åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.8.1 Kort om arbejdsmarkedsbidragsloven" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om ikrafttrædelsen og formålet med arbejdsmarkedsbidragsloven, AMBL.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Formål med arbejdsmarkedsbidragsloven.

Lovgrundlag

Der henvises i afsnittet til arbejdsmarkedsbidragsloven (AMBL). Se lov nr. 471 af 12. juni 2009 med senere ændringer.

Den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2011. xSe AMBL § 8, stk. 2.x

Den gældende arbejdsmarkedsbidragslov har virkning fra og med indkomståret 2011. Se AMBL § 8, stk. 1.

Det betyder, at den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov havde virkning frem til tidspunktet for begyndelsen af indkomståret 2011, hvilket også gjaldt for personer med forskudt indkomstår. Se AMBL § 8, stk. 3.

Arbejdsmarkedsbidragsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Se AMBL § 9.

Reglerne i kildeskatteloven og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse med videre gælder også ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Se AMBL § 7.

Se også

Se Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.B.8 om den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov.

Formål med arbejdsmarkedsbidragsloven

Med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov er arbejdsmarkedsbidraget blevet en skat, se AMBL § 1.

Forslaget til loven blev fremsat den 22. april 2009 som L 196, 2008-09. Af bemærkningerne fremgår det blandt andet, at loven har til formål at skabe større overensstemmelse mellem betaling af arbejdsmarkedsbidrag og betaling af de øvrige skatter af arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed.

Det skete ved at afskaffe forskellige fritagelser, som under den tidligere lov kunne begrundes med, at arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, men som det er vanskeligere at begrunde nu, hvor arbejdsmarkedsbidraget er en skat. Det drejer sig om:

  • Fritagelse for personer, som bl.a. efter EU-reglerne er socialt sikret i udlandet
  • Indkomst, som Færøerne eller Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, og som Danmark også kan beskatte
  • Indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast ejendom i udlandet
  • Honorarindkomster med videre, som hverken kan knyttes til personligt arbejde eller til selvstændig virksomhed.

Med den nye arbejdsmarkedsbidragslov var det derfor ikke længere muligt at få fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag som følge af, at man er socialt sikret i udlandet, da bidraget nu var blevet en skat.