Spørgsmål

1. Vil leveringsstedet for varer solgt af vores tyske momsregistrering til danske kunder være i Danmark, når følgende tre forhold alle er til stede: a) vi transporterer varerne til Tyskland til et tysk lager, b) den fysiske udlevering af varerne til kunderne sker i Tyskland, og c) de danske kunder sørger selv for transporten fra Tyskland til Danmark.
2. Vil leveringsstedet for varer solgt af vores tyske momsregistrering til danske kunder være i Danmark, når følgende tre forhold alle er til stede: a) varerne transporteres direkte til Tyskland af en af vores underleverandører, b) den fysiske udlevering af varerne til kunderne sker i Tyskland, og c) disse kunder selv sørger for transporten fra Tyskland til Danmark.
3. Vil leveringsstedet af varer solgt til danske kunder af et af os 100 pct. ejet tysk momsregistreret selskab være i Danmark, når følgende forhold er til stede: a) vi transporterer varerne til Tyskland, b) den fysiske udlevering af varerne til kunderne sker i Tyskland, og c) de danske kunder selv sørger for transporten fra Tyskland til Danmark.
4. Vil leveringsstedet af varer solgt til danske kunder fra et af os 100 pct. ejet tysk momsregistreret selskab være i Danmark, når følgende forhold er til stede: a) varerne leveres direkte til Tyskland af en dansk underleverandør, b) den fysiske udlevering af varerne til kunderne sker i Tyskland, og c) de danske kunder selv sørger for transporten fra Tyskland til Danmark.

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vi er et dansk selskab, som forhandler og udlejer hårde hvidevarer i Danmark. Vi deltager i et kædesamarbejde. Vi har butikker i D og E.

Vi er desuden momsregistreret i Tyskland og har et lager med hårde hvidevarer i Tyskland. I forbindelse med modtagelse og udlevering af varer fra lageret har vi indgået en samarbejdsaftale med en tysk lagerforvalter. Denne lagerforvalter er ikke koncernforbundet med os eller på nogen anden måde afhængig af os. Lagerforvalteren bliver betalt for sit arbejde efter en aftalt prismodel mellem parterne.

I det følgende vil vores tyske momsregistrering blive benævnt B.

Da salget er igangsat ved brug af en tysk momsregistrering, skal vi anmode om en hurtig behandling af anmodningen.

Vi skal anmode om, at det bindende svar får virkning fra 1. juli 2006 og fremefter.

Baggrund for anmodningen

Vi vil gerne tilbyde vores kunder valget mellem

• At købe varerne med levering i Danmark inkl. dansk moms
• At købe varerne med levering i Tyskland inkl. tysk moms

Aktiviteten er allerede påbegyndt ved brug af en tysk momsregistrering B, men da der pt. fortsat verserer en vis usikkerhed om retstilstanden på området, ønsker vi et bindende svar på forholdet, så den momsmæssige håndtering af transaktionerne sker i overensstemmelse med gældende dansk momslovgivning. Af samme årsag ønskes det bindende svar med virkning 1 år forud for tidspunktet for anmodningen om det bindende svar.

Da vi påtænker at stifte et tysk datterselskab, som skal sælge varerne til de danske kunder, ønsker vi ligeledes et bindende svar på, om salget fra det tyske datterselskab og til de danske kunder ikke vil have leveringssted i Danmark.

Endelig ønsker vi at vide, om det har betydning for fastsættelsen af leveringsstedet for varerne til de danske kunder, at det er os i Danmark, som sælger og leverer varerne til en tysk momsregistrering/tysk selskab. Såfremt dette er tilfældet, vil vi nemlig have mulighed for at lade underleverandøren foretage disse leverancer, således at leveringsstedet for varesalget er i Tyskland.

Beskrivelse af aktiviteten

Når vi sælger en vare til en kunde, som har henvendt sig i en af butikkerne i Danmark, bliver kunden oplyst om, at varen kan købes med dansk moms eller med tysk moms. Kunden bliver i den forbindelse oplyst om, at såfremt kunden vælger tysk moms er det under forudsætning af, at kunden accepterer, at varen sælges af vores tyske momsregistrering B, og at kunden selv skal afhente varen på lageret i Tyskland.

Hvis kunden vælger tysk moms, modtager kunden straks en ordrebekræftelse fra B. Af denne ordrebekræftelse fremgår den vare, som kunden har bestilt, samt meddelelse om at "De gøres opmærksom på, at denne handel er indgået med B, steuernummer xx, samt at De har accepteret, at varen skal afhentes af Dem hos B."

Af ordrebekræftelsen fremgår også, hvornår kunden tidligst kan afhente varen hos B. På tidspunktet for kundens bestilling af varen, er varen endnu ikke identificeret, idet vi først efter ordremodtagelsen fra kunden bestiller varen hos underleverandøren i Danmark med henblik på videresalg til B.

Betalingen fra kunden sker oftest i forbindelse med ordreafgivelsen hos os, men kan også ske senest i forbindelse med udlevering af varen i Tyskland. Såfremt betalingen først sker ved udleveringen af varen, sker betalingen til den tyske lagerforvalter.

En underleverandør leverer varerne, som vi og B sælger. Varerne bliver leveret på vores adresser i Sønderborg og Aabenraa. De varer, der skal sælges af B, bliver herefter transporteret til Tyskland for vores regning og risiko. Denne transport finder typisk sted mandag og/eller torsdag.

På alle adresser bliver varerne kontrolleret og godkendt.

Den tyske lagerforvalter vil på B´s lager tage imod varerne og modtage udleveringslister og fakturaer til udlevering til kunderne, når de afhenter deres varer. Varerne faktureres til kunderne af B på vores brevpapir med angivelse af det tyske momsnummer samt tysk salgsmoms (tidligere 16 pct. - nu 19 pct.).

Lagerforvalteren foretager herefter på vegne af B udlevering af varerne til kunderne, når disse kan fremvise en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, at varen er betalt, eller de samtidig betaler for den pågældende vare. Efter betaling og udlevering af varen modtager kunden af lagerforvalteren en faktura fra B, hvis kunden ønsker en sådan.

Kunden sørger herefter selv for transporten af varen hjem til Danmark. Hverken lagerforvalteren eller vi er involveret i denne transport.

Vi følger hver uge op på de varer, som endnu ikke er afhentet fra lageret i Tyskland, hvis varen ikke er afhentet inden 3 uger fra det aftalte tidspunkt, jf. ordrebekræftelsen, vil vi transportere varen tilbage til Danmark. Denne transport sker på vores regning og risiko. Samtidig vil den allerede udstedte faktura blive tilbageført.

Vi udsteder hver måned en samlefaktura til B uden dansk moms for de varer, som vi har solgt til B.

Der ydes garanti på alle varerne fra producenten. Reklamationer fra kunden vil altid tilgå os, uanset om den pågældende varer er solgt af os eller B.

B foretager den nødvendige afregning af tysk købs- og salgsmoms til de tyske myndigheder, herunder beregning og afregning af tysk erhvervelsesmoms, som både angives som salgsmoms og købsmoms.

Det er os, som foretager de nødvendige indberetninger til Intrastat.

Overvejelser om ændring af struktur

Såfremt den nuværende struktur ikke gør det muligt at levere varerne fra den tyske momsregistrering til de danske kunder uden dansk moms, har vi til hensigt at stifte et tysk datterselskab. Salget til de danske kunder skal herefter ske gennem dette selskab, samtidig med at varerne stadig udleveres i Tyskland. Det er derfor også nødvendigt for os at vide, om denne struktur vil medføre, at salget mellem det tyske selskab og de danske kunder kan ske uden dansk moms.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Er leveringsstedet for det varesalg B foretager til danske kunder i Danmark, når B er en tysk momsregistrering af os?

Det er vores opfattelse, at det første spørgsmål skal besvares med nej, således at den varehandel, der sker mellem B og danske kunder ikke skal ske med dansk moms, jf. momslovens § 14.

Det er således en forudsætning for at B kan levere hvidevarer med tysk moms, at disse leveringer har leveringssted uden for Danmark, jf. momslovens § 14.

Det er vores opfattelse, at B's levering af varer i Tyskland til danske kunder har leveringssted uden for Danmark.

B, som er en tysk afgiftspligtig person, køber således sine hvidevarer af os, som er en dansk afgiftspligtig person. Da varerne transporteres ud af Danmark på vores regning og risiko, og der er tale om to afgiftspligtige personer i hvert sit EU-land, skal dette salg behandles som en EU-varehandel omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Salget/overførslen er derfor fritaget for dansk moms, og B skal, som erhverver af varerne, beregne erhvervelsesmoms i Tyskland.

Ved vurdering af, om leveringsstedet for salget af varerne fra B er i Danmark eller ej, er det afgørende, hvor varerne befinder sig på det tidspunkt, hvor B får råderetten til varerne. Denne råderet må først anses for at være overgået til B, når varerne ankommer til det tyske lager. Det er først på dette tidspunkt, at B via den tyske lagerforvalter kan udlevere varerne til kunderne.

Det forhold at varerne befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten fra os påbegyndes, kan efter vores vurdering ikke tillægges betydning ved fastsættelse af leveringsstedet for salget af varerne fra B, da transporten til B´s lager i Tyskland sker for vores regning og risiko.

Som konsekvens heraf, må leveringsstedet for varer solgt af B anses for at være uden for Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1, som finder anvendelse, når der ikke sker transport af varen. Varerne befinder sig i Tyskland både på det tidspunkt, hvor B kan råde over varerne, og på det tidspunkt hvor varerne udleveres til kunderne.

Leveringsstedet for B´s salg af varer kan kun være Danmark, hvis varen er i Danmark, når B´s transport til kunden påbegyndes. Dette vil forudsætte, at B råder over varerne, mens de er i Danmark, hvilket som nævnt ikke er tilfældet.

Det forhold, at der typisk er tale om danske kunder kan ikke ændre herpå.

Det bemærkes videre, at EF-domstolen i C-255/02, Halifax, har fastslået, at den afgiftspligtige person ikke har pligt til at vælge den transaktion, der medfører betaling af den højeste moms. Afgiftspligtige personer har derimod ret til at vælge en sådan struktur for virksomhedsdriften, at deres momstilsvar reduceres.

Et forhold, at vi gennem vores tyske momsregistrering udnytter muligheden for handel med tysk moms til danske kunder, kan derfor ikke begrunde en tilsidesættelse af selskabets ret til at handle med tysk moms. En sådan mulighed findes kun, hvis de omhandlede transaktioner vil indebære, at selskabet opnår en momsfordel, som det vil stride mod formålet med bestemmelserne at tildele. Da formålet med bestemmelserne primært er at sikre, at der er retningslinier for, hvilket land der har den momsmæssige beskatningsret for leverancerne, strider det ikke mod sjette momsdirektiv (nu RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF) at lade selskabet handle med tysk moms.

Spørgsmålet bør derfor besvares med nej, idet Danmark hverken efter en ordlydsfortolkning eller formålsfortolkning har beskatningsretten til moms, jf. momslovens § 14. Det har den konsekvens, at leveringsstedet for salget fra B til danske kunder (og andre) er i Tyskland. Dette betyder i praksis, at salget skal ske inkl. tysk moms, således som det er tilfældet i dag.

Er leveringsstedet for det varesalg B foretager til danske kunder i Danmark, hvis B er et tysk selskab?

Kan det ikke anerkendes, at der i den nuværende struktur kan handles med tysk moms, ønsker vi at tilpasse vores struktur, så det bliver muligt. Dette vil betyde etablering af et tysk selskab, der skal erstatte den nuværende tyske momsregistrering.

Såfremt B er et selskab, vil handlen mellem os og B nu ske mellem to selvstændige juridiske personer i stedet for mellem samme juridiske person. Leveringsstedet for salget af varer fra B må derfor være uden for Danmark, når (1) transporten fra os til B sker på vores regning og risiko, (2) varerne udleveres i Tyskland, og (3) B ikke er involveret i transporten af varerne tilbage til kunden i Danmark.

Et forhold, at den tyske sælger netop er etableret i selskabsform og dermed en selvstændig juridisk person, er da også ét ud af flere forhold, som Skatterådet har tillagt betydning, og som er refereret i SKM2006.530.SR.

Se også Vestre Landsrets dom af 24. maj 2007 (SKM2007.403.VLR).

Det er dog vores opfattelse, at etableringsformen i Tyskland ikke kan have betydning i relation til den momsmæssige behandling af transaktionerne. Afgørende er alene, at der sker en momsmæssig leverance fra os til B, og at den leverance, som B foretager til kunden, har leveringssted i Tyskland.

Har det betydning for fastsættelse af leveringsstedet for varer solgt af B, om varerne til den tyske momsregistrering/tyske datterselskab sælges og leveres af vores danske momsregistrering eller af en uafhængig tredje part?

Det bør som udgangspunkt ikke gøre nogen forskel, om varen sælges af en uafhængig underleverandør til B, eller om varen sælges af denne underleverandør til os. Afgørende må alene være, hvor B får råderetten over varen, hvilket er i Tyskland.

Er det imidlertid tilfældet, og er dette både begrundet i at vi og B er samme juridiske person, og at vi har råderetten til varerne i Danmark, må det nødvendigvis gøre en forskel, at vi/B ikke ejer varerne, mens de er i Danmark.

Hvis salget sker fra en uafhængig underleverandør til B, må dette salg anses som et EU-salg mellem uafhængige parter. Salget vil grundet de faktiske forhold være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at den danske underleverandør kan levere varerne uden moms. Til gengæld skal B afregne tysk erhvervelsesmoms, der samtidig kan fratrækkes som købsmoms.

Der kan ved denne fremgangsmåde ikke herske tvivl om, at varerne klart befinder sig i Tyskland i forhold til fortolkningen af momslovens § 14. Følgelig er der ikke hjemmel til at kræve dansk moms af salget fra B. Det forhold, at B er en dansk momsregistrering af os er uden betydning. B er ikke herre over, hvor varerne transporteres til af kunden, hvilket i øvrigt også er uden betydning i henhold til gældende momslovgivning. Der er tale om to særskilte transaktioner, som momsmæssigt skal behandles særskilt.

Det må altså i så fald gøre en afgørende forskel, at varerne sælges og leveres fra en uafhængig underleverandør til et selvstændigt datterselskab af os. Der er nemlig i den situation ikke hjemmel i momsloven til at opkræve dansk moms af salget til danske kunder, når varerne udleveres i Tyskland, jf. også momslovens § 14.

Ved leveringen fra underleverandøren til B, vil der være tale om en traditionel EU-handel i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Herved anerkendes det, at varen forlader Danmark i forbindelse med salget til B. Følgelig må varen også klart blive anset for at befinde sig i Tyskland ved salget til de danske kunder. Det gælder, uanset aftalen om salg indgås i Danmark.

I henhold til momslovens § 14 kan leveringsstedet kun være Danmark, hvis varen befinder sig i Danmark ved levering. I den forbindelse skal der udelukkende ses på salget fra B til dennes kunder. Hvor B køber sin vare er uden betydning. I modsat fald ville B eksempelvis være momspligtig af salget, hvis underleverandøren var spansk. En sådan fortolkning vil stride imod hele formålet med momslovgivningen og momsdirektivet (RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF).

Konsekvensen må derved være, at der ikke skal opkræves moms ved salg fra B, når B køber varen fra en uafhængig tredjepart, og B udleverer varerne til sine kunder i Tyskland.

Bemærkninger til sagsfremstilling

Det fremgår af det modtagne, at SKAT indstiller til Skatterådet, at al salg til danske kunder skal faktureres med dansk moms. Det gælder efter SKAT's opfattelse, uanset om varen fysisk udleveres af tredjemand til kunden i Tyskland, eller om varerne leveres direkte af underleverandøren til Tyskland, og endelig selv om vi har et tysk datterselskab.

SKAT begrunder sin indstilling med, at vi efter SKAT's opfattelse ikke har noget faktisk forretningssted i Tyskland.

Der er ingen henvisning til baggrunden for kravet om et faktisk forretningssted. SKAT har dog telefonisk oplyst, at man er af den opfattelse, at der i Tyskland skal være en butik, hvor også andre end de personer, der henvender sig til os i Danmark, kan købe varer. I modsat fald kan et salg ikke ske uden dansk momsberegning.

Vores bemærkninger

Vi skal indledningsvist bemærke, at vi ikke er enige med SKAT i fortolkningen af, hvornår der skal beregnes dansk moms af et varesalg.

SKAT's indstilling synes at være afgivet ud fra politiske hensyn (begrænsning af grænsehandel) og ikke på baggrund af en fortolkning af momslovens regler om leveringssted (beskatningssted) for vareleverancer.

Besvarelsen af de rejste spørgsmål skal imidlertid alene afgøres på baggrund af retskilder, dvs. momsdirektivet, momslovens bestemmelser samt en fortolkning af offentliggjorte afgørelser i Danmark og ved EF-domstolen.

Faktisk forretningssted

I sin begrundelse henviser SKAT til, at der ikke er et faktisk forretningssted i Tyskland, dvs. i praksis en butik.

Momsloven indeholder imidlertid ikke en betingelse om, at en sælger skal have et faktisk forretningssted i et givent land, for at vareleverance er momspligtig i det pågældende land (her Tyskland). Momslovens bestemmelser om leveringssted (beskatningssted) for varesalg hviler alene på, hvor varen er på det tidspunkt, hvor varen leveres til kunden, og selv i det tilfælde kan momspligten flyttes til et andet land, jf. nærmere nedenfor.

Inddragelsen af en virksomheds forretningssted finder i henhold til EF-retten og momsloven kun anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet (beskatningsstedet) for ydelser, jf. momslovens § 15, stk. 1. Udgangspunktet er her, at ydelser er momspligtige i det land, hvor virksomheden har et fast forretningssted.

Det har imidlertid vist sig, at der i en række situationer ved levering af ydelser kan være tvivl om, hvor virksomhedens forretningssted i forhold til konkrete ydelser er. I en række EF-domme er det derfor fastslået, at for at der kan være tale om et fast forretningssted i forhold til momslovens regler for ydelser, så skal såvel de tekniske og menneskelige ressourcer være til stede i det pågældende land. Disse regler gælder imidlertid ikke for varehandel.

Tværtimod er en virksomheds forretningssted uden betydning ved fastlæggelsen af, hvilket land der har beskatningsretten til den givne varetransaktion.

Det er derfor direkte misvisende i forhold til besvarelsen af de rejste spørgsmål at lægge vægt på, om vi har et faktisk forretningssted i Tyskland. Et sådant element kan ganske enkelt ikke inddrages i fortolkningen af momslovens regler for varehandel, som er baseret på et helt andet regelsæt.

Dette kan eksempelvis illustreres ved dette eksempel:

• En dansk virksomhed (A) sælger en vare til en tysk virksomhed (B), som igen sælger varen videre til en tysk virksomhed (C). Varen forbliver i Danmark i alle led og skal forblive i Danmark. Virksomhed B driver sin forretning fra Tyskland og har intet lager eller butik i Danmark.
• Såvel faktureringen fra A til B og fra B til C er, uagtet det manglende forretningssted, inklusiv dansk moms, jf. momslovens § 14.

Der er intet, der begrunder en anden fortolkning af momslovens regler i forhold til forbrugsgoder i form af eksempelvis vaskemaskiner, køleskabe og lignende. Heller ikke selv om salget er struktureret med henblik på at udnytte de enkelte medlemslandes momssatser, jf. i den retning Vestre Landsrets dom i, Jet-Trade ApS (TfS 2007, 582) og EF-domstolens dom i blandt andet Halifax-dommen (C-255/02).

I Halifax-dommen anføres i præmis 73:

• Desuden følger det af retspraksis, at en erhvervsdrivendes valg mellem fritagne og afgiftspligtige transaktioner kan begrundes ved en flerhed af elementer, herunder navnlig overvejelser af fiskal karakter angående momsordningens objektive art (jf. bl.a. BLP Group-dommen, præmis 22, og dom af 9/10 2001, sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, Sml. I, s. 7257, præmis 33[11]). Når den afgiftspligtige person kan vælge mellem to transaktioner, påbyder 6. direktiv ikke den pågældende at vælge den transaktion, der medfører betaling af den højeste moms. Således som generaladvokaten har anført i forslagets pkt. 85, har afgiftspligtige personer tværtimod ret til at vælge en sådan struktur for virksomhedsdriften, at deres afgiftstilsvar reduceres. (vor understregning).

Vi har således klart ret til at udnytte momslovens regler om leveringssted ved fakturering af vores kunder, og derved fakturere uden dansk moms.

I den henseende henvises i øvrigt også til Skatterådets bindende svar i SKM2007.302.SR, hvor SKAT klart tilkendegav, at uanset der efter SKAT's opfattelse ikke er tvivl om, at aftalens § 13.1.D udelukkende er indsat med det formål at få byggeriet ind under momsreglerne om byggeri for egen regning, finder SKAT ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det aftalte om, hvornår handlen betragtes som endelig og juridisk forpligtende for køber og sælger. Tilsvarende må gælde her, hvor der ikke er tvivl om, at der efter en fortolkning af momslovens regler om leveringssted ikke kan opkræves dansk moms af leverancerne, jf. nærmere nedenfor.

Leveringssted

Momspligten på vores leverancer kan alene fastlægges på baggrund af momslovens §§ 14 og 34.

Ifølge disse bestemmelser er en vareleverance som udgangspunkt momspligtig i det land, hvor varen befinder sig på tidspunktet for leveringen til kunden, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1, og artikel 31 i momsdirektivet.

Hvis varen forsendes eller transporteres, er leveringsstedet dér, hvor forsendelsen til kunden påbegyndes, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og artikel 32 i momsdirektivet.

Ved overførsel til et andet EU-land er leverancen uagtet ovennævnte bestemmelser momsfri, forudsat overførslen sker til brug for den momspligtige aktivitet i det andet land, jf. momslovens § 34, stk.1, nr. 4, og artikel 138 i momsdirektivet.

Vi har i vores forespørgsel om bindende svar ønsket stillingtagen til fire situationer. I alle svar afviser SKAT, at fakturering kan ske uden dansk moms.

I situation 1 overfører vi vores varer til vores eget tyske momsnummer til brug for udlevering af varerne til danske kunder. De danske kunder får en faktura med tysk moms.

Denne overførsel af varer til os selv i Tyskland er uden tvivl omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 4. Overførslen er dermed momsfri.

På det tidspunkt, hvor leveringen til kunden sker, befinder varen sig i Tyskland. Da varen på tidspunktet for leveringen til kunden ikke befinder sig i Danmark, og transporten til Tyskland sker i et tidligere led, kan leverancen til den danske kunde følgelig ikke ske med dansk moms, jf. momslovens § 14, stk. 1 (modsætningsvist).

Dette spørgsmål kan derfor kun besvares med et nej. Den danske stat kan ikke oppebære momsen på denne leverance.

Det kan efter momslovgivningen ikke påvirke denne fortolkning, at vores danske momsregistrering har kontakt til slutkunden i Danmark.

I situation 2 køber vi vores varer fra en dansk underleverandør. Den danske underleverandør får ved handlen oplyst vores tyske momsnummer. Vi sælger herefter varerne til kunderne via vores tyske momsregistrering.

Det er også i denne situation indlysende, at underleverandøren i henhold til momslovens § 34, stk. 1, skal fakturere vareleverancen uden dansk moms, idet varerne

- transporteres til et andet EU-land.
- transporten sker for sælgers eller købers regning
- køber er momsregistreret i et andet EU-land (Tyskland)

Den vare, som vi sælger til vores kunder, befinder sig herefter i Tyskland.

I lighed med bemærkningerne til situation 1, er der dermed tale om en vareleverance, der er omfattet af momslovens § 14 (modsætningsvist). Den danske stat kan herved ikke opkræve dansk moms af denne leverance. Svaret på dette spørgsmål må følgelig være et nej.

Det forhold at der er tale om en dansk underleverandør er i øvrigt uden betydning for vurderingen af spørgsmålet om momspligt af vores vareleverancer, idet underleverandøren principielt også kunne få sine varer importeret til Tyskland direkte fra Kina eller køb fra andre EU-lande. Det essentielle er at fastslå, at underleverandøren har ansvaret for at levere varen i Tyskland.

Det påvirker ikke ovennævnte, at vi i Danmark har kontakt til slutkunden.

I situation 3 sælger vi varer til vores tyske datterselskab, der har det juridiske varesalg til danske kunder.

I lighed med situation 2 vil salget fra os til det tyske datterselskab være momsfrit, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 4.

Idet vi har solgt varerne til vores datterselskab, kan vi ikke samtidig anses for at sælge varerne til anden side (datterselskabets kunder). Sidstnævnte transaktion er et varesalg fra datterselskabet til kunder, hvilket ikke har momsmæssig betydning for os. Vi skal følgelig ikke beregne dansk moms af dette salg.

Med hensyn til det tyske datterselskab, så skal dette selskab ikke beregne dansk moms af salget, jf. momslovens § 14, stk. 1 (modsætningsvist).

Spørgsmål 3 skal således samlet besvares med et nej.

Det påvirker ikke ovennævnte, at vi i Danmark har kontakt til slutkunden.

I situation 4 køber vores tyske datterselskab varer af en dansk underleverandør. Varerne leveres til Tyskland af underleverandøren. I Tyskland udleveres varerne til danske kunder.

I lighed med situation 2 er der her klart tale om en EU-varehandel fra underleverandøren til det tyske selskab, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Denne handel er momsfri.

Da der er tale om udlevering af varerne i Tyskland til de danske kunder, finder momslovens § 14, stk. 1, anvendelse (modsætningsvist). Det betyder, at der ikke er hjemmel til at kræve dansk moms af leverancen fra det tyske datterselskab til danske kunder.
Det påvirker ikke ovennævnte, at vi i Danmark har kontakt til slutkunden. Spørgsmålet må derfor besvares med et nej. Der er på ingen måde lovhjemmel i den danske momslovgivning til at afkræve leverancen dansk moms.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af vores bemærkninger ovenfor, kan de rejste spørgsmål alene besvares på baggrund af en konkret fortolkning af momsloven. Der skal således foretages en meget konkret vurdering.

Alle spørgsmål må på baggrund af en konkret lov- og formålsfortolkning besvares med et nej.

Vi er naturligvis bekendt med de punkter, der er opstillet af Skatterådet - og offentliggjort i TfS 2006, 898 SR. Disse kan ikke føre til et andet resultat, jf. nærmere nedenfor.

Ad 1. At spørgeren etablerer et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland. Den tyske samarbejdspart kan være et af den danske forhandler 100 pct. ejet tysk datterselskab.

Som det fremgår ovenfor, er der ingen krav i momslovgivningen om, at der skal være et fast forretningssted i Tyskland. Et sådant krav kan alene gøres gældende ved handel med ydelser.

Ad 2. At potentielle købere ved deres henvendelse til spørgeren alene får oplysning om, at såfremt de ønsker at købe en campingvogn af en bestemt type med tysk moms, kan de gøre dette ved henvendelse til den tyske samarbejdspart i Tyskland.

Der er ingen hjemmel til at nægte visse administrative procedurer i Danmark. Vi ser derfor ikke, at dette i sig selv kan medføre pligt til at afregne moms af salget.

Ad 3. At spørgeren sælger campingvognen til den tyske samarbejdspart og modtager betaling herfor.

Betingelsen kan efter vores opfattelse kombineres med en overførsel til et andet EU-land, hvilket ikke forudsætter en betaling, jf. ovenfor.

Vi mener derfor, at vi opfylder denne betingelse.

Ad 4. At spørgeren efterlever momslovens bestemmelser vedrørende EU-varehandel mellem to momsregistrerede virksomheder.

Som anført ovenfor er disse betingelser klart opfyldt. Det bør i øvrigt alene være på baggrund heraf, at svaret bør afgives.

Ad 5. At spørgeren transporterer campingvognen til den tyske samarbejdspart i Tyskland, og at spørgeren eller den tyske samarbejdspart bærer risikoen for evt. beskadigelse af campingvognen under transporten.

Denne betingelse er altid opfyldt.

Ad 6. At handelsaftale indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspart.

En sådan betingelse ses ikke at have den fornødne lovhjemmel. Vi ser derfor intet til hinder for, at visse administrationsydelser foregår i Danmark, herunder at den danske butik hjælper med indgåelse af aftalen.

Ad 7. At campingvognen udleveres til den danske køber i Tyskland.

Denne betingelse er opfyldt.

Ad 8. At det er den danske køber, der sørger for transporten af campingvognen fra Tyskland til Danmark.

Dette krav er opfyldt her.

Ad 9. At campingvognen ikke er indregistreret i Danmark inden den tyske samarbejdspart udleverer den til den danske køber i Tyskland.

Dette punkt er ikke relevant her, idet vi ikke sælger varer, der skal registreres hos en myndighed. 

SKATs indstilling og begrundelse

Kernepunktet er, om man ved særlige grænsehandelskoncepter kan udnytte forskellen mellem dansk og tysk moms, så salg og levering til danske kunder kan ske med tysk moms i stedet for med dansk moms.

I SKM2006.530.SR har Skatterådet afgjort, at grænsehandelskoncepter kan indrettes, så campingvogne kan handles med tysk moms, hvis følgende forhold er opfyldt:

1. At spørgeren etablerer et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland. Den tyske samarbejdspart kan være et af den danske forhandler 100 pct. ejet tysk datterselskab.
2. At potentielle købere ved deres henvendelse til spørgeren alene får oplysning om, at såfremt de ønsker at købe en campingvogn af en bestemt type med tysk moms, kan de gøre dette ved henvendelse til den tyske samarbejdspart i Tyskland.
3. At spørgeren sælger campingvognen til den tyske samarbejdspart og modtager betaling herfor.
4. At spørgeren efterlever momslovens bestemmelser vedrørende EU-varehandel mellem to momsregistrerede virksomheder.
5. At spørgeren transporterer campingvognen til den tyske samarbejdspart i Tyskland og at spørgeren eller den tyske samarbejdspart bærer risikoen for evt. beskadigelse af campingvognen under transporten.
6. At handelsaftalen indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspart.
7. At campingvognen udleveres til den danske køber i Tyskland.
8. At det er den danske køber, der sørger for transporten af campingvognen fra Tyskland til Danmark.
9. At campingvognen ikke er indregistreret i Danmark inden den tyske samarbejdspart udleverer den til den danske køber i Tyskland.

De oplistede kriterier er vejledende for bedømmelsen af andre grænsehandelskoncepter.

Ad spørgsmål 1

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja alene af den grund, at spørger ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland.

Ad spørgsmål 2

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja alene af den grund, at spørger ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland.

Ad spørgsmål 3

Det er SKATs opfattelse, at selv om spørger stifter et tysk selskab, og salget til de danske kunder skal ske gennem dette selskab, er der ikke tale om et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, når selskabet ikke har andet salg.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 4

Det er SKAT s opfattelse, at selv om spørger stifter et tysk selskab, og salget til de danske kunder skal ske gennem dette selskab, er der ikke tale om et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, når selskabet ikke har andet salg.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Spørgers bemærkninger til indstillingen giver ikke anledning til ændring af SKATs opfattelse. SKAT fastholder således indstillingen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen.