Indhold
Dette afsnit beskriver, at overdrageren har momsfradrag for tab på debitorer, når fordringen kun er overdraget til sikkerhed, men overdrageren ikke har adgang til fradrag for tab på debitorer, når fordringen er overdraget til eje.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Produktions- og salgsselskaber kan med henblik på at opnå en likviditetsforbedring overdrage fakturakrav på kunder til et factoringselskab eller finansieringsselskab. Fordringerne transporteres enten til sikkerhed for ydede lån eller til eje.
Der sondres altså mellem overdragelse til sikkerhed og overdragelse til eje.
For overdrageren er der momsfradrag for tab på debitorer, når fordringen kun er overdraget til sikkerhed, men der er ikke adgang til fradrag for tab på debitorer, når fordringen er overdraget til eje.
Se AFG1985, 924DEP.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatteministeriet
|
AFG1985, 924DEP
|
Et produktions- eller salgsselskab kan foretage regulering i momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på fordringer, som er overdraget til sikkerhed for tredjemand. Der vil derimod ikke kunne foretages regulering vedrørende fordringer, som er overdraget til eje. Såfremt factoring- eller finansieringsselskabet kun yder långivning, kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions- eller salgsselskabet kunne foretage regulering i momsregnskabet, hvis klienten forbliver ejer af fordringen mod kunden, og det sikres, at alle beløb, der indgår fra kunden, efter momsreguleringen er foretaget, medregnes til produktions- eller salgsselskabets momspligtige omsætning. Der vil også være fradragsret for moms i forbindelse med transporter, der vel er formuleret som en overdragelse til eje, men med samtidig aftale om, at der ved debitors misligholdelse skal ske tilbagetransport, og det med en sådan tilbagetransport meddeles kunden, at betaling med frigørende virkning herefter kun vil kunne ske til vedkommende leverandør.
|
|