Indhold

Afsnittet indeholder:

Regel
Reglens anvendelsesområde
Vilkår for skattefritagelse af gevinst på gæld, når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark
Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Afsnit C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
Afsnit C.B.1.6 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
Afsnit C.B.1.3.3.3 om fradrag på koncerninterne fordringer efter KGL § 4
Afsnit C.B.1.3.3.3.3 om koncerndefinitionen
Afsnit C.D.3 om sambeskatning
Afsnit C.D.2.4.3.3.2 om skattefri tilskud.

Regel

Gevinst på gæld til koncernforbundne og sambeskattede selskaber er skattefri, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Se hjemlen i KGL § 8.

Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, afhænger beskatningen af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgivning. Denne del af gevinsten vil således ikke være skattepligtig for debitor, hvis denne omfattes af reglerne om skattefrit udbytte i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D.

Reglens anvendelsesområde

Reglen begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold og modsvarer fradragsbegrænsningen i KGL § 4, stk. 1.

Reglen anvendes når der er gevinst på gæld til et kreditorselskab. Det er uden betydning om kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark eller til udlandet.

Reglen gælder for gevinst på gæld både for koncernforbundne selskaber og for sambeskattede selskaber, herunder selskaber som kan sambeskattes efter SEL § 31 A.

Hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives, er gevinst på gælden skattepligtig, medmindre debitor er skattefri af gevinsten efter andre regler.

Det vil sige, at der sker beskatning af den del af gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi og det beløb, gælden nedskrives til. Gældseftergivelsen anses i så fald som et skattepligtigt tilskud efter SL § 4. I visse situationer kan det betegnes som udlodning. Vurderingen sker på samme måde som ved gældseftergivelse efter KGL § 24. Se afsnit C.B.1.5 om KGL § 24.

Vilkår for skattefritagelse af gevinst på gæld, når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark

Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, stilles der to krav for, at debitorselskabet kan opnå skattefritagelse for gevinst på gæld.

Det kræves, at kreditorselskabet ikke

ville have fradragsret for tabet på fordringen efter KGL § 4, hvis kreditorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk.
har fradragsret for tabet på fordringen. Når debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er det fordi der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten.

Det er afgørende, om det udenlandske kreditorselskab i forbindelse med den faktisk gennemførte disposition har fradragsret for det tilsvarende tab. Hvis kreditorselskabet ikke har fradragsret, er det uden betydning, om dispositionen i almindelighed er fradragsberettigede efter de udenlandske regler. Se skattedepartementets udtalelse i TfS 1998, 383 Skd.

Hvis kreditorselskabet har fradragsret for tab på fordringen efter de udenlandske regler, men ikke udnytter fradragsretten, er debitorselskabet skattepligtig af gevinst på gæld. Fx hvis kreditorselskabet ikke udnytter fradragsretten, fordi der ikke er indtægter at fradrage tabet i.

Debitorselskabet har bevisbyrden for, at det udenlandske kreditorselskab ikke har fradragsret.

Debitorselskabet kan indhente en erklæring fra kreditorselskabets skattemyndighed om, at kreditorselskabet ikke har fradragsret og heller ikke har fratrukket beløbet. En sådan erklæring er tilstrækkelig dokumentation.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at tab på fordring ikke var fradragsberettiget i udlandet. Selskabet fremlagde kopi af det udenlandske regnskab, den udenlandske selvangivelse, en udtalelse om de resultatmæssige konsekvenser og et memo om, at det udenlandske selskab ikke havde et skattemæssigt fradrag. Se SKM2005.367.LSR.

Se også

Se C.D.2.4.5 om underskudsbegrænsning og om adgangen til at fremføre skattemæssige underskud til fradrag i skattepligtig indkomst for de følgende indkomstår efter LL § 15.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL § 8 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se om kursgevinstlovens historik i afsnit (C.B.1.1).

KGL § 8 har som udgangspunkt virkning for gæld, der påtages den 29. maj 1991 eller senere. For debitorer med danske koncernforbundne kreditorer svarer reglen til § 6 B, stk. 2 i kursgevinstloven, som blev ophævet i 1997. Efter overgangsreglen i KGL § 41, stk. 1, 2. pkt., gælder der en undtagelse for ikke-næringsskattepligtige selskaber. For disse selskaber har KGL § 8 også virkning for gevinst på gæld i danske krone, som realiseres den 27. december 1990 eller senere. Det er et vilkår, at gælden ikke vedrører skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
430 af 26. juni 1998	Realrenteafgiftsloven ophæves og erstattes af pensionsafkastbeskatningsloven. Med virkning fra og med indkomståret 2000 finder KGL § 8 anvendelse, hvor et selskab efter pensionsafkastbeskatningsloven ikke kan (dansk) eller ville kunne (udenlandsk) fradrage det tilsvarende tab på fordringen. For selskaber der anvendte reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, har ændringen virkning fra og med indkomståret 1999. Se lov nr. 430 af 26. juni 1998 § 8, stk. 2.	§ 1, nr. 1
343 af 18. april 2007	Udgangspunktet er, at når gæld nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi, er gevinsten på gælden skattepligtig for debitorselskabet. Efter lovændringen præciseres, at gevinsten ikke er skattepligtig for debitorselskabet, når kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor efter SEL § 31 D. Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere. Lovændringen er en konsekvens af, at beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, ophæves.	§ 5, nr. 1
344 af 18. april 2007	Lovændringen indebærer, at gevinst på gæld til sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, ikke er skattepligtig. Ændringen har virkning for gevinst på gæld, der realiseres den 13. december 2006 eller senere.	§ 4, nr. 2 og 3

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2005.367.LSR	Der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at tab på fordring ikke var fradragsberettiget i udlandet. Selskabet fremlagde kopi af det udenlandske regnskab, den udenlandske selvangivelse, en udtalelse om de resultatmæssige konsekvenser og et memo om, at det udenlandske selskab ikke havde et skattemæssigt fradrag. Der var skattefrihed for gevinst på gæld for det danske selskab efter KGL § 8, 3. pkt.
Skattestyrelsen
SKM2019.605.SR	A ApS påtænkte at eftergive en gæld på X kr., som det 80 % ejede datterselskab, C ApS, havde til A ApS. Spørger ønskede derfor at vide, om C ApS var skattepligtig af gældseftergivelsen, jf. KGL § 8. Skatterådet kunne bekræfte, at gældseftergivelsen ikke var skattepligtig for C ApS. Spørger ønskede desuden at vide, om gældseftergivelsen medførte underskudsbegrænsning i C ApS, jf. SEL § 12 A, stk. 2, nr. 2 og 3. Skatterådet kunne bekræfte, at gældseftergivelsen i C ApS ikke medførte underskudsbegrænsning i C ApS.
SKM2019.16.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at tilførslen af egenkapital fra hovedaktionæren til H via konvertering af gæld kr. 5 mio. og udstedelse af nye aktier nom. kr. 250.000 kunne gennemføres, uden at der opstod et skattepligtigt beløb for såvel selskabet som for de to ikke-deltagende kapitalejere. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den endelige beløbsfastsættelse/konverteringskurs kunne fastsættes ved godkendelse af årsrapport for H for 20xx/20xx på generalforsamlingen omkring årsskiftet 20xx/20xx, når loftet fastlagdes til udligning af den opgjorte underbalance.
SKM2017.201.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskabs afkald på en regresfordring i forhold til et datterselskab ikke var skattepligtig for datterselskabet efter KGL § 8.
SKM2013.73.SR	Skatterådet fandt, at en gældskonvertering ikke var omfattet af KGL § 8, da det udenlandske moderselskab havde fradrag for tabet ved gældskonverteringen. Skatterådet kunne ikke tillægge det vægt ved vurderingen af KGL § 8, at der kunne ske en genbeskatning ved en senere realisation, da der var tale om en genbeskatning, der måske aldrig indtrådte.
SKM2010.32.SR	Et schweizisk selskab påtænkte at eftergive et dansk søsterselskabs gæld. Det danske og det schweiziske selskab havde et cypriotisk moderselskab, og selskaberne var omfattet af direktiv 90/430/EØF. På eftergivelsestidspunktet havde gælden en kursværdi på 100 for det schweiziske selskab (kreditor). Det var forudsat, at det schweiziske selskab ikke kunne fratrække tabet. Da gælden påtænktes nedsat til et mindre beløb end værdien for kreditor, ville eftergivelsen have været skattepligtig, hvis reglen om skattefrit tilskud ikke fandt anvendelse. De to selskaber kunne sambeskattes efter SEL § 31 A. Derfor fandt reglen om skattefrit tilskud anvendelse, og det danske selskab var ikke skattepligtig af eftergivelsen efter KGL § 8, 3. pkt.
SKM2002.32.LR	Et andelsbeskattet moderselskab ønskede at rekonstruere et datterselskab ved gældseftergivelse. Ligningsrådet fastslog, at andelsbeskattede selskaber er omfattet af koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2. Et andelsselskab opgør den skattepligtige indkomst som en procentdel af formuen efter SEL § 14 og kan ikke fradrage tab på fordringen. Betingelsen for skattefrihed for gevinst på gæld i KGL § 8, at kreditor ikke må kunne fradrage tabet på fordringen efter KGL § 4, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Datterselskabet ville derfor være skattepligtigt af gældseftergivelse fra moderselskabet efter KGL § 8. (ikke fradragsret for tab på fordring efter SEL § 14 - KGL § 4, stk. 1 fandt ikke anvendelse for andelsselskabet) Ligningsrådet kom endeligt frem til, at gældseftergivelsen ikke var skattepligtig for datterselskabet efter KGL § 24. Det var en forudsætning, at gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet.
Meddelelse fra Departementet
TfS 1998, 383 Skd.	Departementet blev spurgt om forståelsen af, KGL § 8, 3. pkt., sidste led, "og det godtgøres at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget". Spørgsmålet handlede om den situation, hvor kreditorselskabet efter de udenlandske regler havde fradragsret for tab på koncerninterne fordringer, men ikke fradragsret for tab ved gældskonvertering eller nedsættelse i forbindelse med kapitalindskud. Departementet svarede, at det danske kreditorselskab ikke skulle beskattes af gevinst ved en gældskonvertering eller en nedsættelse i forbindelse med et kapitalindskud.