Indhold

En skyldner skal efterlades så mange aktiver, at han kan fastholde en beskeden levefod og et beskedent hjem. Dette princip kaldes trangsbeneficiet og beskrives i dette afsnit.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlag
Husstandsprincip
Beskedent hjem
Kontante midler
Andele i andelsboligforeninger mv.
Nødvendige aktiver for erhverv eller uddannelse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Udlæg kan ikke foretages i aktiver, der er nødvendige til at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Se Retsplejeloven (RPL) § 509, stk. 1.

Reglen er præceptiv. Det vil sige, at reglerne i RPL § 509 ikke kan fraviges - heller ikke efter aftale med skyldneren.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden foretager udlæg i aktiver, der er omfattet af RPL § 509, stk. 1 eller 3, er udlægget ugyldigt. Skyldner kan heller ikke anvende sin påvisningsret efter RPL § 517, stk. 2, til at forlange, at der foretages udlæg i aktiver, der er omfattet af RPL § 509.

Reglerne omtales som trangsbeneficiet eller skyldnerens udtagelsesret.

Husstandsprincip

I vurderingen af trangsbeneficiet tages der udgangspunkt i forholdene for skyldners husstand. Til husstanden regnes fx

ægtefælle
samlever
børn
plejebørn og
forældre, der til stadighed bor sammen med skyldner og har fælles husholdning med denne.

En husstand kan formentlig også udgøres af et kollektiv. Det afgørende er, om der består en faktisk forsørgelsesrelation mellem de pågældende, og om vedkommende har en tilstrækkelig fast tilknytning til husstanden. Det kræves ikke, at der består en retlig forsørgelsespligt. Se fx UfR.1991.449V, hvorefter en samleverske skal medregnes til skyldners familie, selvom han ikke har forsørgelsespligt over for hende.

Princippet medfører, at husstanden skal betragtes under ét. Hvis et udlæg omfatter flere medlemmer af husstanden, kan bestemmelsen ikke anvendes af hver enkelt skyldner for sig. Vurderingen af, om der er en beskyttelse efter RPL § 509, stk. 1, er en samlet vurdering af, hvor meget hele husstanden behøver.

Beskedent hjem

Der findes ikke nogen "facitliste", der angiver, hvad betegnelsen "beskedent hjem" omfatter.

Begrebet har tidligere i retsplejeloven været betegnet som "et simpelt hjem", men samfundsudviklingen gør, at grænserne for, hvad der omfattes, er under stadig udvidelse.

Det ligger dog helt fast, at der altid skal levnes møbler i et omfang, så husstanden har bord, stol og seng til rådighed for alle husstandens medlemmer. Derudover er almindelig radio og farve-tv over ca. to år omfattet af begrebet, ligesom almindelige køkken- og husholdningsredskaber, billeder af ringe værdi og almindelig beklædning er omfattet.

Enkelte fogedretter har udarbejdet en fortegnelse, der anvendes som rettesnor for udlægsforretningerne ved den enkelte fogedret, men de har ikke i sig selv nogen bindende virkning.

Urimelig stor værdi

Det kan forekomme, at et aktiv, der er omfattet af trangsbeneficiet, har så stor en værdi, at det er urimeligt, at der ikke kan foretages udlæg i dette.

Substitutionsprincippet

Substitutionsprincippet medfører, at en kreditor har ret til at ombytte det værdifulde aktiv med et tilsvarende aktiv af ringere værdi.

Retspraksis på området er ikke entydig. Østre Landsret tillod substitution i UfR.1986.965/1Ø (værdifuld sofa og marmorbord). Derimod nåede Vestre Landsret frem til det modsatte resultat i UfR.1988.715V (vandseng).

Landsretten tog afstand fra princippet, som hverken fandtes at kunne begrænse eller supplere RPL § 509. Efter dommen må skyldneren i de tilfælde, hvor aktivet på grund af sin værdi falder uden for RPL § 509, om nødvendigt henvende sig til de sociale myndigheder. Se UfR.1988.715V.

Retsteorien er også splittet på området. Meget værdifulde genstande må dog formentlig falde uden for udlægsbeskyttelsen i RPL § 509, og pantefogeden er derfor ikke afskåret fra at foretage udlæg i sådanne aktiver. Pantefogeden bør dog i disse sager især vejlede skyldneren om indsigelsesretten, så spørgsmålet i sidste ende kan afgøres af den judicielle fogedret.

Fast ejendom kan dog altid gøres til genstand for udlæg, selvom den tjener til skyldnerens bolig eller erhverv. Se dog afsnittet nedenfor om andelsboliger.

Kontante midler

Skyldner skal også have et kontantbeløb, der kan dække, hvad der er nødvendigt for at kunne opretholde en beskeden levefod for skyldner og dennes husstand. Se RPL § 509, stk. 1.

Dette medfører, at når pantefogeden foretager udlæg i skyldners kontante midler, skal der efterlades så meget, at husstanden kan klare sig økonomisk, indtil næste indtjening kommer.

Der er heller ikke nogen fast regel for, hvor meget en husstand skal have i likvide midler for at kunne klare sig, men der kan eventuelt tages udgangspunkt i taksterne for kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der skal derfor efterlades midler, så skyldner kan betale til

bolig
el
vand
varme
nødvendig transport til og fra arbejde.

Derudover skal der efterlades et rådighedsbeløb til daglige indkøb, som er beregnet for tidsrummet fra udlægsforretningen og indtil skyldnerens eller husstandens næste indtægt.

Det er husstandens samlede indkomst, der skal danne grundlag for beregningen af, hvor meget skyldner selv skal have til rådighed. Der kan godt være tale om, at skyldner ikke skal efterlades kontante midler, hvis den øvrige husstands indkomst kan dække de nødvendige leveomkostninger.

Størrelsen af rådighedsbeløbet kan eventuelt tage udgangspunkt i satserne for rådighedsbeløb efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, med hensyn til størrelsen af rådighedsbeløbene.

Se også

Afsnit G.A.3.1.2.10 Særskilt lønindeholdelse, der indeholder flere afgørelser, der tager stilling til, hvor stort et rådighedsbeløb der skal efterlades en skyldner i medfør af RPL § 509 ved en særskilt lønindeholdelse.

samt

UfR 1991.449V, hvorefter den bidragspligtiges samleverske skal regnes med til skyldners familie, selvom han ikke har forsørgelsespligt over for hende.
SKM209.316.VLR., hvorefter trangsbeneficiet var iagttaget, selvom skyldner gjorde gældende, at der ved udlæg i bankindestående blev foretaget udlæg i børne- og ungeydelse.
SKM2012.727.ØLR., hvorefter trangsbeneficiet var iagttaget, da skyldner efter udlægget stadig havde 10.700 kr. på sig, selvom beløbet bestod af uddannelsesstøtte, der også skulle dække en kommende periode.
SKM2013.149.ØLR, hvorefter Østre Landsret fandt, at skyldner var levnet tilstrækkeligt efter RPL § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil.

Andele i andelsboligforeninger mv.

Andelsboliger og lignende kan undtages fra udlæg, hvis:

Boligen efter sin størrelse og indretning kun opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles
Aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.

Se RPL§ 509, stk. 2.

Følgende er omfattet af undtagelsen:

En andel i en andelsboligforening
En aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller
Et boliganpartsselskab, som er omfattet af lov om andelsboligforeninger kapitel tre
Andre boligfællesskaber, der er forbundet med en brugsret til en bolig.

Med bestemmelsen er der stillet krav til boligens karakter og realisationsværdi, for at denne skal være omfattet af udlægsbeskyttelsen efter RPL § 509, stk. 1, men derudover er der ikke indført ændringer i anvendelsen af RPL § 509, stk. 1. Det betyder bl.a., at der kan foretages udlæg, selv om kravene i RPL § 509, stk. 2 er opfyldt, hvis skyldneren har rådighed over en anden bolig.

I en sag var en toværelses andelslejlighed på 62 m², hvis nettoværdi udgjorde ca. 41.000 kr., undtaget fra udlæg efter RPL § 509, stk. 2. Se UfR.2005.3043Ø.

I UfR.2015.2404Ø fandt Landsretten, at en andelsbolig i form af et rækkehus på 109 m², med en aktuel værdi på 26.351 kr. var undtaget fra udlæg efter RPL § 509, stk. 2.

Det er kun fysiske personer, der er omfattet af bestemmelsen i RPL § 509, stk. 1. Juridiske personer er ikke omfattet.

Bemærk

Reglen gælder kun for andelsboliger og ikke fast ejendom.

Betingelser for udlægsfritagelsen

Hvis andelsboligen skal fritages for udlæg, er det en betingelse at:

Boligen efter sin størrelse og indretning kun opfylder de sædvanlige krav, der må stilles til en beskeden bolig. Ordet "indretning" omfatter både forbedringer af boligen og udstyr til den. En konkret rimelighedsbedømmelse under hensyntagen til bl.a. husstandens størrelse er afgørende for, om der er tale om en "beskeden bolig". Se RPL § 509, stk. 2, 1.led
Det aktiv, som boligen er knyttet til, ikke repræsenterer en værdi, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en anden passende bolig, fx i form af indskud, depositum, forudbetaling eller købesum for andel, aktier mv. Værdien af aktivet fastsættes som nettoprovenuet i forbindelse med afregning af salgssum mv. Se RPL § 509, stk. 2, 2.led.

Ved henvendelse til andelsboligforeningen mv. vil der kunne indhentes nærmere oplysninger om det forventede nettoprovenu ved salg af andelslejligheden. For at kunne vurdere, om kriterierne i RPL § 509, stk. 2, er opfyldt, kan det derfor i visse tilfælde komme på tale at udsætte fogedforretningen med henblik på at indhente sådanne oplysninger.

Nødvendige aktiver for erhverv eller uddannelse

Der kan ikke foretages udlæg i aktiver, der har en værdi under 3.000 kr., som er nødvendige for skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse. Se RPL § 509, stk. 3.

Det er uden betydning, om det drejer sig om skyldnerens hovederhverv eller et bierhverv, men det er en betingelse, at

skyldneren driver erhverv eller er under uddannelse, og aktiviteten fortsætter eller
skyldneren står umiddelbart over for at skulle påbegynde et erhverv eller en uddannelse.

Hvis der skal foretages udlæg hos flere medlemmer af samme husstand, og de alle driver erhverv eller uddanner sig, gælder bestemmelsen for hvert enkelt medlem.

Kontante midler kan også falde ind under denne regel, fx til brug som kassebeholdning eller vekselpenge. Dette må dog ikke forveksles med bestemmelsen i RPL § 509, stk. 1, hvorefter skyldner skal efterlades nødvendige kontante midler til at opretholde en beskeden levefod.

Skyldner kan ikke udtage genstande til en større værdi end 3.000 kr. mod at betale differencen ned til de 3.000 kr. Se RPL § 509, stk. 3. Reglen er udformet sådan, at aktivet kun kan udtages, hvis det har en værdi på under 3.000 kr., og ellers kan der foretages udlæg.

Ved fastsættelse af værdien skal der tages udgangspunkt i, hvad aktiverne kan indbringe ved tvangsauktion og ikke i nyværdi eller pris ved salg til liebhaver. Se UfR.1987.692/2V.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
UfR 2015.2404Ø	Sagen vedrørte en andelsbolig i form af et rækkehus på 109 m² med en aktuel værdi på 26.351 kr. Der var enighed om, at betingelsen i RPL § 509, stk. 2, 2. led, vedrørende nettosalgsprovenuets størrelse var opfyldt. Landsretten oplyste, at det efter en konkret rimelighedsbedømmelse måtte lægges til grund, at andelsboligen efter sin størrelse, indretning og vedligeholdelsestand alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig for S og dennes husstand, der omfattede en voksen søn. Andelsboligen var herefter omfattet af trangsbeneficiet.
SKM2013.149.ØLR	Østre Landsret fandt, at skyldner var levnet tilstrækkeligt, jf. RPL § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil.
SKM2012.727.ØLR.	Pantefogeden havde foretaget udlæg i et kontant beløb på 9.300 kr. Efter udlægget havde skyldner stadig 10.700 kr. på sig. Det kontante beløb bestod af uddannelsesstøtte, der også skulle dække en kommende periode. Landsretten fandt, at udlægget ikke var i strid med RPL§ 509, stk. 1.	Også offentlig-gjort som UfR 2013.20Ø
SKM2009.316.VLR	Landsretten udtalte, at i det omfang, indeståendet på kontoen stammede fra udbetalt børne- og ungeydelse, var dette beløb ikke beskyttet mod udlæg efter børne- og ungeydelseslovens § 11. SKAT har ved udlægget i kontoen overladt 5.000 kr. til skyldner. Landsretten fandt, at skyldner herved var overladt det nødvendige til dækning af sine og husstandens leveomkostninger. Se RPL § 509, stk. 1.
UfR 2005.3043Ø	En toværelses andelslejlighed på 62 m², hvis nettoværdi udgjorde ca. 41.000 kr., blev anset for undtaget fra udlæg efter RPL § 509, stk. 2.
UfR 1991.449V	Der skal overlades den bidragspligtige det nødvendige til eget og families underhold. Landsretten udtalte, at den bidragspligtiges samleverske ved fastsættelsen af dette beløb skal medregnes til hans familie, selvom han ikke har forsørgelsespligt over for hende.
UfR 1988.715V	Salg af vandseng til ca. 7.000 kr. med ejendomsforbehold: Købekontraktens indhold, substitutionsprincippet og udtagelsesretten efter RPL § 509, stk. 1, se kreditkøbslovens § 24. Det udtaltes, at reglerne i RPL § 509, stk. 1, og kreditkøbslovens § 24 hverken kunne begrænses eller suppleres af det såkaldte substitutionsprincip, og at der ikke var grundlag for at antage, at sengen ca. et år efter salget havde en så betydelig værdi, at den ikke var omfattet af udtagelsesretten efter de nævnte bestemmelser.
UfR 1987.692/2V	Landsretten udtalte, at da retten finder, at formålet med bestemmelsen i RPL § 509, stk. 3, er at sikre skyldner den fortsatte brug af en for ham nødvendig genstand, der kun ville kunne nedbringe den ham påhvilende gæld med et beskedent beløb, findes den i bestemmelsen anførte »værdi« at måtte forstås som tvangsrealisationsværdien.
UfR 1986.965/1Ø	Kreditor har ret til at foretage udlæg i særligt værdifuldt løsøre mod substitution.
UfR 1973.1009.2Ø	Der måtte kun foretages udlæg på 1.000 kr. af bankindestående på 1.600 under hensyn til debitors livsfornødenheder.
Højesteret
UfR 2020.2205 HR	Skyldners halvdel af en andelsbolig ejet i lige sameje var ikke undtaget fra udlæg. B fremsatte over for fogedretten anmodning om foretagelse af udlæg i As ideelle andel af en andelsbolig, som A ejede i lige sameje med sin samlever. De beboede boligen sammen med deres to børn. A anførte bl.a., at andelsboligen var undtaget fra udlæg som følge af trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, stk. 2. Højesteret fandt, at der ved vurderingen af, om en andelsbolig kan undtages fra udlæg, skal tages udgangspunkt i et husstandsprincip, således at andelsboligens samlede værdi indgår i vurderingen efter retsplejelovens § 509, stk. 2. Højesteret fandt, at As ideelle andel af andelsboligen ikke var undtaget fra udlæg, idet andelsboligen ved tvangsfuldbyrdelse måtte antages at ville indbringe et beløb, der klart oversteg udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig