Indhold
Dette afsnit omhandler inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af OECD's og Europarådets bistandskonvention.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Tiltrådte stater
- Omfattede typer af bistand
- Bistandskonventionens selvstændige betydning
Regelgrundlag
Europarådets og OECD's konvention nr. 127 af 25. januar 1988 om administrativ bistand (Bistandskonventionen) i skattesager er gennemført i dansk ret. Se lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD (administrativ bistandsloven). Bistandskonventionen trådte i kraft i Danmark den 1. april 1995. Bistandskonventionen er ændret ved protokol nr. 208 af 27. maj 2010 til ændring af Konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager (ændringsprotokollen). Ændringsprotokollen er gennemført i dansk ret. Se bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2011 af Protokol om ændring af Konventionen om administrativ bistand i skattesager.
Tiltrådte stater
Ved udgangen af 2019 havde 135 stater tiltrådt Bistandskonventionen. Se afsnit G.A.3.6.2.2.4 for en oversigt over, hvilke lande der har tiltrådt Bistandskonventionen.
Omfattede typer af bistand
Indholdet i bistandskonventionen er i store træk sammenfaldende med den nordiske bistandsaftale. Bistandskonventionen omfatter administrativ bistand i form af udveksling af oplysninger, embedsmænds deltagelse i skatteundersøgelser i en anden stat, bistand til inddrivelse af skatte- og afgiftskrav og bistand ved forkyndelse af dokumenter.
Se kapitel III om former for bistand, herunder afsnit II om bistand med hensyn til inddrivelse, artikel 11 til og med artikel 16 i bistandskonventionen i bilaget til administrativ bistandsloven.
Se også
Se mere om den nordiske bistandsaftale i afsnit G.A.3.6.2.2.3.1.
Bistandskonventionens selvstændige betydning
Bistandskonventionens selvstændige betydning i forhold til de øvrige overenskomster med hensyn til udveksling af oplysninger er ret begrænset, da bistandskonventionen kun vil gælde ved udveksling af oplysninger om andet end direkte skatter, når der er tale om stater uden for EU (bortset fra de øvrige nordiske stater).
Bistandskonventionen kan derimod få stor selvstændig betydning ved bistand til inddrivelse af skatte- og afgiftskrav i stater uden for EU og Norden, fordi kun ganske få dobbeltbeskatningsaftaler indeholder bestemmelser om inddrivelse og i givet fald jo kun vedrørende direkte skatter. Man må imidlertid være opmærksom på, at bistandskonventionen bygger på et gensidighedsprincip, og at USA som nævnt har taget forbehold med hensyn til bistand ved inddrivelse. Det samme gør sig gældende for andre lande.
Se også
Se mere om OECD's og Europarådets bistandskonvention i C.F.8.1.2.3.