Indhold

Dette afsnit beskriver, at der skal ske regulering, hvor den faktiske anvendelse af investeringsgodet berettiger til et større fradrag end det, der oprindeligt blev opnået ved anskaffelsen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Eksempel på ændret anvendelse af investeringsgodet
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

►Afsnit D.A.4.3.4 om udtagningsreglerne og samspillet med reglerne om investeringsgoder◄
Afsnit D.A.11.7.4.5.1 Ændret anvendelse af investeringsgode, mindre fradrag ML § 43, stk. 3, nr. 1
Afsnit D.A.11.7.4.5.3 Salg af investeringsgode - adgangen til kompenserende momsregulering bortset fra salg af momsfritaget fast ejendom ML § 43, stk. 3, nr. 3
Afsnit D.A.11.7.4.5.4 om regulering ved salg af momsfritaget fast ejendom ML § 43, stk. 3, nr. 4
Afsnit D.A.11.7.4.5.5 om regulering ved virksomhedsoverdragelse ML § 43, stk. 3, nr. 5.

Regel

ML § 43, stk. 3, nr. 2 omhandler den modsatte situation af ML § 43, stk. 3, nr. 1, hvor den faktiske anvendelse af investeringsgodet berettiger til et større fradrag end det, der oprindeligt blev opnået ved anskaffelsen. Regulering kan ske både, når der ved anskaffelsen ikke er opnået noget fradrag, og når der er opnået delvis fradragsret. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Regulering af indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise fradragsprocent kan beregnes.

ML § 43, stk. 3, nr. 2 indebærer fx, at

en virksomhed efterfølgende kan få fradragsret for momsen af et investeringsgode, der oprindeligt er indkøbt til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter
en virksomhed efterfølgende kan få fradragsret for momsen af et investeringsgode, der oprindeligt er anskaffet til erhvervsmæssig brug, hvis godet derefter overgår til privat anvendelse og senere igen anvendes erhvervsmæssigt.

Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

En virksomhed kan altså få regulering i en situation, hvor et investeringsgode først er blevet anvendt i forbindelse med en momsfritaget virksomhed, som ikke giver ret til fradrag, og derefter i berigtigelsesperioden er blevet anvendt med henblik på en momspligtig virksomhed. Se sag C-184/04, Uudenkaupungin kaupunki og sag C-500/13, Gmina Miedzyzdroje.

Derimod kan virksomheden ikke få fradrag for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår til virksomheden. Det er altså et krav, at godet er indkøbt af virksomheden. Se sag C-97/90, Lennartz og sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen (WZV).

Eksempel på ændret anvendelse af investeringsgodet

Som det ses, kan der inden for reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer anvendelse.

Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår til frivillig momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. fratrækkes efter ML § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget reguleres således i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er momsregistreret.

Bemærk

Reglerne om regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere. Se ML § 84, stk. 7.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-140/17, Gmina Ryjewo	Dommen omhandler en kommunes ændrede anvendelse af fast ejendom. EU-domstolen udtalte bl.a. : Artikel 167, 168 og 184 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem samt princippet om merværdiafgiftens (moms) neutralitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at et offentligretligt organ har ret til regulering af momsfradrag for en investeringsejendom i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor på den ene side denne ejendom ved erhvervelsen i sagens natur kunne anvendes til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige aktiviteter, men i første omgang blev anvendt til ikke-afgiftspligtige aktiviteter, og på den anden side dette offentlige organ ikke udtrykkeligt havde erklæret, at det havde til hensigt at benytte nævnte ejendom til en afgiftspligtig aktivitet, men heller ikke havde udelukket, at ejendommen kunne anvendes til et sådant formål, såfremt det følger af en prøvelse af samtlige faktiske omstændigheder, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, at organet opfylder betingelsen i artikel 168 i direktiv 2006/112, hvorefter den afgiftspligtige person skal have handlet i sin egenskab af afgiftspligtig på det tidspunkt, hvor vedkommende erhvervede det pågældende gode.
C-500/13, Gmina Miedzyzdroje	Artikel 167, 187 og 189 i momssystemdirektivet skal fortolkes sådan, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser som de her aktuelle, som - når et investeringsgode først har været anvendt til momsfri virksomhed uden fradragsret og derefter anvendes til momspligtig virksomhed med fradragsret - foreskriver en reguleringsperiode på 10 år fra det tidspunkt, hvor godet første gang er taget i anvendelse, med det resultat, at det ikke er muligt at foretage reguleringen for de resterende år på en gang i et og samme regnskabsår. (Fast ejendom).
C-184/04, Uudenkaupungin kaupunki	Artikel 20 (nu Momssystemdirektivets artikler 184-192) skal fortolkes sådan, at den berigtigelse, som den foreskriver, også gælder i en situation, hvor et investeringsgode først er blevet anvendt i forbindelse med en afgiftsfritaget virksomhed, som ikke giver ret til fradrag, og derefter i berigtigelsesperioden er blevet anvendt med henblik på en merværdiafgiftspligtig virksomhed. Spørgsmålet om, hvorvidt berigtigelsesmekanismen skal anvendes, afhænger af, om der er indtrådt en fradragsret i henhold til sjette direktivs artikel 17. Den brug, der gøres af investeringsgodet, er kun afgørende for omfanget af det oprindelige fradrag og omfanget af eventuelle berigtigelser i de efterfølgende perioder, men påvirker ikke fradragsrettens indtræden. Det er derfor ikke i sig selv en betingelse for at anvende systemet med berigtigelse af fradrag, at goderne straks anvendes til afgiftspligtige transaktioner. Berigtigelse af fradrag gælder desuden også, når ændringen af fradragsretten afhænger af den afgiftspligtige persons frie valg, såsom ved udøvelse af den valgmulighed, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt C om frivillig momsregistrering.
C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaanderen (WZV)	Et offentligretligt organ, der erhverver et investeringsgode på et tidspunkt, hvor det ikke handlede i egenskab af afgiftspligtig person, og som senere sælger dette gode i sin egenskab af afgiftspligtig person, har i forbindelse med dette salg ikke ret til en berigtigelse efter sjette direktivs artikel 20 (nu Momssystemdirektivets artikler 184-192). Der kan altså ikke foretages berigtigelse med henblik på at opnå fradrag for den moms, som er betalt i forbindelse med erhvervelsen. Kvalifikationen som afgiftspligtig person er afgørende, og denne vurdering sker på tidspunktet for organets erhvervelse af det pågældende gode.
C-97/90, Lennartz	Domstolen bemærkede, at direktivets artikel 20 (nu Momssystemdirektivets artikler 184-192), om berigtigelse af oprindeligt foretagne fradrag af merværdiafgift for investeringsgoder blot fastsætter den mekanisme, som gør det muligt at beregne berigtigelserne af det oprindelige fradrag. Bestemmelsen kan derfor ikke medføre, at der opstår en fradragsret, og heller ikke omforme den afgift, der er erlagt af en afgiftspligtig i forbindelse med dennes ikke-afgiftspligtige transaktioner, til en fradragsberettiget afgift som omhandlet i artikel 17. For at bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, kræves det, at en privatperson erhverver investeringsgoder som afgiftspligtig person og anvender dem til sin økonomiske virksomhed i den i det sjette direktivs artikel 4 forudsatte betydning. Men i så fald er det ikke i sig selv en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at goderne straks anvendes til afgiftspligtige eller fritagne leveringer.