Indhold
Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven.
Lovbekendtgørelse nr. 1062 af 19. maj 2021 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) beskriver den målrettede og effektive indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myndigheder og omfattede virksomheder og personer. Hvidvaskloven har baggrund i EU's 4. og 5. hvidvaskdirektiv.
Efter hvidvaskloven er Skatteforvaltningen pålagt en særlig tavshedspligt for oplysninger, der hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, og som Skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - herefter SØIK).
Afsnittet indeholder
Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i hvidvaskloven
Det følger af hvidvasklovens § 69 c, stk. 1, at:
"Told- og skatteforvaltningens ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26, og som told-og skatteforvaltningen har modtaget fra Hvidvasksekretariatet."
Bestemmelsen i hvidvasklovens § 69 c, stk. 1, er en generel regel om undtagelse til partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Se afsnit A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven.
Tavshedspligten omfatter de oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet (SØIK), og som hidrører fra en underretning efter hvidvasklovens § 26. Oplysningerne kan omfatte transaktioner til og fra den pågældende persons konti, fx overførsler fra virksomheder, hvor personen er hovedaktionær, atypiske indsætninger på personens barns konto, indsætninger og hævninger på personens konto, som vedrører erhvervsmæssig aktivitet, eller store kontante indsætninger og hævninger på personens konto.
Forvaltningslovens (FVL) regler om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19), begrundelsespligt (FVL § 24) og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder (FVL §§ 28 og 31) samt reglerne om underretning og retten til indsigt i databeskyttelseslovgivningen finder ikke anvendelse på de oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten i § 69 c, stk. 1. Se hvidvasklovens § 69 c, stk. 2.
Det betyder, at tavshedspligten også finder anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Det følger af skatteforvaltningslovens (SFL) §§ 19 og 20, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse om ændring eller fastsættelse af en skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar, skal udarbejde enten en sagsfremstilling eller et forslag til afgørelse (agterskrivelse). Sagsfremstilling og forslag skal indeholde en begrundelse, som opfylder de krav til begrundelse, der følger af forvaltningsloven. Som følge af, at begrundelseskravet i FVL § 24 ikke finder anvendelse på de pågældende oplysninger, vil disse oplysninger også blive undtaget fra begrundelseskravet i SFL §§ 19 og 20.
De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Hvidvasksekretariatet (SØIK), vil som udgangspunkt alene danne grundlag for sagsudvælgelse. Oplysningerne vil som udgangspunkt ikke i sig selv være tilstrækkelige til, at Skatteforvaltningen kan ændre eller fastsætte en skatteansættelse og/eller et afgiftstilsvar, ligesom oplysningerne ikke vil indgå i det grundlag, der træffes en afgørelse på. Det vil som udgangspunkt alene være de oplysninger, som Skatteforvaltningen efterfølgende indhenter, der danner grundlag for en eventuel ændring af en skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar, og som den registrerede i forbindelse med ændringen har interesse i at blive gjort bekendt med. Det betyder, at de oplysninger, der vil danne grundlag for en eventuel ændring af skatteansættelsen og/eller afgiftstilsvar, fortsat vil være omfattet af xdenx registrerede borgers eller virksomheds partsrettigheder efter FVL § 9, § 19 og § 24 og reglerne i SFL § 19 og § 20. Se nærmere om partshøring i afsnit A.A.7.4.5 Høring.
Bestemmelsen i hvidvasklovens § 69 c er en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35, som begrænser pligten til at meddele oplysninger, når der er særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Dette omfatter også pligten til at meddele oplysninger efter reglerne om egenacces i offentlighedslovens § 8. Se afsnit A.A.6.2.2.3.2 Anvendelsesområde, personkreds og sagstyper omfattet af offentlighedsloven.
Videregivelse af oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde
Skatteforvaltningen kan uanset den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens (SFL) § 17, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvis oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Se hvidvasklovens § 69 d.
Det betyder, at medarbejdere i Skatteforvaltningen af egen drift må videregive oplysninger, der er omfattet af SFL § 17, stk. 1, til myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Det forudsætter dog, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Videregivelse af sådanne oplysninger vil fx kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde.
Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have betydning for en myndigheds opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil det bl.a. kunne indgå, om oplysningen vil kunne danne grundlag for en underretning efter hvidvasklovens §§ 26 og 28. Se nærmere om denne underretningspligt i afsnit A.C.2.9.1 Underretning til Hvidvasksekretariatet (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet).
Videregivelse af egen drift af oplysninger fra Skatteforvaltningen uden for et operativt myndighedssamarbejde vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i forvaltningsloven, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivningen.
Anmoder en myndighed, der deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, om oplysninger fra Skatteforvaltningen, skal Skatteforvaltningen uanset SFL § 17 videregive oplysningerne. Se hvidvasklovens § 69 d, stk. 2.
Videregivelse efter hvidvasklovens § 69 d, stk. 2, forudsætter, at oplysningerne kan have betydning for myndighedernes opgave om at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den anmodende myndighed skal have en formodning om, at oplysningerne kan bidrage til at belyse en potentielt lovovertrædelse, der har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Der stilles ikke krav om, at den anmodende myndighed har en konkret mistanke om, at der foreligger lovovertrædelse. Videregivelse af sådanne oplysninger efter hvidvasklovens § 69 d, stk. 2, vil kunne ske på møder i et operativt myndighedssamarbejde, men vil fx også kunne ske uden for møder og bilateralt mellem nogle af de myndigheder, der deltager i samarbejdet. Videregivelse vil i disse tilfælde kunne ske, selv om oplysningen ud fra en konkret vurdering alene vil være relevant for en enkelt eller nogle få af de myndigheder, der deltager i et operativt samarbejde. Videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen, på anmodning fra en anden myndighed uden for operativt samarbejde, vil fortsat kunne ske efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen mv.
Med bestemmelsen i hvidvasklovens § 69 d, stk. 2, er det vurderet, at hvis en myndighed er med i det operative myndighedssamarbejde, er den pågældende myndighed allerede af den grund en relevant og legitim modtager af oplysningen. Skatteforvaltningen vil ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen drift til alle de myndigheder, der deltager i samarbejdet. Skatteforvaltningen vil alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af hvidvasklovens § 69 d. Det vil heller ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse af oplysninger af egen drift, at der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelsen må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger andre lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger. Det vil være tilstrækkeligt, at betingelserne i hvidvasklovens § 69 d, stk. 1 eller 2, er opfyldt.
Dette gælder både for oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Skatteforvaltningen vil på møder i et operativt myndighedssamarbejde kunne videregive oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske og juridiske personer, herunder følsomme personoplysninger og oplysninger om eventuelle strafbare forhold, uagtet den særlige tavshedspligt efter SFL § 17. Skatteforvaltningen vil efter anmodning kunne videregive oplysninger om en eller flere navngivne personer eller virksomheder, herunder også oplysninger om personer, der er involveret i en virksomhed.
Det vil alene være oplysninger, som Skatteforvaltningen allerede er i besiddelse af, der vil kunne videregives. Skatteforvaltningen vil ikke på baggrund af en anmodning fra en myndighed i et operativt samarbejde skulle indhente nye oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Myndigheders modtagelse af oplysninger under et operativt samarbejde
Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og som deltager i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet. Se hvidvasklovens § 74 a, stk. 1.
Hvidvasklovens § 74 a, stk. 1, skal sikre, at myndigheder, der modtager oplysninger under et operativt samarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, hemmeligholder de fortrolige oplysninger, som modtages som led i dette samarbejde. Dette gælder blandt andet i forhold til oplysninger, som andre myndigheder har modtaget fra SØIK, Hvidvasksekretariatet og Rigspolitiet, og oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er underlagt den særlige tavshedspligt i SFL § 17.
Bestemmelsen udgør en særlig tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt myndighedssamarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, og indebærer, at oplysningerne ikke må videregives, jf. dog hvidvasklovens § 74 a, stk. 3. Den særlige tavshedspligt indebærer bl.a. en begrænsning i pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslovens regler, jf. offentlighedslovens § 35.
Hvidvasklovens § 74 a, stk. 2, fastslår, at tavshedspligten i § 74, stk. 1, også finder anvendelse over for personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Dette medfører, at forvaltningslovens (FVL) regler om partsaktindsigt (FVL § 9), partshøring (FVL § 19) og begrundelsespligt (FVL § 24), oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d), samt indsigtsretten efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, ikke finder anvendelse.
Den særlige tavshedspligt skal sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne, der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte virksomheder eller kunders forhold, hvor fortrolighed som udgangspunkt vil være nødvendig af hensyn til myndighedernes opgave med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Uanset om oplysningerne, Skatteforvaltningen modtager i forbindelse med et operativt samarbejde på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet, er tavshedsbelagte, kan oplysningerne efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysninger, inddrages i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Se hvidvasklovens § 74 a, stk. 3.
Herefter vil tavshedspligten efter hvidvasklovens § 74 a, stk. 1 og 2, ikke længere finde anvendelse for de pågældende oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modtagende myndighed. De forvaltningsprocessuelle rettigheder, som den særlige tavshedspligt indebar en fravigelse af, vil derfor gælde. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse mv. finder anvendelse for myndighedens videre behandling af oplysningerne.
Den afgivende myndigheds samtykke efter hvidvasklovens § 74 a, stk. 3, er ikke underlagt formkrav. Samtykke vil derfor kunne meddeles mundtligt. De relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den nødvendige dokumentation af samtykket og omfanget heraf ved at gøre notat herom som led i deres respektive sagsbehandling, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2.
Se også
Se også afsnit