| SKM2009.175.HR | Ved denne kendelse tager Højesteret stilling til, hvilke krav, der kan stilles til en meddelelse om arveafkald over for skifteretten i medfør af BAL § 5, stk. 4, 1. pkt. og DSL § 32, 1 pkt. Kendelsen er på flere punkter principiel. Højesteret fastslår generelt, at en meddelelse om arveafkald til skifteretten kan gives særskilt eller i en boopgørelse. Ved en skriftlig meddelelse om arveafkald skal arvingens underskrift være anført, eller også skal der være vedlagt dokumentation for fuldmagt. En sædvanlig skiftefuldmagt giver ikke fuldmagt til på arvingens vegne at give arveafkald. Vedrørende tidspunktet for meddelelse af et arveafkald fastslår Højesteret generelt, at et arveafkald skal være meddelt senest samtidig med indgivelse af boopgørelse eller ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelse. Samtidig anføres, at ordet "indsendes" i DSL § 32, 1. pkt. og BAL § 10, stk. 1 ikke indeholder krav om, at boopgørelsen skal være afleveret (modtaget) på skifterettens kontor inden fristens udløb. Højesterets kendelse tilsidesætter herved UfR 2004, side 888 V, hvor landsretten omvendt fastslog, at boopgørelse - og dermed arveafkald - skulle være modtaget i skifteretten inden udløbet af fristen. I den konkrete sag indeholdt boopgørelsen, der var underskrevet i henhold til sædvanlig skiftefuldmagt, meddelelse om arveafkald. Meddelelsen var ikke vedlagt nogen form for dokumentation vedrørende arveafkaldene. Der blev først efterfølgende fremsendt underskrevne erklæringer fra arvingerne om arveafkald, og fristen for meddelelse af arveafkald var derfor sprunget. Omvendt var selve boopgørelsen indsendt rettidigt, idet boopgørelsen var afsendt inden fristens udløb. Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse af 27. juni 2008, men med en anden begrundelse, idet Vestre Landsret havde lagt vægt på, at boopgørelsen var modtaget for sent, jf. også ovennævnte UfR 2004, side 888 V. | |