| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere
kommentarer |
| Landsskatteretten |
| SKM2017.267.LSR | Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettounderskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var mindre end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter ML § 28, stk. 1, jf. ML § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter ML § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg. | Se SKM2018.638.SKTST om konsekvenserne af afgørelsen. |
| SKM2017.266.LSR | Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettooverskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var større end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter momslovens § 27, stk. 1, jf. ML § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter ML § 28, stk. 1, jf. ML § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter ML § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg. | Se SKM2018.638.SKTST om konsekvenserne af afgørelsen. |
| SKM2014.611.LSR | Et selskab indgik aftaler om formidling af udlejning af feriehuse i eget navn og for feriehusejerens regning. Feriehusejerne og disses lejere fik samtidig mod betaling adgang til selskabets vandland. Landsskatteretten lagde til grund som ubestridt, at selskabet til feriehusejerne rent faktisk leverede 2 ydelser, dels formidling af udlejning af feriehusejernes feriehuse, dels adgang til selskabets vandland. Landsskatteretten fandt ikke, at formidlingsbestemmelsen i ML § 4, stk. 4, ændrede sagens realitet på en sådan måde, at der i kraft af formidlingsbestemmelsen opstod en byttehandelslignende situation. Ikke byttehandel. | Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen ikke ændrer på, at en formidler af en ydelse, der handler i eget navn, men for en andens regning, jf. ML § 4, stk. 4, skal anses for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er ved vurderingen af, om der er tale om en momsmæssig byttehandel mellem formidleren og kommittenten (her feriehusejeren), at det skal lægges til grund, at det formidleren rent faktisk leverer, er en formidlingsydelse til kommittenten. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ML § 4, stk. 4, har den virkning, at kommittenten skal anses for at have leveret en ydelse til formidleren, og at dette medfører, at det i alle øvrige momsmæssige sammenhænge, må lægges til grund, at den formidlede ydelse er leveret fra kommittenten til formidleren. Se også afsnit D.A.4.2.3 om formidlingsydelser. Bemærk, at det anførte i afgørelsen om den momsmæssige behandling af formidlerens ydelser til lejerne, ikke er udtryk for Skattestyrelsens praksis. Se afsnit D.A.5.8.8. |
| SKM2011.219.LSR | Leverancer til skovejere i form af "skovning af træer på rod, herunder bortskaffelse af det fældede træ" udgjorde ikke en samlet ydelse i den forstand, at selskabet kan undlade at svare moms af den fulde værdi af sine leverancer og alene skal svare moms af et nettobeløb, dvs. af værdien af selskabets leverancer fratrukket værdien af det træ, som selskabet måtte modtage fra sine kunder. | |
| SKM2007.391.LSR | En mobiltelefonforhandler ydede rabat på nye mobiltelefoner ved samtidig indlevering af brugte telefoner. Rabatten udgjorde fra 200 kr. til 450 kr. afhængig af, hvilken brugt mobiltelefon der blev indleveret, men den kunne ikke overstige prisen på en ny telefon. Konceptet byt til nyt var omfattet af (dagældende) ML § 28, stk. 2, 1. pkt. Der blev indleveret en funktionsduelig, brugt mobiltelefon, der samtidig i mange tilfælde udgjorde den væsentligste del af betalingen for leveringen af en ny mobiltelefon. Endvidere blev der lagt vægt på, at langt størstedelen af de indleverede mobiltelefoner rent faktisk havde haft en værdi, idet disse var blevet videresolgt. De indleverede brugte mobiltelefoner udgjorde derfor delvise betalinger for leveringen af nye mobiltelefoner. Det bemærkes hertil, at sælger selv i sine annoncekampagner havde anført den subjektive værdi som bestående af et kontantbeløb samt en værdi, der blev givet mod indlevering af en brugt mobiltelefon. | |
| SKM2003.434.LSR | Det var ikke sandsynliggjort at afhentning af kundens gamle møbler i forbindelse med køb af nye møbler var en byttehandel, hvor værdien af kundens brugte møbler blev modtaget som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler, således at momsgrundlaget reelt var højere. Selskabet drev møbelforretning med salg af nye møbler. Endvidere solgte selskabet fra andre lokaler brugte møbler. Det var ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet havde modtaget brugte møbler som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler. Der blev lagt vægt på, at der ikke ud over det forhold, at selskabet har kunnet sælge en del af møblerne, forelå oplysninger, der støttede, at selskabet gav et nedslag i prisen på nye møbler, når kundens brugte møbler blev afhentet ved leveringen. Derudover blev der lagt vægt på, at selskabet efter det oplyste ikke besigtigede kundernes brugte møbler, før der blev indgået aftale om køb af nye møbler. Dette talte også for, at der som af selskabet anført var tale om en service, der ikke influerede på selskabets prisfastsættelse på nye møbler. | |
| Skatterådet |
| SKM2020.553.SR | Spørgers ydelser består i servicering og vedligeholdelse, inkl. reparation, af hjul og bremser i kunders fly. Som led i denne servicering udskiftes den slidte del (hjul eller bremse) med enten en ny eller brugt, men repareret, del. De udtagne brugte hjul og bremser repareres i et andet EU-land af en selvstændig reparatør. Skatterådet bekræftede, at det forhold, at spørger efter endt service/reparation beholder de udskiftede slidte dele, ikke kan anses for udtryk for, at flyejeren har leveret varer mod vederlag til spørger i form af de udskiftede slidte dele. Skatterådet bekræftede, at leveringen af de nye dele, evt. nye brugte dele, til flyejeren momsmæssigt ikke skal anses for et selvstændigt varesalg, men - som en biydelse - anses for en del af service-/reparationsydelsen. Skatterådet bekræftede, at spørger har fradragsret for de reparationsydelser, som spørger selv aftager fra reparatøren i det andet EU-land. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at forsendelsen/transporten af de udskiftede slidte dele til reparatøren i det andet EU-land er undtaget fra reglerne om overførsel af varer til andre EU-lande. Spørger skal således betale moms, dog til 0-sats (fritagelse med fradragsret), her i landet i forbindelse med forsendelserne/transporterne. Forsendelserne/transporterne er dog undtaget fra reglerne om moms på overførsel af varer i tilfælde, hvor reparatøren efter endt reparation returnerer flydelene til spørger i Danmark. | |
| SKM2019.433.SR | Spørger opbevarer standardpaller for sine kunder. Lageret er ikke opdelt, og hver kundes andel af pallerne kan ikke adskilles fysisk fra andre kundes andele. Det vil derfor være tilfældigt, hvis det er samme palle, der bliver indleveret til spørger og senere udleveret til samme kunde. Skatterådet bekræftede, at spørger kan anses for at levere en opbevaringsydelse til kunderne. Der er ikke tale om køb og salg af paller. Der blev lagt vægt på, at opbevaringen må anses for hovedydelsen, og at byttet fra en standardpalle til en anden er en biydelse til opbevaringen. Spørger udleverer standardpaller til udenlandske søsterselskabers kunder, ligesom disse udleverer standardpaller til spørgers kunder. Der sker årligt modregning mellem selskaberne. Evt. udestående differencer mellem selskaberne udlignes ved, at der sker fysisk overførsel af paller mellem selskaberne. Skatterådet bekræftede, at udleveringen af standardpaller til søsterselskabernes kunder kan anses for udlån af paller, ikke varesalg. Der blev lagt vægt på, at der er tale om standardvarer, og på, at der er tale om et samarbejde mellem selskaber, der leverer identiske ydelser. | |
| SKM2008.963.SR | Momsmæssigt var der tale om en byttehandel ved udlån af biler påført reklamer. Idrætsklubberne forpligtede sig til at køre i bilerne og udbrede reklamebudskabet fra de påførte reklamer og var momspligtig af sit reklamesalg i forbindelse med gennemførelsen af byttehandlen. Byttehandler fra 1. januar 2009 behandles efter de almindelige regler for opgørelsen af momsgrundlaget i ML § 27, stk. 1, og ikke ML § 28, stk. 2, jf. lov nr. 525 af 17/6 2008. Fra 1. januar 2009 kan momsen i en byttehandel derfor ikke beregnes på baggrund af forskelsbeløbet. | |
| SKM2006.500.SR | Et tilbagekøbsbevis, der gav den pågældende køber mulighed for at ombytte den erhvervede mobiltelefon til en ny inden for 1 år mod nedslag i salgsprisen ved køb af en ny mobiltelefon, var to selvstændige transaktioner. Dispositionen var derfor ikke omfattet af ML § 27, stk. 5. Der forelå en byttehandel, jf. (dagældende) ML § 28, stk. 2, og der skulle derfor beregnes moms af den fulde salgspris. ML § 27, stk. 5, kunne ikke finde anvendelse, når en forhandler udsteder et tilbagekøbsbevis, der giver den pågældende køber mulighed for at ombytte den erhvervede mobiltelefon til en ny inden for 1 år mod nedslag i salgsprisen ved køb af en ny mobiltelefon. | |