Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår der kan gives henstand med den beregnede fraflytterskat.
Afsnittet indeholder:
- Henstand
- Oplysninger og beholdningsoversigt
- Sikkerhedsstillelse
- ►Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU◄
- Hvordan beregnes henstandsbeløbet?
- Kildeartsbegrænsede tab
- Eksempler på hvordan henstandsbeløbet skal beregnes
Henstand
Betaler personen, som fraflytter, hele fraflytterskatten, er fraflytterskatten endelig. Der kan ikke senere ske en regulering, uanset om personen eventuelt senere afstår fordringerne eller kontrakterne med tab.
Der gives kun henstand med betalingen af den beregnede skat, hvis gevinst eller tab skal opgøres efter realisationsprincippet. Se KGL § 37, stk. 5.
Hvis gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, skal skatten betales ved fraflytningen. Det vil fx være udgangspunktet for finansielle kontrakter, der normalt beskattes efter lagerprincippet.
Ved opgørelse af gevinst og tab efter lagerprincippet, er det kun værdistigninger fra udgangen af sidste indkomstår og indtil det tidspunkt, hvor skattepligten ophører, som skal beskattes ved ophør af skattepligten til Danmark. Værdistigninger eller -fald i tidligere indkomstår er beskattet eller fradraget ved opgørelsen af indkomsten i de tidligere indkomstår.
Fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet (blåstemplet), skal ikke medtages på beholdningsoversigten. Se KGL § 38 A, stk. 1, 2. pkt.
Fordringer og kontrakter, hvor den beregnede skat er betalt, skal heller ikke medtages på beholdningsoversigten. Se KGL § 38 A, stk. 1, 3. pkt.
Hvis personen skal have henstand, skal der ved fraflytningen
- afgives oplysninger til Skatteforvaltningen vedlagt en beholdningsoversigt
- stilles betryggende sikkerhed.
Oplysninger og beholdningsoversigt
De oplysninger og beholdningsoversigt, som skal indsendes for fraflytningsåret, skal indsendes til Skatteforvaltningen inden for de normale oplysningsfrister, jf. SKL § 2. Dvs. enten senest den 1. maj eller 1. juli året efter, at skattepligten til Danmark er ophørt.
Hvis der gives henstand med oplysningerne efter SKL § 14, stk. 1, skal både oplysninger og beholdningsoversigt indsendes til Skatteforvaltningen inden for den fastsatte frist. Se KGL § 38, stk. 2, 3. pkt.
Se også
- afsnit A.C.2.1.2.1.6.1 om fristerne for indgivelse af oplysninger for fysiske personer
- afsnit C.B.2.14.2.8.6 om indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt
Sikkerhedsstillelse
Betingelsen om sikkerhedsstillelse gælder kun, hvis en persons skattepligt til Danmark ophører, fordi personen bliver skattepligtig til et land, der ikke er omfattet af
- Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller
- Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010.
Se KGL § 38, stk. 3.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Se KGL § 38, stk. 3, 2. pkt.
Opfylder personen betingelserne for henstand, får personen automatisk henstand, medmindre han/hun ønsker at betale fraflytterskatten.
Told- og Skatteforvaltningen kan eventuelt se bort fra, at oplysningskema og beholdningsoversigt eller en af delene ikke indsendes til tiden. Se KGL § 38, stk. 5.
Indgives oplysninger og beholdningsoversigt ikke inden for fristen, har personen ikke ret til henstand med betalingen, og skatten forfalder derfor på det tidspunkt, hvor skatten forfalder, når der ikke er givet henstand. Skatten forrentes fra dette tidspunkt efter KSL § 63, 1. pkt. Se KGL § 38, stk. 4, 2. pkt.
Efter fraflytningen ændres bopælsland
Henstanden for en person, der først flytter til et land, som er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, men flytter videre til et land, der ikke er omfattet af overenskomsten eller direktivet, er betinget af, at personen stiller betryggende sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet. Se KGL § 38, stk. 3, 3. pkt.
Har en person stillet sikkerhed, fordi personen først er flyttet til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, men flytter videre til et land, der er omfattet af overenskomsten eller direktivet, kan personen efter anmodning få frigivet sin sikkerhed. Se KGL § 38, stk. 3, 4. pkt.
Se også
Se også afsnit C.B.2.14.2.8.3 om spørgsmål om sikkerhedsstillelse, herunder sikkerhedsstillelse i form af aktier.
Skattemæssige konsekvenser i Danmark af Storbritanniens udtræden af EU - SKM2021.105.SKTST
►Skattestyrelsen har i styresignalet SKM2021.105.SKTST foretaget en fortolkning af de gældende regler vedrørende henstand med betaling af fraflytterskat mv. samt flytning af aktiver og passiver til udlandet og den betydning Storbritanniens udtræden af EU har for disse regler.
Af styresignalet fremgår, at der ifølge KGL § 38, stk. 3, skal stilles sikkerhed som betingelse for henstand, når en skatteyder fraflytter mv. til et land, der ikke er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010.
Der skal endvidere stilles sikkerhed, hvis skatteyderen først er flyttet til et land, der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller det nævnte EU-direktiv, men efterfølgende flytter videre til et land, der ikke er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller det nævnte EU-direktiv.
Rådets direktiv 2010/24/EU finder anvendelse mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige indtil fem år efter overgangsperiodens udløb for blandt andet henstandsbeløb vedrørende fraflytterskat efter ovennævnte lovbestemmelser. Se artikel 100, punkt 1, i "Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab". Det er dog en betingelse, at henstandsbeløbet har forbindelse med transaktioner, der finder sted inden overgangsperiodens udløb.
Ifølge udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU, artikel 126, er der fastsat en overgangsperiode, som starter på dagen for aftalens ikrafttræden og slutter den 31. december 2020. Ifølge aftalens artikel 127 finder EU-retten anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden, medmindre andet er fastsat i aftalen.
Storbritannien er således omfattet af direktiv 2010/24/EU i hvert fald i tiden frem til den 31. december 2025, dog kun vedrørende fordringer, der har forbindelse med transaktioner, der har fundet eller finder sted inden udløbet af overgangsperioden, dvs. senest den 31. december 2020.
Det betyder, at skatteydere, der er fraflyttet til Storbritannien den 31. december 2020 eller tidligere, vil være omfattet af direktiv 2010/24/EU indtil den 31. december 2025. Disse skatteydere må anses for at have etableret en fordring ved deres fraflytning, og dette må anses for sket før 1. januar 2021. I perioden frem til den 31. december 2025 skal disse skatteydere derfor ikke stille sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet.
Skatteydere, der flytter til Storbritannien fra Danmark efter overgangsperiodens udløb, dvs. efter den 31. december 2020, hvor Storbritannien ikke længere er omfattet af det nævnte direktiv vedrørende fraflytterskat, skal derimod stille sikkerhed som betingelse for henstand. Dette skyldes, at der ikke for disse skatteydere vil være en fordring, der har forbindelse med en transaktion, der er sket den 31. december 2020 eller tidligere.
Efter Skattestyrelsens opfattelse skal skatteydere, der er fraflyttet til Storbritannien den 31. december 2020 eller tidligere og som fortsat er bosiddende i Storbritannien, stille sikkerhed fra den 1. januar 2026, idet Storbritannien fra denne dato ikke længere er omfattet af det nævnte direktiv. Det gælder, uanset at disse skatteydere ikke fysisk flytter fra et land, der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller det nævnte EU-direktiv til et land, der ikke er omfattet af disse regler.
Skattestyrelsen finder, at formuleringen i KGL § 38, stk. 3, hvorefter det er afgørende, hvorvidt fraflytningen m.v. er sket til et land omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller det nævnte EU-direktiv, skal fortolkes som anført ovenfor, da skatteforvaltningen ellers vil være afskåret fra at kunne få bistand til inddrivelse af de forfaldne henstandsbeløb.
Se SKM2021.105.SKTST.◄
Hvordan beregnes henstandsbeløbet?
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der kan gives henstand med et beløb, der svarer til forskellen mellem den samlede slutskat for fraflytteråret iberegnet fraflytterskatten reduceret med slutskatten for fraflytningsåret uden fraflytterskatten.
Henstandsbeløbet skal beregnes på toppen af personens øvrige indkomster for fraflytningsåret.
Kildeartsbegrænsede tab
Tab på finansielle kontrakter er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tabet normalt kun kan modregnes i gevinst på finansielle kontrakter.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at reglerne om kildeartsbegrænsning også gælder i situationer, hvor personen før fraflytningen har solgt kontrakter med tab. Derimod er det Skatteministeriets opfattelse, at reglerne om kildeartsbegrænsning ikke gælder, når man opgør fraflytterskatten. Det vil sige, at hvis der ved fraflytningen opgøres et tab på finansielle kontrakter og gevinst på fordringer, kan der ske modregning. Det er uden betydning for modregningsadgangen, om gevinst og tab skal opgøres efter realisations- eller lagerprincippet.
Der skal udarbejdes to skatteberegninger - én med og én uden fraflytterskat - og der gives henstand med differencen af skatten efter de to beregninger.
Henstandsbeløbet vil normalt være skatten af den nettogevinst, der opstår ved fraflytningen. Se KGL § 37, stk. 5. Ved begge beregninger skal bagatelgrænsen i KGL § 14, stk. 1, tages i betragtning.
Et tab på fordringer kan også modregnes i gevinst på finansielle kontrakter, uanset at kontrakterne lagerbeskattes. Der kan ikke gives henstand i denne situation, da der kun kan gives henstand, når gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet. Se KGL § 37, stk. 5.
Eksempler på hvordan henstandsbeløbet skal beregnes
Eksempel 1: Realiseret kurstab og urealiseret kursgevinst
Opgørelse af skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | 1.500.000 kr. |
| Kapitalindkomst: | |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab før fraflytningen | - 1.000.000 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | - 100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst | 400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | 336.405,17 kr. |
Opgørelse af skattepligtig indkomst inkl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | 1.500.000 kr. |
| Kapitalindkomst: | |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab før fraflytningen | - 1.000.000 kr. |
| Urealiseret (skattepligtig) kursgevinst ved fraflytning | 1.000.000 kr. |
| Samlet nettokapitalindkomst | 0 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | - 100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst inkl. urealiseret kursgevinst | 1.400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | 662.405,17 kr. |
Det er Skatteministeriets opfattelse, at personen kan fratrække det realiserede kurstab i den skattepligtige indkomst, så skatten af skatteyderens øvrige indkomster før fraflytningen nedsættes med skatteværdien af tabet.
Skatteyderen skal altså betale skatten af 400.000 kr. Samtidigt gives henstand med skatten af den urealiserede kursgevinst på 1.000.000 kr., uanset at skatteyderens samlede nettokapitalindkomst inkl. den urealiserede gevinst ved fraflytningen udgør 0 kr.
Fraflytterskatten og henstandsbeløbet udgør 326.000 kr.(662.405,17 - 336.405,17).
Eksempel 2 - Realiseret kurstab og urealiseret kursgevinst - nettokursgevinst under bagatelgrænsen på 2.000 kr. - ingen andre kapitalindkomster
Opgørelse af skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | 1.500.000 kr. |
| Kapitalindkomst: | |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab | - 1.000.000 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | - 100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst | 400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | 36.405,17 kr. |
Opgørelse af skattepligtig indkomst inkl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | 1.500.000 kr. |
| Kapitalindkomst: | |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab før fraflytningen | - 1.000.000 kr. |
| Urealiseret (skattepligtig) kursgevinst ved fraflytning | 1.002.000 kr. |
| Samlet nettokapitalindkomst | 2.000 kr. |
| Samlet nettokapitalindkomst (som følge af bagatelgrænsen) | 0 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | - 100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst inkl. urealiseret kursgevinst | 1.400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | 662.405,17 kr. |
Den samlede nettokursgevinst overstiger ikke bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, stk. 1.
Differencen mellem den skattepligtige indkomst inkl. urealiserede kursgevinster og den skattepligtige indkomst ekskl. urealiserede kursgevinster er 1.000.000 kr. (1.400.000 - 400.000).
Fraflytterskatten/henstandsbeløbet udgør (662.405,17 - 336.405,17) i alt 326.000 kr.
Eksempel 3 - Realiseret kurstab - urealiseret kursgevinst - nettokursgevinst under bagatelgrænsen - anden positiv kapitalindkomst
Opgørelse af skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | | 2.000.000 kr. |
| Positiv kapitalindkomst udenfor bagatelgrænsen (fx renter) | 1.500.000 kr. | |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab ved salg af fordringer | -1.000.000 kr. | |
| Nettokapitalindkomst | 500.000 kr. | 500.000 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | | -100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst | | 2.400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | | 1.164.643,17 kr. |
Opgørelse af skattepligtig indkomst inkl. urealiseret kursgevinst
| Personlig indkomst | | 2.000.000 kr. |
| Positiv kapitalindkomst udenfor bagatelgrænsen (fx renter) | | 1.500.000 kr. |
| Realiseret (fradragsberettiget) kurstab ved salg af fordringer | -1.000.000 kr. | |
| Urealiseret (skattepligtig) kursgevinst ved fraflytningen | 1.002.000 kr. | |
| Samlet nettokursgevinst | 2.000 kr. | |
| Skattepligtig kursgevinst som følge af bagatelgrænsen | | 0 kr. |
| Ligningsmæssige fradrag | | -100.000 kr. |
| Skattepligtig indkomst ekskl. urealiseret kursgevinst | | 3.400.000 kr. |
| Beregnet skat (indkomståret 2010 incl. kommune- og kirkeskat for Københavns kommune (23,80 0,80 pct.) og uden omregning til helårsindkomst) | | 1.667.643,17 kr. |
Den samlede nettokursgevinst overstiger ikke bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, stk. 1.
Differencen mellem den skattepligtige indkomst inkl. urealiserede kursgevinster og den skattepligtige indkomst ekskl. urealiserede kursgevinster er 1.000.000 kr. (3.400.000 - 2.400.000).
Fraflytterskatten/henstandsbeløbet udgør (1.667.643,17 - 1.164.643,17) i alt 503.000,00 kr.
Bemærk
Henstandsbeløbet beregnes "på toppen af" personens øvrige indkomster. Det betyder bl.a., at skatteværdien af person- og bundfradrag vedrørende beregning af topskat i størst muligt omfang henføres til de indkomster, som er realiseret før fraflytningen.