udført om bord på skibe og installationer, som anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Se SØBL § 3, stk. 4, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Med virkning fra 1. juli 2018 er det en betingelse for fradrag efter SØBL § 3 (sømandsfradrag), at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 3, xstk. 6x, indsat ved lov nr. 359 af 29. april 2018 § 3, nr. 1.

Skole- og øvelsesskibe

Reglerne om sømandsfradrag gælder også ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe efter lov om maritime uddannelser.

Se SØBL § 3, stk. 4, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Forsknings- og havundersøgelsesskibe

Med virkning fra og med indkomståret 2020 er sømandsfradraget udvidet til at omfatte søfolk, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se SØBL § 3, stk. 5-6, indsat ved lov nr. 1583 af 27. december 2019.

Ved forsknings- og havundersøgelsesskibe skal i almindelighed forstås skibe, som anvendes til at transportere forskere m.v. fra havn til forskellige punker på havet eller mellem forskellige punkter på havet med henblik på, at forskerne kan foretage diverse undersøgelser ude på havet.

Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

På samme måde, som det er tilfældet for traditionelle fragtskibe, vil det være en betingelse for at anvende sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, på forsknings- og havundersøgelsesskibe, at der i henhold til SØBL § 2, stk. 1, er tale om erhvervsmæssig transport af forskere og/eller deres udstyr, som foretages uden for begrænset fart, jf. SØBL § 3, stk. 1, og at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. SØBL § 3, stk. 3.

Det er skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib kan anses for at være et forsknings- eller havundersøgelsesskib. Skibene kan være multifunktionelle med stor fleksibilitet i indretning og udrustning. Det skyldes, at der kan være store variationer i skibenes arbejdsopgaver, som kan bestå af forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologiske og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevareressource, som recipient, transportvej og energikilde.

Bemærk:

Fiskekuttere og trawlere er ikke omfattet af sømandsbeskatningslovens bestemmelser. Der kan således ikke indrømmes sømandsfradrag for arbejde udført om bord på skibe, der anvendes til fiskeri. 

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.2.12 om LL § 9 G om fiskeres fradrag for udgifter ved deres erhverv. 

Begrænsning af fradrag for øvrige udgifter

Når der foretages sømandsfradrag, må der ikke samtidig tages fradrag for bl.a. fagforeningskontingent, A-kassebidrag (herunder lønsikringsbidrag), befordring og øvrige lønmodtagerudgifter efter LL § 9, stk. 1, LL §§ 9 B - 9 D, LL § 13 samt PBL § 49, stk. 1. Se SØBL § 4, stk. 1.

En person, der fravælger sømandsfradrag, kan anvende disse fradragsmuligheder. 

Selvom sømandsfradraget erstatter fradrag for lønmodtagerudgifter, skal sømandsfradraget ikke reduceres med bundfradraget i LL § 9, stk. 1.

Sømandsfradraget opgøres som hovedregel maskinelt. Personer, der ønsker sømandsfradrag, skal derfor ikke selv oplyse fradraget.

Personer, som kan foretage sømandsfradrag, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 4, stk. 2. En person kan ikke vælge at tage fradrag for rejseudgifter eller at få udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser i stedet for sømandsfradraget. Udbetalte rejsegodtgørelser, beskattes som almindelig indkomst for disse personer.

Bemærk

En person, der tager sømandsfradrag, er berettiget til fradrag for bidrag til efterlønsordningen efter PBL § 49.

Dispensationer og overgangsregler

I sømandsbeskatningsloven er der fastsat tre overgangsbestemmelser om sømandsfradrag.

Sejldistance mindre end 50 sømil

Søfolk på skibe i rutetrafik, der før den 23. februar 2005 fik dispensation for en sejldistance, der er mellem 25 og 50 sømil fra havn til havn, har adgang til sømandsfradrag. De betingelser, der gælder for dispensationen skal fortsat være opfyldt.

Andre rederier, der senere måtte besejle en rute, der er givet dispensation til, vil også kunne anvende overgangsreglen.

Hvis besejlingen på ruten ophører helt, bortfalder overgangsreglen om sømandsfradrag for altid. Se SØBL § 14.

Anden erhvervsmæssig anvendelse

Skattestyrelsen kan tillade, at søfolk på skibe, der før den 23. februar 2005 fik dispensation for anden erhvervsmæssig anvendelse end befordring af passagerer og gods, fortsat har adgang til sømandsfradrag, hvis dispensationen fornyes.

Dispensationen kan fornyes, når skibet fortsat anvendes til det formål, der lå til grund for dispensationen. Dispensationen bortfalder, når dette ikke længere er tilfældet og kan ikke senere fornyes. Se SØBL § 15.

Dispensationen gives efter anmodning til et rederi under hensyntagen til skibets anvendelse, fart og forhyringsvilkår. Dispensationen bortfalder derfor ved ejerskifte.

Skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A

Søfolk der den 23. februar 2005 ikke var afskåret fra at anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri rejsegodtgørelse og som nu kan anvende sømandsfradraget, kan vælge fortsat at anvende reglerne om skattefri rejsegodtgørelse.

Valgfriheden bortfalder hvis der foretages sømandsfradrag. Se SØBL § 16.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2016.149.LSR

Landsskatteretssagen drejede sig om, hvorvidt en sømand ansat på forskningsskib var berettiget til sømandsfradrag.

Klageren er ansat som sømand på skibet Skib S1, som er ejet af H1.

Skib S1 sejler rundt på forskellige farvande med eksempelvis forskere, geologer m.fl., der løbende forsker og foretager undersøgelser på havet. Der er fem tør- og vådlaboratorier om bord på skibet, og skibet er udrustet til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Forskerne medbringer endvidere eget udstyr.

Landsskatteretten lægger ved sin afgørelse til grund, at det efter SØBL § 3, stk. 1, er afgørende, om Skib S1 udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og dermed kan anses for en dansk skib, jf. SØBL § 2.

Det lægges videre til grund, at SØBL § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert, jf. SKM2009.99.HR.

Efter det oplyste i sagen, er Skib S1 et skib som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser. Skibet anvendes således ikke kun til transport. Skib S1 anses derfor ikke for udelukkende at anvendes til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke omfattes af SØBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder endvidere, at opregningen af omfattede skibe i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1, er udtømmende, og at det således kan sluttes modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet.

Da skibet ikke udelukkende anvendes til befordring af passagerer eller gods er skibet ikke et dansk skib, jf. SØBL § 2, og sømanden kan derfor ikke få sømandsfradrag efter SØBL § 3, stk. 1.

 Se ovenfor om forsknings- og havundersøgelsesskibe.