åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.22.12.2 Personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Ikke-indregistrerede personmotorkøretøjer
  • Indregistrerede personmotorkøretøjer
  • Formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds formål
  • Personmotorkøretøjer indkøbt uden tilfaktureret moms.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se afsnit D.A.22.4 for en definition af begrebet "personmotorkøretøjer".

Ikke-indregistrerede personmotorkøretøjer

Personmotorkøretøjer, der

  • anvendes som demonstrationskøretøjer,
  • ikke er indregistreret i forhandlerens navn og
  • som kun anvendes til den registrerede virksomheds formål,

skal ikke medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning, når køretøjet tages i brug som demonstrationskøretøj. Ved anvendelsen af personmotorkøretøjerne er der ikke foretaget udtagning, der sidestilles med levering mod vederlag af varer efter ML § 5, stk. 1 og 2, ►eller udtagning af varer i betydningen anvendelsen af en vare, der kan sidestilles med levering af ydelser mod vederlag efter ML § 5, stk. 4.◄

Indkøb

Virksomheder, der forhandler personmotorkøretøjer, har (uanset bestemmelsen i ML § 42, stk. 1, nr. 6) fradragsret for moms efter de almindelige regler for personmotorkøretøjer, som indkøbes med henblik på videresalg. Se ML § 42, stk. 6.

Drift

Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.

Salg

Ved salg af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer skal der betales moms af den fulde salgspris ekskl. registreringsafgift. Se ML § 27 og afsnit D.A.22.8. Forhandleren kan vælge at videresælge personmotorkøretøjerne efter reglerne i brugtmomsordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. afsnit D.A.18.5.

Indregistrerede personmotorkøretøjer

Personmotorkøretøjer, der

  • anvendes som demonstrationskøretøjer,
  • er indregistreret i forhandleres navn, og
  • som kun anvendes til den registrerede virksomheds formål, jf. ML § 42, stk. 6,

skal ikke medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning, når køretøjet tages i brug som demonstrationskøretøj. Ved anvendelsen af disse personmotorkøretøjer er der ikke foretaget udtagning, som sidestilles med levering af varer mod vederlag efter ML § 5, stk. 1 eller 2, ►eller udtagning af varer i betydningen anvendelsen af en vare, der kan sidestilles med levering af ydelser mod vederlag efter ML § 5, stk. 4.◄

Indkøb

Forhandleren/virksomheden har fradragsret for moms af indkøbet af personmotorkøretøjer, som anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.

Drift

Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.

Salg

►Ved salg af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer, skal der betales moms af den fulde salgspris ekskl. registreringsafgift. Se ML § 30, stk. 2, og D.A.8.1.5 om salg og udtagning af motorkøretøjer i biludlejningsvirksomheder og køreskoler samt autoforhandleres salg af demonstrations- og udlejningspersonbiler.◄

Formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds formål

Personmotorkøretøjer, som

  • anvendes som demonstrationskøretøjer
  • indregistreres i forhandlerens/virksomhedens navn
  • anvendes til formål, der ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds formål, herunder til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale
  • anvendes til ikke-fradragsberettigede formål i øvrigt,

►skal ikke medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning. Ved anvendelsen af disse personmotorkøretøjer er der ikke foretaget udtagning, som sidestilles med levering af varer mod vederlag efter ML § 5, stk. 1 eller 2.◄

►Anvendelsen af personmotorkøretøjet til formål, der ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds formål, herunder til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale, anses som udtagning af varer i betydningen anvendelsen af en vare, der kan sidestilles med levering af ydelser mod vederlag efter ML § 5, stk. 4. Se afsnit D.A.8.1.5 om salg og udtagning af motorkøretøjer i biludlejningsvirksomheder og køreskoler samt autoforhandleres salg af demonstrations- og udlejningspersonbiler.◄

Se også afsnit D.A.4.3.8 om udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4.

Indkøb

►Forhandleren/virksomheden har fradragsret for moms af indkøbet af personmotorkøretøjer, som anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.◄

Drift

►Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.◄

Salg

►Ved salg af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer, skal der betales moms af den fulde salgspris ekskl. registreringsafgift. Se ML § 30, stk. 2, og D.A.8.1.5 om salg og udtagning af motorkøretøjer i biludlejningsvirksomheder og køreskoler samt autoforhandleres salg af demonstrations- og udlejningspersonbiler.◄

Personmotorkøretøjer indkøbt uden tilfaktureret moms

Personmotorkøretøjer, der

  • anvendes som demonstrationskøretøjer
  • er købt uden tilfaktureret moms
  • er indregistreret i forhandlerens navn
  • anvendes til andre formål end den registreringspligtige virksomheds formål, jf. ML § 42, stk. 6,

skal ikke medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning, når køretøjet tages i brug som demonstrationskøretøj.

Ved anvendelsen af disse personmotorkøretøjer er der ikke foretaget udtagning, som sidestilles med levering af varer mod vederlag efter ML § 5, stk. 1 eller 2.

Anvendelsen af personmotorkøretøjet til formål, der ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds formål, herunder til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale, anses som udtagning af varer i betydningen anvendelsen af en vare, der kan sidestilles med levering af ydelser mod vederlag efter ML § 5, stk. 4. Se afsnit D.A.4.3.8 om udtagning af anvendelse af varer til private formål mv. ML § 5, stk. 4.

Bemærk

Når virksomheden har købt bilen uden tilfaktureret moms, skal bilens anskaffelsespris ikke medregnes ved beregning af udtagningsmomsgrundlaget.

Indkøb

►Forhandleren/virksomheden har fradragsret for moms af indkøbet af personmotorkøretøjer, som anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.◄

►Når bilen er købt uden tilfaktureret moms, kan fradragsretten dog ikke udnyttes.◄

Drift

►Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer. Se ML § 42, stk. 6.◄

Salg

►Ved videresalg af demonstrationskøretøjerne kan forhandleren anvende brugtmomsordningen. Se afsnit D.A.18.3 og D.A.18.5.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretsafgørelse

SKM2018.353.LSR 

Landsskatteretten fandt, at et selskab, der drev momspligtig virksomhed med køb og salg af brugte biler, også var momspligtig ved salg af brugte biler, der var købt af private, som led i køb af en anden bil, uden tillæg af moms. Det forhold, at bilerne dels var anvendt som demonstrationsbiler, dels var anvendt som firmabiler for medarbejderne, inden salget til tredjemand, kunne ikke føre til et andet resultat. 

Afgørelsen er indbragt for domstolene.