Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatserne for naturgas og bygas.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssats for naturgas og bygas
  • Afgiftssats for gas til motorbrændstof
  • Afgiftssats for gas til el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker
  • Løbende leverancer af gas - satsændringer
  • Tidligere afgiftssatser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftssats for naturgas og bygas

Der gælder følgende afgiftssats:

                           

2021

►2022◄

Naturgas og bygas1)        

øre/Nm3

248,6

►249,6◄

 1) Grundbeløbet hæves pr. 1. januar 2021. Se også LOV nr. 2225 af 29/12/2020 om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« m.v.). 

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som bliver offentliggjort af Danmarks Statistik. Reguleringen er sket første gang for kalenderåret 2016.

Satserne reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året, der ligger 2 år forud for det kalenderår, i hvilken satsen skal gælde.

Se GASAL § 1, stk. 2, 1. pkt. samt MINAL § 32 a.

Afgiftssatsen for naturgas og bygas gælder både for gas til varmeproduktion i gaskedler og for gas, der anvendes i fx gaskomfurer og gasovne.

Afgiftssats for gas til motorbrændstof

Der gælder følgende afgiftssats:

                                    

2021 

►2022◄

Gas til motorbrændstof  

øre/Nm3

310,2

►311,4◄

Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som bliver offentliggjort af Danmarks Statistik. Reguleringen er sket første gang for kalenderåret 2016.

Satserne reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året, der ligger 2 år forud for det kalenderår, i hvilken satsen skal gælde.

Se GASAL § 1, stk. 3 samt MINAL § 32 a.

Afgiftssats for gas til el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker

Der skal betales afgift af gas, der anvendes til produktion af elektricitet og varme på stationære motorer i kraftvarmeværker, efter satsen for naturgas og bygas. Se GASAL § 1, stk. 3.

Dette gælder fx gas, der anvendes til el- og varmeproduktion på små kraftvarmeværker med en produktionskapacitet på under 150 kW. Det vil sige på anlæg, hvor der produceres elektricitet, som der ikke skal betales elafgift af.

Løbende leverancer af gas - satsændringer

For løbende leverancer, hvor afregningsperioden begynder før og slutter efter tidspunktet for en satsændring, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden fra satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Med Skatteforvaltningens tilladelse kan der ske afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.

Tidligere afgiftssatser

Se afgiftssatserne efter gasafgiftsloven i perioden 1. januar 2016 - 31. december 2020 i nedenstående skema:

2016

2017

2018

2019

2020

Naturgas og bygas

øre/Nm3

217,5

218,8

219,9

222,5

224,6

Gas til motorbrændstof

øre/Nm3

300,0

301,8

301,0

304,6

307,5

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse  Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet

SKM2017.323.SR

Da det måleteknisk ikke er muligt at opdele varmefremstillingen fra spørgers anlæg i henholdsvis varme fra kraftvarmedelen og varme fra varmepumpen, og afgiftslovgivningen ikke fastsætter regler for denne fordeling, bekræfter Skatterådet, at hele anlægget kan betragtes som ét kraftvarmeanlæg, når elfremstillingen er reel, jf. gasafgiftslovens §§ 1, stk. 1-3, og § 8, stk. 2.