Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.2.1.2.2 Afkald på indtægt" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for, om afkald på indtægt har skattemæssig virkning.

Dette afsnit indeholder:

Regel: Afkald efter retserhvervelse
Regel: Afkald før retserhvervelse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel: Afkald efter retserhvervelse

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Se afsnit C.C.2.5.3.2.1 om retserhvervelse.

Hvis der først er erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, jf. fx LSRM 1950, 142 LSR.

Eksempler: Afkald efter retserhvervelse

Initiativtagerne til en kongres ville give afkald på overskuddet til fordel for en fond. Initiativtagerne skulle selv beskattes af overskuddet, fordi de ikke havde givet afkald, før der var erhvervet ret. Se Skd. 1985.76.753.

En tandlæge skulle beskattes af hele fakturabeløbet, selvom han havde eftergivet den del, der ikke blev refunderet af sygesikringen. Se LSRM 1986, 3 LSR.

Regel: Afkald før retserhvervelse

Hvis der forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse gives afkald på en indtægt over for den, som skulle have betalt vederlaget, skal der normalt ikke ske beskatning.

Betingelse: Blankt afkald, ikke dispositivt afkald

Det er en forudsætning for skattefrihed, at afkaldet er blankt. Det betyder, at den, som skulle modtage beløbet, ikke i forbindelse med afkaldet må træffe beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes.

Der skal altså ske beskatning, hvis modtageren træffer beslutning om anvendelsen (dispositivt afkald).

Eksempler: Blankt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der uden vederlag optræder for en velgørende forening.

En tilforordnet ved et folketingsvalg havde, en uge før han deltog som tilforordnet ved valget, givet bindende afkald på sit diætbeløb. Indtægten skulle derfor ikke beskattes. Se LSRM 1973, 122 LSR.

Eksempler: Dispositivt afkald

Der skal ske beskatning, hvis en skuespiller optræder »gratis« mod, at der betales et beløb til et formål, som skuespilleren bestemmer.

En frivillig medarbejder ved et missionsselskab havde sørget for, at hans honorarer ved foredragsvirksomhed blev sendt til nogle missionsselskaber. Han blev selv beskattet af beløbene. Se LSRM 1974, 29 LSR.

Se også

TfS 1989, 428 VLD, der handlede om en lærer, der var ansat under Skolesamvirket Tvind, og som gav afkald på løn. Da afkaldet udelukkende var begrundet i muligheden for at undgå at afregne A-skat, blev afkaldet ikke tillagt skattemæssig virkning.
Afsnit C.A.1.2.1 om afkald på bl.a. lønindtægter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1998, 5 ØLD	Afkald efter retserhvervelse Landsretten fandt det ikke godtgjort, at et afkald på forpagtningsafgift var givet forud for retserhvervelsen ifølge forpagtningskontrakten, og lagde ved afgørelsen af sagen til grund, at afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til forpagtningsafgiften.
TfS 1989, 428 VLD	En lærer, der var ansat under Skolesamvirket Tvind, gav afkald på løn. Da afkaldet alene var begrundet i muligheden for at undgå at afregne A-skat, blev afkaldet ikke tillagt skattemæssig virkning.
Landsskatteretskendelser
LSRM 1986, 3 LSR	En tandlæge havde behandlet sin svigerfader og udstedt kvitterede regninger, som lød på normalt honorar. Svigerfaderen havde på grundlag af disse regninger modtaget delvis refusion fra Fortsættelsessygekassen Danmark og betalt det modtagne beløb til svigersønnen, der eftergav svigerfaderen det resterende beløb. Tandlægen anførte, at det kun havde været meningen, at svigerfaderen skulle betale det, der svarede til refusionsbeløbene, og derfor havde han selv kun indtægtsført disse beløb. Da der var udstedt kvitteret regning som grundlag for refusionen fra sygekassen, fandt Landsskatteretten, at forholdet måtte betragtes som et efterfølgende afkald, og at regningsbeløbene derfor skulle medregnes i den skattepligtige indkomst med det fulde pålydende.
LSRM 1974, 29 LSR	Dispositivt afkald En frivillig medarbejder ved et missionsselskab havde sørget for, at hans honorarer ved foredragsvirksomhed blev sendt til nogle missionsselskaber. Han blev selv beskattet af beløbene, (fordi han havde disponeret over dem).
LSRM 1973, 122 LSR	Blankt afkald En tilforordnet ved et folketingsvalg havde, en uge før han deltog som tilforordnet ved valget, givet bindende afkald på sit diætbeløb. Indtægten skulle derfor ikke beskattes.
LSRM 1950, 142 LSR	Efterfølgende tilbagekaldelse En pensionist afslog at modtage en gældseftergivelse, men først da han blev klar over eftergivelsens skattemæssige konsekvenser. Da skattepligten allerede var indtruffet, kunne den ikke ophæves af tilbagekaldelsen.
Skatterådet
SKM2017.697.SR	Et holdingselskab drev gennem en række datterselskaber virksomhed inden for samme branche og ville lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder ville støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger efter holdingselskabets valg. Skatterådet bekræftede, at udgifter til markedsføringen og direkte udgifter til arrangementer til indsamling af midler ville være fradragsberettigede for holdingselskabet. Rådet bekræftede desuden, at holdingselskabet ville have skattemæssigt fradrag for donationerne til foreninger, jf. LL §§ 8 A eller 8 H. Der spurgtes desuden til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af datterselskaberne kunne donere et beløb til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtog beløbet og betalte det videre til holdingselskabet. Skatterådet fandt, at holdingselskabet skulle medregne beløbet til den skattepligtige indkomst. Dette selskab var rette modtager af beløbet, da der ikke var givet endeligt afkald på beløbet til fordel for en på forhånd bestemt forening. Datterselskabet ville - som konceptet var udformet - ikke være skattepligtigt af beløbet, da det blev modtaget på vegne af holdingselskabet.
SKM2014.876.SR	Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål i relation til et spildevandsforsyningsselskabs medfinansiering af klimatilpasningsprojekter i henhold til Miljøministeriets særlige regler herom. Skatterådet fandt bl.a., at spildevandsforsyningsselskabet var rette omkostningsbærer i relation til betalinger af kommunens udgifter til klimatilpasningsprojekter. Der blev bl.a. henvist til ordlyden af reglerne for medfinansiering og til ordningens formål. Udgifterne var således afholdt i selskabets interesse, idet selskabet på den måde opnåede besparelser på udbygningen af det almindelige kloaknet og fremtidssikrede dette. Selskabet var følgelig også rette indkomstmodtager af de tilsvarende betalinger fra forbrugerne. Selskabet havde endvidere ikke givet afkald på indtægten til fordel for kommunen. Selskabet var således skattepligtigt af indtægterne og kunne fratrække udgifterne.
SKM2014.784.SR	Ikke blankt afkald Et selskab ville lancere et nyt markedsføringstiltag, hvorefter kunder ved køb af produkter kunne bestemme, at en vis procent af betalingen skulle tilfalde et almenvelgørende formål, idet kunden kunne vælge mellem flere forud bestemte foreninger. Skatterådet udtalte, at selskabet var rette indkomstmodtager af hele indtægten inklusive den del, som kunden bestemte skulle gå til en bestemt forening. Hele indtægten blev således tilvejebragt gennem en aftale indgået mellem selskabet og kunden, og selskabet kunne ikke antages forud for dette tidspunkt at have givet blankt afkald på nogen del af indtægten. Rådet bemærkede, at et afkald ikke kan anses for at være blankt (indispositivt), hvis afkaldsgiver foretager en afgrænsning af kundens valgmuligheder med hensyn til, hvem pengene skal tilfalde. Under hensyn til formålet med markedsføringstiltaget kunne selskabet imidlertid fratrække betalingerne til foreningerne som driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.	Se afgørelsens spørgsmål 1.
SKM2014.404.SR	Blankt afkald En kommune, der som "gruppe 5 -afregner" havde givet afkald på betaling for levering af strøm fra et solcelleanlæg til el-nettet, blev anset for at have givet blankt afkald. Det blev lagt til grund, at afkald for betaling skete inden tilslutningen til el-nettet. Kommunens skulle derfor ikke beskattes af indtægten.	Se afgørelsens spørgsmål 4.
SKM2012.79.SR	Dispositivt afkald. Skatterådet fandt, at forfatterne til et fælles bogprojekt skulle beskattes, hvis de vederlagsfrit overdrog en ideel andel på 50% af brugsretten til bogprojektet til en forening med et almennyttigt formål. Forfatterne skulle ikke beskattes af de løbende indtægter af de overdragne rettigheder for den periode, som overdragelsen omfattede.
Andet
Skd.1985.76.753	Afkald efter retserhvervelse Initiativtagerne til en kongres ville give afkald på overskuddet til fordel for en fond. Initiativtagerne skulle selv beskattes af overskuddet, fordi de ikke havde givet afkald, før der var erhvervet ret.
Skd.1974.28.89	Dispositivt afkald Skatteyderen havde til fordel for sin tidligere hustru givet afkald på halvdelen af den pension, som han modtog fra et selskab. Da han havde disponeret over indtægten, havde afkaldet ikke skattemæssig virkning. Han skulle derfor selv beskattes af hele indtægten.