Indhold
Dette afsnit beskriver, om restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.
Afsnittet indeholder:
- Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion
- Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
- Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion
Rekonstruktion kan ske i form af en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Se mere om tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse i afsnit G.A.3.4.2.2 indholdet af en rekonstruktion.
Under rekonstruktionsbehandlingen er individualforfølgning mod skyldneren som udgangspunkt udelukket. Der er dog adgang til modregning, omstødelse og videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang svarer til reglerne i konkurs. Skyldneren kan desuden med rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler.
En påbegyndt lønindeholdelse kan således fortsætte efter anmodning om rekonstruktion, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes.
Se mere
Se mere om rekonstruktion i afsnit G.A.3.4.2 Rekonstruktion.
Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Se konkurslovens § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.
Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden og anmode om en revurdering.
Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt, og mens konkursbehandlingen foregår. Se UfR 1987.755/2.HR. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.
Se mere
Se mere om konkurs i afsnit G.A.3.4.1 Konkurs.
Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
Gældssanering er en samlet ordning for al skyldnerens gæld, der kan eftergives helt eller delvist ved skifterettens kendelse om gældssanering.
I perioden fra skyldner indgiver ansøgning om gældssanering, og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage lønindeholdelse. Herefter skal restgælden dækkes ved den fastsatte dividende. Se betænkning 957, s. 151.
Højesteret har fastslået, at sådanne lønindeholdte beløb ikke kan omstødes efter konkursloven § 72 eller § 74. Højesteret fandt desuden ikke, at forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2.HR.
En hidtidig afdragsordning, der er overholdt, må ikke på grund af indledning af gældssanering opsiges og afløses af en begæring om lønindeholdelse. Se TfS 1996, 304.BR, hvorefter en frivillig betalingsaftale med det formål at undgå lønindeholdelse ikke kunne omstødes. Betalingsordninger, der beløbsmæssigt ikke går ud over, hvad der ville kunne ske lønindeholdelse for, må således anses for at være uomstødelige. Se forudsætningsvis konkursloven § 75.
Lønindeholdte beløb skal fratrækkes i anmeldelsen om gældssanering, så der kun beregnes dividende af restgælden. Det lønindeholdte beløb skal ikke fragå i dividenden, da dette ville svare til, at lønindeholdelsen blev omstødt. Se UfR 2001.2143.VLR.
Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse kun foretages for fordringer, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen, og for forfaldne afdrag (dividendebeløb) ifølge kendelsen.
Lønindeholdelse, modregning og anden inddrivelse kan efter gældssaneringskendelsen ikke foretages for de fordringer, der er sikret ved uomstødeligt udlæg eller anden pantesikkerhed, og som derfor i det omfang pantet ved dets realisation dækker fordringen, falder uden for gældssaneringen. Se konkursloven § 199, stk. 2. Dette skyldes, at det ikke kan siges med sikkerhed, hvor stor en del af den pantesikrede fordring der bliver dækning for i pantet, så længe pantet ikke er realiseret.
Bemærk
Hvis en gældssanering allerede er indledt, har restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at iværksætte lønindeholdelse, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold kan fx være, hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.
Se mere
Se mere om gældssanering i afsnit G.A.3.1.7 Gældssanering.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| UfR 1987.755/2.HR | Højesteret har fastslået, at Skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandling af gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter konkurslovens §§ 72 og 74, se konkurslovens § 221, da lønindeholdelse ikke var omfattet af § 72 og § 74, og da forarbejderne til gældssaneringsloven ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at lønindeholdelse også vil kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Dog er det ligeledes Gældsstyrelsens opfattelse, at overholdte betalingsordninger skal søges fastholdt. |
| Landsretten |
| U2001.2143.VLR | Landsretten fandt, at den dividende, som var beregnet i kendelsen, svarede til, at F's lønindeholdelse under gældssaneringssagen omstødtes. Lønindeholdelse er ikke omfattet af konkurslovens omstødelsesregler, og forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering giver ikke grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Dividenden skulle derfor alene beregnes af F's fordring på tidspunktet for gældssaneringskendelsens afsigelse. | Det er således Gældsstyrelsens opfattelse, at en lønindeholdelse frem til afsigelse af gældssaneringskendelse ikke nedsætter dividenden. |
| UfR 1983.252.ØLR | En skyldner, hvis bo var under konkursbehandling, tog lønnet arbejde og opnåede senere tvangsakkord i konkurs. Skattevæsenet havde anmeldt en fordring i boet og lod foretage lønindeholdelse hos skyldner. Østre Landsret fandt, Skattevæsenet ikke kunne pålægges at fraskrive sig de dækninger, som lovligt var blevet opnået ved lønindeholdelsen. Skyldner var forpligtet til at betale Skattevæsenet akkorddividende af et beløb, opgjort således: gælden pr. konkursdekretets dato uden yderligere renter og med fradrag af indeholdt løn. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden og for krav, der ikke er omfattet. |
| Byretten |
| TfS 1996, 304.BR | Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af konkurslovens § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at: - de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for
- betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse
- afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.
| På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at betalinger modtaget ved en frivillig afdragsordning efter en konkret vurdering ikke er omstødelige efter konkurslovens § 74. |