Indhold

Dette afsnit beskriver regler, når afdøde har modtaget vederlag ved salg af forsknings- eller udviklingsarbejde.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde

  • har modtaget vederlag ved salg af et forsknings- eller udviklingsarbejde og
  • ikke har medregnet hele vederlaget ved udgangen af indkomståret før dødsåret

skal det manglende beløb medregnes i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 8.

Efter LL § 27 E, stk. 1x,x kan personer vælge, at vederlag, som vedkommende modtager ved salg af et forsknings- eller udviklingsarbejde, ikke skal beskattes i salgsåret, men fordeles efter personens eget valg over en 10-års-periode, der starter med afhændelsesåret.

Hvis personen dør inden for den nævnte 10-års-periode, så en del af vederlaget ikke er beskattet ved dødsfaldet, skal denne del af vederlaget beskattes i dødsboet.

Se afsnit 6.2. i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.