Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af insolvenskravet.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Forhold, der kan indgå i vurderingen af, om insolvenskravet er opfyldt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Insolvenskravet betyder, at skyldneren skal godtgøre,

• at denne ikke er i stand til og
• inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Eftergivelse af gælden skal også føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. punkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere, om eftergivelsen har reel nytteværdi for skyldneren. Det må undgås, at en håbløs gæld fører til varig blokering af skyldnerens muligheder for at føre et rimeligt liv. Ved delvis eftergivelse må det sikres, at skyldneren får en realistisk mulighed for at afvikle den resterende del af gælden.

Forhold, der kan indgå i vurderingen af, om insolvenskravet er opfyldt

En række forhold kan indgå i vurderingen af, om insolvenskravet er opfyldt. Det drejer sig om følgende forhold:

1. Husstandens indtægter og udgifter
2. Ny ægtefælle /samlever
3. Subsidiær udlægsadgang
4. Belåning og salg af aktiver
5. Pensionsordninger
6. Arv
7. Pantesikret gæld
8. Gældens størrelse
9. Gælden må ikke være betalt.

a) Husstandens indtægter og udgifter

Med henblik på belysning af insolvensen og skyldnerens muligheder for at overholde en afviklingsordning skal

• skyldnerens aktiver
• aktuelle indtægter og
• formodede fremtidige indtægtsmuligheder

sammenholdes med nødvendige udgifter og gældens størrelse.

Der skal i den forbindelse ikke kun lægges vægt på skyldnerens egne forhold, men også på husstandens. Ægtefællens eller samleverens indkomstforhold må derfor inddrages i vurderingen. Disse personers aktiver kan også indgå i vurderingen, hvis særlige forhold taler for dette.

Er skyldnerens (eller husstandens) indtægtsforhold væsentligt lavere end normalt, skal mulighederne for afvikling af gælden ses i lyset af dette. Har skyldneren fx i længere tid modtaget kontanthjælp, og er der ikke udsigt til, at de økonomiske forhold vil blive forbedret, er dette et forhold, der med stor vægt må indgå i vurderingen af, om eftergivelse kan komme på tale.

Det forhold, at husstandsindkomsten er usædvanlig høj, udelukker ikke i sig selv eftergivelse. Dog må gælden i denne situation være tilsvarende højere, før eftergivelse kan komme på tale.

Når det skal vurderes, om skyldneren har mulighed for at betale gælden, må der tages hensyn til

• rimelige udgifter til bolig
• nødvendig bil
• andre rimelige faste udgifter
• leveomkostninger og
• underholdsforpligtelser.

xRådighedsbeløbet udgør 6.710 kr. om måneden (2021). Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 4.670 kr. om måneden (2021).

Rådighedsbeløbet forhøjes yderligere, hvis skyldneren har forsørgelsespligt over hjemmeboende børn. Således udgør rådighedsbeløbet 1.830 kr. om måneden (2021) pr. barn indtil det fyldte 2. år, 2.340 kr. om måneden (2021) pr. barn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.360 kr. om måneden (2021) pr. barn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. Se SKM 2020.499.Gældst om regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2021 samt gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 4 og § 26.x

Reglerne om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29

b) Ny ægtefælle/samlever

Ved vurderingen af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor der er kommet en ny ægtefælle eller samlever efter gældens stiftelse, må der tages særlige hensyn til dette. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden gælden blev pådraget, og indtil det nye samliv er påbegyndt. En ny ægtefælles eller samlevers eventuelle aktiver skal normalt holdes uden for ved vurderingen. Der må dog i alle tilfælde foretages en konkret vurdering.

c) Subsidiær udlægsadgang hos ægtefællen

I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter kan ægtefællens aktiver indgå i vurderingen på baggrund af reglerne om subsidiær udlægsadgang. Se gældsinddrivelseslovens § 12. Se mere om adgangen til subsidiær udlægsadgang hos skyldnerens ægtefælle i xafsnit G.A.3.1.5.9 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.x

d) Belåning og salg af aktiver

Der må tages højde for, om aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand, kan belånes eller sælges. Ved vurderingen af, om aktiverne skal belånes eller sælges, er det kun skyldnerens aktiver, som skal vurderes.

Som hovedregel forlanges det ikke, at familiens bolig afhændes, hvis boligudgiften er rimelig. Det gælder, uanset om der er friværdi i ejendommen. Er det tilfældet, kan der ved eftergivelsessager foretages udlæg heri, og den pantesikrede del af kravet holdes uden for eftergivelsen.

e) Pensionsordninger

Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning mv. må kræves i samme omfang som efter praksis for gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Se mere herom i xG.A.3.1.7.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.x

f) Arv

Der må også tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder en nærliggende mulighed for arveforskud. Ligeledes bør det også indgå i vurderingen, om skyldner har givet arveafkald forud for ansøgningen om eftergivelse.

g) Pantesikret gæld

I overensstemmelse med de almindelige principper for gældssanering ses der ved eftergivelse bort fra pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Det betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives. Se SKM2008.90.LSR.

h) Gældens størrelse

Der kan ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den må eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, som kan opstilles om de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.

Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Eftergivelse er ikke udelukket, selv om der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler for dette.

i) Gælden må ikke være betalt

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Allerede betalt gæld kan derfor som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM- meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2008.90.LSR	Landsskatteretten fastslog, at det må antages, at der efter opkrævningsloven (nu gældsinddrivelsesloven) ikke kan ske eftergivelse af pantesikret gæld. Da der var foretaget udlæg for hovedparten af kravet i klagerens ægtefælles andelsbolig, måtte klagerens offentlige gæld eller en væsentlig del heraf anses for at være pantesikret. Efter en samlet vurdering var det derfor med rette, at klagerens anmodning om eftergivelse af gæld mod betaling af et engangsbeløb ikke var imødekommet af restanceinddrivelsesmyndigheden.