1. Sammenfatning          

I dette styresignal beskrives en ændring af praksis vedrørende betaling af overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen afsættes, jf. elafgiftsloven § 11, stk. 9, 2. pkt., gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 3. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 3. pkt.

Praksisændringen sker som følge af et bindende svar fra Skatterådet af 24. oktober 2017, SKM2017.647.SR.

I det bindende svar solgte en virksomhed overskudsvarme videre til et fjernvarmeselskab. Skatterådet kom i det bindende svar frem til, at på trods af, at overskudsvarmeafgiften dermed blev overvæltet i vederlaget, skulle der ikke betales overskudsvarmeafgift af den del af vederlaget, som udgjorde overskudsvarmeafgiften. Der skulle således ikke betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften.  

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

2. Underkendt praksis

I det omfang at en del af det varme vand eller varme, som stammer fra en produktionsproces, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

I henhold til Skattestyrelsens praksis skal alle udgifter, som er forbundet med nyttiggørelse af overskudsvarme, og som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeaftager afholder, indtil varmen er leveret til varmeaftager, indregnes i vederlaget. Denne praksis har hidtil også medført, at når overskudsvarmeafgiften indregnes i vederlaget, så betales der overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften.

Dette fremgår af SKATs Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit E.A.4.6.10.6, "Overskudsvarme der afsættes".

3. Baggrunden for ændring af praksis

I forhold til, hvorvidt overskudsvarmeafgiften skal anses som en del af vederlaget i lovens forstand, kom Skatterådet i SKM2017.647.SR frem til, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter i elafgiftsloven til at følge SKATs praksis, hvorefter der skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgift, som er indregnet i vederlaget.

Elafgiftsloven § 11, stk. 9, foreskriver alene, at afgiften beregnes ud fra det samlede vederlag, herunder faste bidrag.

Skatterådet fandt derved, at lovgiver ikke positivt har fastslået, at afgiften skal være en del af vederlaget. Der skulle dermed ikke betales overskudsvarmeafgift af den overskudsvarmeafgift, som blev overvæltet på varmeaftager.

4. Ny praksis

Overskudsvarmeafgiften beregnes pr. GJ overskudsvarme, men således at for overskudsvarme, som afsættes, udgør afgiften højst 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vederlaget i afgiftsmæssig forstand ikke omfatter overskudsvarmeafgift, som er indregnet i vederlaget. Ved overskudsvarmeafgift, som er indregnet i vederlaget, forstås den del af vederlaget, der dækker udgiften til overskudsafgiften. Overskudsvarmeafgiften skal således beregnes af det samlede vederlag ekskl. overskudsvarmeafgiften. Praksisændringen er gældende for elafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt., gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 3. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 3. pkt.

Eksempel

*Når afgiften udgør 33 pct. af vederlaget ekskl. afgift, vil vederlaget inkl. afgift være 133 pct. af vederlaget ekskl. afgift. Vederlaget ekskl. afgift kan derfor beregnes som vederlaget inkl. afgift divideret med 1,33."

5. Genoptagelse

Skattestyrelsen ændrer praksis på baggrund af Skatterådets afgørelse SKM2017.647.SR. Praksisændringen betyder, at der i "det samlede vederlag", i forbindelse med opgørelsen af den maksimale overskudsvarmeafgift, ikke indgår selve overskudsvarmeafgiften.

Der er på denne baggrund adgang til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1 nr. 1, for virksomheder (varmeproducenter), der har betalt for meget i overskudsvarmeafgift, idet de har opgjort afgiften ud fra, at denne højst udgør 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen inkl. afgift.

Det er en forudsætning for tilbagebetaling af afgift til virksomheden, at virksomheden ikke vil opnå ugrundet berigelse som følge af tilbagebetalingen.

Hvis virksomhedens prisfastsættelse ved levering af overskudsvarme er sket efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, kan virksomheden opnå tilbagebetaling af afgift af overskudsvarme, når følgende betingelser er opfyldt:

1)      Virksomhedens leverancer af overskudsvarme er omfattet af varmeforsyningsloven,
2)      virksomheden har indregnet afgiften i de nødvendige udgifter i varmeprisen i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
3)      den afgift, som tilbagebetales, sammen med rentegodtgørelse indregnes i varmeprisen og videreføres direkte til varmeaftager eller udbetales som et beløb til varmeaftager, og
4)      virksomheden afgiver en erklæring om, at betingelse nr. 1-3 er opfyldt, og indsender kopi af anmeldelsen af den budgetterede varmepris efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, til Forsyningstilsynet, hvori tilbagebetalingen, inkl. rentegodtgørelse, indgår, til Skattestyrelsen. Der er tale om en anmeldelse på baggrund af regler i varmeforsyningsloven.

Hvis virksomhedens prisfastsættelse ved levering af overskudsvarme er sket efter varmeforsyningslovens § 20 b, kan virksomheden opnå tilbagebetaling af afgift af overskudsvarme, når følgende betingelser er opfyldt:

1)      Virksomheden leverancer af overskudsvarme er omfattet af varmeforsyningsloven,
2)      virksomheden har indregnet afgiften i de nødvendige udgifter i varmeprisen, inkl. et overskud, i medfør af varmeforsyningslovens § 20 b,
3)      virksomheden har lidt et tab, fordi afgiften har reduceret overskuddet, og afgiften dermed ikke er blevet overvæltet i en højere varmepris, og
4)      virksomheden afgiver en erklæring om, at betingelse nr. 1-3 er opfyldt, og vedlægger kopi af anmeldelsen af den budgetterede varmepris efter varmeforsyningslovens § 20 b til Forsyningstilsynet, hvori afgiften indgår. Der er tale om en anmeldelse på baggrund af regler i varmeforsyningsloven.

For tilfælde, hvor ovennævnte betingelser i forhold til henholdsvis § 20, stk. 1 og § 20 b i varmeforsyningsloven ikke er opfyldt fuldt ud, finder de almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav nævnt i Den juridiske vejlednings afsnit A.A.15.3, herunder skatteforvaltningslovens § 34 c, anvendelse.

Det bemærkes, at reglerne i varmeforsyningsloven hører under Forsyningstilsynet. Det betyder eksempelvis, at Forsyningstilsynet har beføjelse til at pålægge en virksomhed at tilbageføre tilbagebetalt afgift til modtageren af overskudsvarmen, hvis virksomhedens overskud bliver af en sådan størrelse, at det medfører urimelige prisvirkninger, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

5.1.Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

5.1.2 Ekstraordinær genoptagelse

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan der ske genoptagelse som følge af en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Genoptagelse kan ske efter anmodning til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Skattestyrelsen giver i nærværende tilfælde mulighed for genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for Skatterådets afgørelse.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor ske genoptagelse for alle virksomheder med en påbegyndt, men ikke udløbet, afgiftsperiode den 24. oktober 2014, dvs. 3 år forud for den 24. oktober 2017, hvor Skatterådet traf afgørelse i SKM2017.647.SR, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

5.2 Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.

5.3 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse kan ske digitalt på https://www.skat.dk/ eller ved at sende en skriftlig anmodning til Skattestyrelsen på adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen om genoptagelse skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

5.4 Dokumentation

Det er en betingelse for genoptagelse, at virksomheden fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet for hver afgiftsperiode. Skattestyrelsen forbeholder sig ret til at anmode virksomheden om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af afgift.

Virksomheden bør opbevare det relevante dokumentationsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling. Skattestyrelsen kan således på ethvert tidspunkt under behandlingen af tilbagebetalingskravet efterprøve virksomhedens oplysninger.

6. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2020-2 afsnit E.A.4.6.10.6

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2020-2 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.